Danmark har fået en ny mærkedag.
29. september er kåret til ”Danmarks nationale madspildsdag”, og dagen handler om at sætte fokus på, hvordan vi kan undgå madspild.
Men hvordan gør man det egentlig bedst som forbruger?
Vi kender alle til de rester, vi ikke lige fik spist eller de grøntsager, der blev rådne i bunden af skuffen.
Anette Kamuk, der til daglig er lektor på Ernærings- og sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon i Sorø, giver herunde en række gode tips til, hvordan du undgår at smide mad ud.
Fire hovedpunkter, som man kan følge og fokusere på:
1. SMID IKKE UD
2. BRUG DET HELE
3. DEN LILLE RET MED DEN STORE SMAG
4. DROP ORDET "RESTER"
SMID IKKE UD:
Skimmelsvamp på ost kan godt spises
- Den første ”smid ikke ud” handler om, at vi ikke nødvendigvis skal smide ud, bare fordi der eksempelvis er lidt skimmelsvamp på osten. På en ost er det faktisk okay at skære skimmelvæksten fra og så spise osten alligevel. Hvorimod hvis det er skimmelvækst på for eksempel marmelade, som er en blød fødevare, så skal man ikke spise den.
På bløde fødevarer kan skimmelvækst nemlig bevæge sig ned i selve fødevaren, og så kan noget af det her skimmelvækst danne nogle giftstoffer, som er sundhedsfarlige for os. Af andre bløde fødevarer kan nævnes rugbrød, leverpostej og juice.
Vi skal bruge vores sanser:
- Vi skal også blive bedre til at bruge vores sanser meget mere. Jeg tror, der er nogle, der kigger meget på holdbarhedsdatoen, og det er jo også altid en god indikation, men det er også en god idé at bruge sin lugtesans og alle sine andre sanser for på den måde at fornemme, hvornår man skal smide en vare ud.
- Det er klart, at hvis det for eksempel er skiveskåret pålæg, der lugter surt eller ser forkert ud, så skal det smides ud, fordi der er nogle fordærvelsesmikroorganismer i det, og der kan også være nogle sygdomsfremkaldende bakterier.
- Hvis du har en peberfrugt liggende i køleskabet, der er blevet lidt blød, så kan den jo sagtens stadig bruges i en gryderet for eksempel, hvis man lige skærer den ud og varmer den.
BRUG DET HELE
- En broccoli for eksempel, der er der måske nogen, der kun bruger det øverste, men hvor stokken også sagtens kan bruges, hvis man bare lige skærer det nederste af, og så skærer stokken ud i helt små tern.
Brug lokale råvarer og følg sæsonen:
- Det handler også om at bruge de lokale fødevarer, der er omkring én i naturen lige nu. Altså det her med at prøve at bruge lokale råvarer og have en fornemmelse af, hvornår de forskellige råvarer er i sæson.
- Hvis ikke vi spiser de lokale sæsonbetonede råvarer, så køber vi måske nogle andre råvarer, som kommer fra et andet land, og som er blevet transporteret fra andre steder. Hvis du vil bruge jordbær om efteråret, så går æblerne måske til spilde. Hvis vi bruger det, der kommer op af jorden nu og her, så giver det jo god mening i stedet for at det skal sendes på lager.
Tøm køleskabet:
- Vær bevidst om at bruge det, man har i køleskabet og så lave en ret, hvor de ting, man har i køleskabet i forvejen, indgår. Hvad kan jeg bruge en rød peberfrugt og en broccoli til? – og så lade de råvarer bestemme retten.
DEN LILLE RET MED DEN STORE SMAG:
Brug maden i en anden sammenhæng:
- Hvis man har lavet kødsovs, så er der mange, der tror, at det bliver for uhygiejnisk at varme den flere gange. Men det behøver det ikke at gøre, så længe man bare er opmærksom på at håndtere det rigtigt og køle den ordentligt ned og varme den op til 75 grader igen.
- Du kan vælge at spise retten igen som kødsovs, men du kan jo også vælge enten at fryse den ned eller at bruge den i en ny form – for eksempel til en pizza.
- Det lyder måske simpelt, men det vigtige ved det er, at vi har stået og tilberedt for eksempel en kødsovs, hvor vi har gjort en masse med at brune kødet af og har fået bruningseffekten og de her gode aromastoffer, der kommer af at brune kødet, og vi har tilsat en masse krydderier. Så vi har brugt en masse tid på at få masser af umamismag frem, og hvis du så bare smider resten ud, så skal du til at starte forfra igen i morgen.
- Så du har jo en eller anden base eller en bouillon eller en sovs, hvor man har fundet den gode smag, og det kan jo sagtens bruges igen den næste dag i en anden sammenhæng.
- Det kan også være, at du har en lille rest ris, som du tænker, at det smider jeg da bare lige ud. Men bare det at man har nogle få deciliter ris, det kan jo måske indgå i en ret med nogle grøntsager.
- Hvis nu du har lavet hasselback kartofler, som du har bagt i ovnen og har lidt i overskud, så kan du jo bruge denne her gode kartoffel og umamismag i en æggekage dagen efter. Altså sådan så resterne får en ny anvendelse, samtidig med at det faktisk både er en optimering af smagen og er tidsbesparende.
Du må gerne genvarme
- Du kan sagtens genvarme ting. Det vigtige er, at det bliver kølet ned fra 65 til 10 grader inden for tre timer. Hvis du køler ned hurtigt, så undgår du at de her bakterier vokser op i et antal, så du bliver syg. Vi skal varme op til 75 grader, og vi skal være omhyggelige med at køle ned igen.
En ret er først kølet nok ned, når centrum af gryden er under 10 grader.
- Så det kan jo være, at man skal køle ned i lidt mindre portioner alt efter, hvor meget man har lavet. Det er også vigtigt at have en god håndhygiejne, men det er vi jo blevet rigtig gode til her under corona.
- Man skal håndtere det rigtigt. Det handler om omtanke, rene redskaber, rene hænder og hurtig nedkøling.
DROP ORDET "RESTER"
- Der ligger et element i, at mange siger, at de hader rester. Den der brug af ordet ”rester” kunne godt blive gentænkt lidt. For det er måske ikke så fedt at servere rester, hvis man har nogle på besøg. Men man kunne jo også tænke det som tapas med en masse små retter.