Tirsdag begynder forhandlingerne om, hvordan de lovbundne minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver skal skrues sammen.
Hos formand for pædagogernes fagforening (Bupl) Elisa Rimpler er forventningerne store.
- Det er nu, regeringen skal vise, at der er hold i løfterne til de mange tusinde børn og forældre i hele landet, som har været på gaden for at kræve, at der bliver sat en stopper for besparelserne og skruet op for antallet af pædagoger i daginstitutionerne. Og det haster, siger hun i en pressemeddelelse.
Netop minimumsnormeringer var et af de vigtige temaer i forbindelse med sidste års folketingsvalg.
Endelige model er ikke på plads
Med finansloven for 2020 blev S-regeringen og støttepartierne enige om, at der skal indføres lovbundne minimumsnormeringer senest i 2025.
Det betyder, at der skal være en voksen per tre vuggestuebørn, mens der skal være en voksen per seks børnehavebørn.
Men den endelige model er altså ikke på plads, og støttepartierne har forskellige ønsker til, hvordan den skal se ud.
Enhedslisten ønsker, at der skal indføres minimumsnormeringer på institutionsniveau og ikke bare på kommunalt niveau. Desuden kræver Enhedslisten, at pengene går ubeskåret til mere personale.
SF har meldt ud, at partiet går til finanslovsforhandlinger med kravet om at få fremrykket indfasningen af minimumsnormeringer. Det bakker Enhedslisten op om.
SF har foreslået, at der bliver afsat yderligere 200 millioner kroner på finansloven for næste år til minimumsnormeringer. Det vil ifølge SF betyde, at minimumsnormeringerne kan være fuldt indfaset i 2024 i stedet for i 2025.
De Radikale vil have uddannet personale
De Radikale har stillet krav om, at alle voksne i vuggestuer og børnehaver skal have en pædagogfaglig uddannelse i 2030.
Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforbund BUPL, mener, at der i den grad er brug for en model for minimumsnormeringer.
Vi skal have sat en prop i besparelserne og sikret, at pengene rent faktisk giver et løft i normeringerne
- Vi ser desværre, at flere kommuner tager imod puljepenge fra staten til flere pædagoger med den ene hånd, mens de sparer på daginstitutionerne med den anden.
- Vi skal have sat en prop i besparelserne og sikret, at pengene rent faktisk giver et løft i normeringerne, som forældrene kan mærke allerede nu - og ikke først om fem år, siger hun.
Med finansloven for 2020 er der afsat 500 millioner kroner i 2020, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.
Det er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som skal forhandle en aftale på plads.