Da danmark blev besat

Minut for minut - sådan besatte tyskerne Østdanmark 9. april 1940

Det var en nøje gennemtænkt tysk plan, der blev udfoldet, da Tyskland den 9. april 1940 besatte Danmark. Vigtige dele af aktionen foregik i vores område, og i fortællingen her viser vi minut for minut, hvordan vores landsdel blev indtaget.

Af Jakob Olling.

Mandag d. 9. april

03.45

En styrmand rettede en pistol mod togbetjenten og krævede at få udleveret håndsvinget til broklappen

Klokken var 3.45 om morgenen den 9. april, da betjentene i Gedser Færgehavn gjorde en uventet opdagelse. 

I nattemørket kunne de se den tyske færge Mecklenburg helt uventet sejle mod havnen - mere end en halv time før ventet.  

Færgen Mecklenburg af Warnemünde fotograferet i 1939. Billedet bringes med tilladelse fra M/S Museet for Søfart. Foto: M/S Museet for Søfart

Togbetjent Karl Petersen gik til færgelejet for at tage imod færgens broklap.  

- Alt så ud, som det plejede. Det var de sædvanlige matroser og styrmænd, der stod i færgens stævn for at fortøje færgen, fortalte han senere i et interview. 

Kort efter ændrede situationen sig dog. En styrmand rettede en pistol mod togbetjenten og krævede at få udleveret håndsvinget til broklappen. Da styrmanden havde fået det, lyste han med en lygte på skibet. Få sekunder efter løb en deling bevæbnede tyske soldater fra borde.

Det var det første sted, hvor tyske soldater ankom til dansk jord under aktionen. Dermed var invasionen af Danmark i gang.

Før invasionen

Den 9. april 1940 blev en skæbnesvanger dag for Sjælland og øerne - og naturligvis resten af Danmark. Her blev landet ved en nøje tilrettelagt aktion besat af tyske tropper. 

I det følgende fortæller vi punkt for punkt historien om invasionen af Danmark - med kodenavnet Operation Weserübung Süd - med fokus på begivenhederne i de gamle Vestsjællands og Storstrøms amter. 

Operationen her blev ledet af den tyske general Otto Roettig. Han fulgte en nøje tilrettelagt plan for erobringen af Østdanmark. Her var det vigtigste mål København - men på selve dagen var det først og fremmest Masnedsundfortet ved Storstrømsbroen, Radiofonistationen med langbølgesenderen i Kalundborg samt byerne langs hovedvej 1, Slagelse, Ringsted og Roskilde, der var prioriterede mål.

General Otto Roettigs plan for invationen den 9. april. Dette er en skitse fra starten af april måned. Foto: General Otto Roettig

Freden mellem Danmark og den store nabo mod syd havde igennem længere tid virket skrøbelig - og i dagene frem mod overfaldet var der stadig flere tegn på, at tyskerne havde offensive planer. Den 26. marts til den 4. april 1940 blev der fjernet miner i de tyske minefelter syd for Fyn og Lolland – og i dagene frem mod den 8. april var der dagligt luftrekognoscering med mellem ét og syv fly over Storebælt.   

Her starter vores historie om invasionen af Danmark den 9. april 1940. 

Mandag d. 8. april

04.55

Fartøjer fra den danske flåde melder, at en lang række tyske flådefartøjer sejler ind i Storebælt fra syd. 

Tyske flådefartøjer i Storebælt 8. april. Foto: Ladislav Luppa / CC0

8. april 1940

06.00

Kai Weng Rasmussen fra Stevns så de tyske skibe i havet om morgenen den 8. april.

- Vi tog den første færge fra Korsør til Nyborg klokken 06.00. Hele bæltet var belagt med tyske krigsskibe på vej nordpå. Jeg vidste naturligvis ikke, at det var Norge, det gjaldt, men de store, sorte skibe indhyldet i røg fra dampkedler mærkede sig stærkt i min erindring. Færgen måtte i visse situationer ligge underdrejet, for tyskerne respekterede ikke søfartsreglerne og ville ikke holde tilbage, husker den senere lokalpolitiker i en avis. Artiklen opbevares i dag på Lokalarkivet på Stevns.

Mandag d. 8. april

09.10

Britiske myndigheder meddeler ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de har udlagt søminer i en række norske fjorde, herunder ved Bergen, Narvik og Trondheim. Tyskland protesterer kraftigt over meldingen om bruddet med Norges neutralitet.

Mandag d. 8. april

10.23

En lang række tyske flådefartøjer ses nu ankomme til Storebælt. Det danske inspektionsfartøj Ingolf og ti øvrige danske flådefartøjer hjælper dem i løbet af dagen forbi minefelterne mellem Langeland og Lolland.  

Indtil klokken 18.00 passerer blandt andet en slagkrydser, et panserskib, en krydser, tre torpedobåde, otte minestrygere, otte armerede trawlere, to hjælpekrydsere, et fiskeriinspektionsskib og otte dampere en linje mellem Langeland og Lolland i retning mod nord. 

Alt i alt registreres 71 krigs- og fragtskibe under tysk marineflag i farvandet i løbet af dagen.  

Mandag d. 8. april

11.15

Soldaterne får udleveret skarp ammunition, ID-mærker samt pakker med førstehjælpsudstyr

Hæren i hele Danmark går i alarmberedskab. Det rammer blandt andet garnisonerne i Næstved, Slagelse, Holbæk, Ringsted og Roskilde. Dette indebærer, at soldaterne får udleveret skarp ammunition, ID-mærker samt pakker med førstehjælpsudstyr. Samtidig bliver soldaterne sendt på forberedende øvelser. 

Soldaterne må om aftenen hvile i deres senge, men skal eksempelvis beholde støvlerne på. Samtidig må lyset ikke slukkes, og dørene til sovesalene må ikke lukkes.  

Beredskabet i flåden hæves ikke.

Mandag d. 8. april

12.10

I Slipshavn ved Nyborg på Fyn har Søværnet en vandflyver. Den får nu forbud mod at flyve over Storebælt. Dette skyldes den massive tyske luftaktivitet i området.  

Mandag d. 8. april

12.10

Den danske generalstab (hæren) beder Søværnet vurdere mulighederne for, at tyskerne kan landsætte tropper i Faxe Bugt, på Stevns og i Køge Bugt.

Søværnet vurderer, at det ville være meget vanskeligt, da havet her var tæt pakket med is.

Mandag d. 8. april

15.00

Tyskland kræver, at Danmark stopper med at lade fyrtårnene melde om de tyske troppetransporter via radio.

Dette vælger Danmark at rette sig efter fra klokken 16.00. 

Mandag d. 8. april

15.30

Den tyske gesandt i København, Dr. von Renthe-Fink, advarer regeringen mod at eskalere krisen med den britiske mineudlægning ved at foretage fjendtlige træk over for Tyskland.

Dr. von Renthe-Fink (nr. tre fra venstre) i 1941 under et møde med Hinrich Lohse, statsminister Thorvald Stauning og Peter Knutzen. Foto: Ukendt fotograf

Mandag d. 8. april

15.35

Den danske flåde sender en advarsel til myndighederne i Norge om passerende krigsskibe i Storebælt.

Mandag d. 8. april

17.00

Regeringen vælger - efter at have modtaget de tyske advarsler - at slække på det danske beredskab blandt soldaterne på blandt andet Sjælland.

Dette sker, selvom regeringen ved, at Tyskland sender soldater mod grænsen i Sønderjylland. Her er der skaffet indkvartering til 10.000 soldater den kommende nat.

Mandag d. 8. april

18.00

Det var skud fra dette skib, der officielt indledte 2. Verdenskrig

Endnu en flådestyrke ankommer til Storebælt fra Kiel. Flådens flagskib er det aldrende panserskib Schleswig-Holstein, der blev bygget i 1916. Trods sin høje alder er skibet et af de mest slagkraftige i den tyske flåde. Det var skud fra dette skib, der officielt indledte 2. Verdenskrig, da skibet bombarderede Westerplatte i Polen om morgenen den 1. september 1939.  

Panserskibet Schleswig-Holstein. Her i et ældre foto, sandsynligvis fra 1935. Foto: Bundesarchiv, DVM 10 Bild-23-63-47 / CC-BY-SA 3.0

Skibet har general Otto Roettig og hele hans stab ombord. Ombord er også størstedelen af de tyske krigskorrespondenter. Det er journalister i tysk uniform, der dækkede invasionen i Danmark. Blandt dem er både avisfolk, radiofolk og filmfolk, der skulle berette om besættelsen. 

Denne flåde omfatter ifølge meldinger fra de danske flådefartøjer - ud over panserskibet - blandt andet 19 armerede trawlere, tre slæbedampere, en torpedobåd, to minestrygere og tre dampere. 

Mandag d. 8. april

18.25

Den danske flåde sender endnu en advarsel til Norge om passerende krigsskibe i Storebælt.

Mandag d. 8. april

21.20

Halvdelen af de reddede fra skibet er iført krigsudrustning - blandt andet med gevær og stålhjelm

Den danske torpedobåd Glenten, der er på patrulje i farvandet mellem Langeland og Lolland, hører en kollision mellem to tyske skibe i den senest ankomne flådegruppe.

Det mindste af skibene i uheldet, bugsererdamperen Taifun, sætter straks i fuld fart mod Langelands kyst. Skibet er dog ved at synke og kan ikke nå kysten.

Angiveligt stopper ingen af de andre tyske skibe for at hjælpe, og besætningen på Glenten bjerger så 32 tyskere fra skibets stævn, der som det eneste stikker op over havets overflade.

Glenten fotograferet før 2. Verdenskrig. Foto: Ukendt fotograf - opbevares på Nationalmuseet

Taifun sejler under handelsflag. Derfor er danskerne også overraskede over, at halvdelen af de reddede fra skibet er iført krigsudrustning - blandt andet med gevær og stålhjelm. 

Ifølge danskernes rapport lugter de tyske besætningsmedlemmer af spiritus, og de ved ikke, hvor de befinder sig. I eftertiden har der været rygter om, at de havde en angrebsordre til Middelgrundsfortet i København på sig. Det kan dog ikke bekræftes. Soldaterne blev ikke undersøgt - men i dag ved vi, at deres mål var at angribe Korsør. 

Mandag d. 8. april

21.26

Solen går ned over Storebælt.

Mandag d. 8. april

22.20

Glenten sender en kortfattet radiomelding til København. Meddelelsen er kort og uden fortrolige oplysninger, da Søværnet frygter, at tyskerne lytter med på deres kommunikation. 

Glenten sætter herefter de tyske soldater og søfolk ombord på en tysk trawler. 

Mandag d. 8. april

22.30

Danmark sender endnu en advarsel til Norge om hændelserne i Storebælt.  

Mandag d. 8. april

Cirka 23.00

Tyskerne på trawleren melder til deres overordnede, at danskerne ved forliset af bugsererdamperen Taifun troede, at der var tale om civile personer på skibet.

Dermed har forliset ikke afsløret planerne om et angreb, melder de. 

Mandag d. 8. april

23.00

De taler engelsk, for at de ansatte kvinder på telefoncentralerne ikke skal kunne lytte med

Glenten sender endnu en kortfattet radiomelding til København. Her meldes, at tyskerne er ombord på den tyske trawler, og at der nu er udlagt en advarselsbøje om det sunkne skib. 

Nu sejler skibet til Spodsbjerg på Langeland for at sende staben i København en udførlig, engelsksproget melding via telefonen om deres oplevelser. De taler engelsk for at de ansatte kvinder på telefoncentralerne ikke skal kunne lytte med. Meldingen går i første omgang til flådens central i Slipshavn ved Nyborg.

Skibets chef vurderer i meldingen, at der er tale om en større flådestyrke, der har til hensigt at foretage en invasion. Af ukendte grunde forsinkes meldingen i enten Slipshavn eller i København og modtages og registreres først klokken 04.00 tirsdag morgen.

Tirsdag d. 9. april

Cirka 00.15

Flåden i Storebælt, under ledelse af panserskibet Schleswig-Holstein med general Otto Roettig ombord, er ankommet til Storebælt tidligere end beregnet. 

Derfor sætter flåden nu kursen mod syd for at ankomme til målet Korsør præcist på det rigtige tidspunkt. 

Linjeskibet Schleswig-Holstein fotograferet på luften, muligvis i 1939. Foto: Ukendt fotograf. Bundesarchiv, Bild 102-11521 / CC-BY-SA 3.0

Tirsdag d. 9. april

02.00

De to tyske færger til Gedser, Mecklenburg og Schwerin, afsejler fra Warnemünde på "en ekstratur med gods". Ombord briefes de tyske soldater om deres angrebsmål.

Færgen Mecklenburg af Warnemünde fotograferet i 1939. Billedet bringes med tilladelse fra M/S Museet for Søfart. Foto: M/S Museet for Søfart

Tirsdag d. 9. april

02.10

Schleswig-Holstein går på grund på den lavvandede Vengeancegrund 3,5 sømil (cirka 6,5 kilometer) vest for Agersø ved Skælskør, nær storskibssejlrenden i Storebælt.

Der er mellem Omø, Agersø og Vengeancegrunden udlagt 126 danske søminer.

Selvom minerne er slået fra efter isvinteren, har tyskerne tilsyneladende alligevel forsøgt at undgå minefeltet. Men det store panserskib stikker så dybt, at det går på grund i det omkring seks meter dybe farvand.

Tirsdag d. 9. april

03.45

Den tyske færge Mecklenburg sejler overraskende tidligt ind i havnen i Gedser. 

Færgen skal ellers først ifølge sin sejlplan ankomme senere. 

Tirsdag d. 9. april

03.55

Mecklenburg modtages i havnen af en dansk togbetjent. Lidt derfra venter yderligere nogle togbetjente. Også en tolder og en kriminalbetjent er på vagt i havnen. 

Bevæbnede tyske soldater løber ned fra færgens klap og indleder dermed invasionen af Danmark. De tilfangetager togbetjentene, tolderen og kriminalbetjenten. Tyskerne møder ikke modstand.

Tirsdag d. 9. april

04.00

En lang række bombemaskiner, kampfly og troppetransporter letter fra lufthavne i Nordtyskland.

Tirsdag d. 9. april

04.00

Tyske soldater begynder at nedbryde en række grænsestillinger ved grænsen i Sønderjylland. Tre grænsevagter bliver skudt og dræbt, da tyskerne tror, at de vil sprænge en jernbanebro i luften. 

Tirsdag d. 9. april

04.05

De danske politi- og toldmyndigheder i Gedser er nu under arrest. Byens telefon- og telegraflinjer afbrydes straks af de tyske soldater. Det går så stærkt, at ingen melding om invasionen sendes mod København. Tyskerne sender i al hast soldater på motorcykler mod Storstrømsbroen. 

Tirsdag d. 9. april

04.10

Tyske tropper ruller nu over den dansk-tyske grænse i Jylland. 

Tirsdag d. 9. april

04.10

En række tyske bombemaskiner flyver ind i dansk luftrum med kurs mod blandt andet Vordingborg og København. 

Tirsdag d. 9. april

04.15

Den tyske operation Operation Weserübung Süd er nu officielt indledt efter ordre fra Hitler.

Tirsdag d. 9. april

04.15

Den anden tyske færge, Schwerin, der sejlede mellem Gedser og Warnemünde, ankommer nu også til havnen i Gedser. 

De to færger medbringer soldater fra 198. Infanteridivision. 

Tyske tropper ankommer med færgen. Billedet er muligvis taget senere på dagen. Foto: Karl Marth / CC BY-SA (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)

Tirsdag d. 9. april

04.17

De første danske kaserner i Sønderjylland går i krigsberedskab.

Danske soldater cykler i krig den 9. april. Foto: Ukendt fotograf.

Tirsdag d. 9. april

04.20

Udenrigsministeren får overrakt et memorandum af den tyske gesandt i København

Den danske udenrigsminister P. Munch får overrakt et memorandum af den tyske gesandt i København, Dr. V. Renthe-Fink.

Tyskland hævder, at deres besættelse af Danmark er venlig og præventiv i sin natur, og at det sker for at undgå, at England og Frankrig gør Skandinavien til en kampplads.

Samtidig ligger damperen Hansestadt Danzig til ved Langelinje i København - lige ved siden af det militære danske hovedkvarter på Kastellet.

Skibet var den 8. april sejlet gennem Storebælt og nord om Sjælland, og ankommer således til København nordfra. Soldater fra skibet indleder straks et angreb på Kastellet, og dernæst på Amalienborg.

Tirsdag d. 9. april

04.30

DSB melder om tyske motorcykeltropper ved stationen i Nykøbing Falster. 

Tirsdag d. 9. april

04.40

Der er meldinger om kamphandlinger i området omkring grænsen i Jylland.

Tirsdag d. 9. april

05.00

Ni tyske Junkers Ju 52-fly ses flyve omkring Falsters sydspids. De flyver mod nord. 

Også ved Nakskov ses der tyske fly, der filmes.

00:33

Filmen opbevares på Lokalarkivet i Nakskov.

Luk video

Tirsdag d. 9. april

05.00

Soldaterne i de to dampere udgør hovedparten af den tyske 198. Infanteridivision

To dampere - Compinas og Corduba - er nu lagt til kaj i Korsør. 

De to skibe skal egentlig være støttet af kanonerne på linjeskibet Schleswig-Holstein - dels i tilfælde af kamp, men især til at oplyse havnen ved hjælp af lysgranater.

De to skibe er dog fortsat på egen hånd, trods deres svage bevæbning.

Skibene møder ingen modstand, da de ligger til kaj, og soldaterne ombord indtager straks havneområdet.

Her etablerer de et brohoved, så yderligere en række troppetransporter kan sejle ind i havnen. Soldaterne i de to dampere udgør hovedparten af den tyske 198. Infanteridivision. 

Losningen af skibene foregår via kraner ud over skibets side. Det tager dog ikke lang tid, før en række motorcykelpatruljer er klar til afgang.

Havnen i Korsør fotograferet fra et fly i 1938. Foto: Sylvest Jensen - Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

Tirsdag d. 9. april

Cirka 05.00

To tyske ubåde ses i Storebælt.

De viser sig senere at være en del af invasionen af Nyborg på Fyn, hvor yderligere en damper lægger til. 

Tirsdag d. 9. april

05.05

Hærens Sjællandske Division er nu i krigstilstand. Alle soldater skal gøres klar til kamp. 

Fra divisionens hovedkvarter bliver beskeden meddelt via telefonen til de enkelte kaserner. 

Tirsdag d. 9. april

05.15

Flyvestationen på Avnø melder om faldskærme i luften i sydlig retning. 

Flyvestationen i Avnø spottede som de første de fjendtlige soldater i luften. Foto: Lokalarkivet i Køng

Tirsdag d. 9. april

05.15

Det er første gang nogensinde, at der foretages et koordineret angreb med faldskærmssoldater i verdenshistorien

Der høres kraftig larm fra fly i luften over Masnedø. 

Her ligger Masnedøfortet, der er bygget for at beskytte indsejlingen til Vordingborg samt den næsten nybyggede Storstrømsbro. Fortet er dog forladt og er kun bemandet af en lille bevogtningsstyrke.

Fortet melder nu, at de bliver angrebet med faldskærmsstyrker. 96 soldater kastes ned fra ni Junkers 52-transportfly i omkring 1.000 meters højde. Flyene ledsages af flere bombefly og kampfly. Hver faldskærm bærer enten på en faldskærmsmand eller en container med enten en cykel eller et maskingevær. 

Det er første gang nogensinde, at der foretages et koordineret angreb med faldskærmssoldater i verdenshistorien. Styrkerne havde indtil da været en velbevaret tysk hemmelighed - en styrke, der kunne bruges til overraskelsangreb i forbindelse med en hurtig invation. 

En faldskærmsudspringer rammer angiveligt en højspændingsledning og omkommer, men dette er ikke bekræftet i tyske rapporter. 

Tyskerne indtager hurtigt fortet. Fortet er kun bemandet med to værnepligtige og den civile fortmester. De to soldater og fortmesteren sov alle, da tyskerne kom, og selvom soldaterne havde våben, så havde de ingen ammunition. Foruden de nævnte var fortmesterens kone og søn tilstede under angrebet. 

Fortmester Henry Schmidt i 1940. Foto: Ukendt

 

Tirsdag d. 9. april

05.20

Kasernen i Vordingborg får via fortmesteren at vide, at Masnedøfortet angribes af faldskærmstropper. 

Tirsdag d. 9. april

Cirka 05.20

General Otto Roettig og hans stab sejles i land ombord i Korsør på en bugserdamper - en stor slæbebåd.

Panserskibet Schleswig-Holstein, da generalen sejles i land fra det grundstødte linjeskib. Billedet er taget fra bugserdamperen. Foto: Bundesarchiv, Bild 101II-MN-1001-18A / Schütze / CC-BY-SA 3.0

Tyske nyhedsfilm viser senere generalen ankomme til Korsør, men forklarer ikke, hvorfor han ikke ankommer på det mere statelige panserskib.

Generalen sætter sig i spidsen for en kolonne af motorcykler og enkelte lastbiler, der i al hast bevæger sig mod øst ad hovedvej 1 mod Slagelse. 

Tirsdag d. 9. april

05.25

Kasernen i Slagelse alarmeres. Kasernen i Ringsted alarmeres umiddelbart efter.

Tirsdag d. 9. april

05.26

Solen står op over Vestsjælland. 

Dagen starter næsten skyfrit og uden regn. Temperaturen når i løbet af dagen op på syv grader.

Tirsdag d. 9. april

05.30

Krigsministeriet forsøger uden held at få kontakt til kasernen i Næstved. De skal i aktion for at standse de fremrykkende tyskere.

Ministeriet kommer dog aldrig igennem til Næstved med ordren.

Tirsdag d. 9. april

05.30

Den danske regering samles hos kong Christian 10. på Amalienborg til krisemøde. 

Under mødet blev der kæmpet mellem Livgarden og tyske soldater på slotspladsen foran slottet. 

Det officielle billede af kongen, Christian 10.

 

Tirsdag d. 9. april

Cirka 05.40

Hvis der kommer modstand, så har tyskerne ordre til at forhandle med danskerne for at undgå kamp

De tyske faldskærmstropper fra Masnedøfortet møder motorcykelenheder fra færgerne i Gedser. De indtager Storstrømsbroen og går igang med at få kontrol over Vordingborg og især Vordingborg Havn. 

Hvis der opstår modstand, så har tyskerne her – som det eneste sted i Danmark – ordre til at forhandle med danskerne for at undgå kamp. Det egentlige mål med disse forhandlinger er at trække tiden ud, mens kampe andre steder vil afgøre skæbnen for broen.

Det kommer dog ikke til kamp – og ingen danskere tænker på at hæve broklappen til Masnedsundbroen.

Var klappen hævet, så ville det effektivt have standset den tyske fremrykning fra syd. 

Var det sket, så skulle de tyske soldater ifølge en meget detaljeret plan være sejlet til Langeland eller til Jylland, og have deltaget i de formodede kampe her.

Tirsdag d. 9. april

Cirka 06.00

Et enkelt tomotors bombefly ses flyve hen over Ringsted med stor hastighed. 

Tirsdag d. 9. april

06.00

En ordre fra den danske regering betyder, at hæren og flåden skal stoppe kamphandlingerne.

Ordren når frem til hele Sjælland og øerne. Beskeden når dog ikke Jylland, da tyske soldater ved Lillebæltsbroen angiveligt har klippet telefonledningen over. Derfor kæmpes der forsat i Sønderjylland.  

Tirsdag d. 9. april

06.00

Den danske flybase i Værløse bombes. Kun ét fly når i luften, men det skydes hurtigt ned. To personer omkommer. 

Luftbasen på Avnø syd for Næstved, hvor Danmarks resterende otte kampfly var udstationeret, berøres ikke. Flyene på Avnø var ældre biplaner - altså fly med to sæt vinger placeret over hinanden. De blev primært benyttet som skolefly for kommende kamppiloter.

Flybasen i Værløse blev bombet den 9. april 1940. Foto: Ukendt fotograf

 

Tirsdag d. 9. april

Cirka 06.30

Tyske motorcykel-patruljer nærmer sig meget forsigtigt Vårby Bakke vest for Slagelse.

På bakken kan der ses danske forsvarsstillinger. Der er dog tale om efterladenskaber fra en øvelse dagen før, hvor de danske soldater trænede i at forsvare bakken.

Soldaterne fra Slagelse var endnu ikke nået frem, da tyskerne havde indtaget bakken.

Tirsdag d. 9. april

Cirka 07.00

De første tyske soldater på cykel ankommer til Masnedø fra Gedser. De cykler videre mod Vordingborg. 

Tirsdag d. 9. april

Cirka 07.00

Fire bombemaskiner kredser nu over Ringsted i meget lav højde. De tyske nationalitetsmærker kunne tydeligt ses fra jorden. Larmen fra flyene får folk til at løbe hen til vinduerne.  

Junkers 52 fly overflyver Danmark den 9. april. Foto: Ukendt fotograf

Tirsdag d. 9. april

07.15

Vordingborg Kaserne meldes indtaget uden kamp. De tyske motorcykelbårne tropper kører videre mod Tune på Midtsjælland, hvor de skal hjælpe med at indtage en forsvarsstilling. 

Tirsdag d. 9. april

07.15

Tyske soldater fra havnen i Korsør når garnisonen i Slagelse. Her er de danske soldater opstillet i gården i paradeformation.

De tyske soldater er forinden kørt i en kolonne midt gennem Slagelse, hvor de har passeret Nytorv. 

Da general Otto Roettig ankommer, befales de danske soldater at gøre honnør for den tyske general. Ordren kommer fra kasernes kommandant.

Efter at have indtaget byen deler de tyske soldater sig i to grupper. Den ene gruppe kører mod nord mod Kalundborg - den anden kører videre mod Sorø og Ringsted ad hovedvej 1. 

De første tyske soldater ankommer til Slagelse d. 9. april. Billedet er taget af den kommende modstandsmand og efterretningsmand Arne Sejr fra hans vindue på Nytorv 4. Foto: Arne Sejr - Slagelse Stads- og Lokalarkiv

Tirsdag d. 9. april

08.00

25 flyvemaskiner passerer over Ringsted med tydelige hagekors på skroget. Maskinerne flyver mod vest. De har nedkastet flyveblade over København og har været med til at presse den danske regering til overgivelse. 

Tirsdag d. 9. april

Cirka 08.30

Kalundborg Radiofonistation med den meget vigtige langbølgesender indtages og besættes uden kamp af de tyske soldater, der efter erobringen af Slagelse er kørt mod nord ad hovedvejen. Det nøjagtige tidspunkt er behæftet med stor usikkerhed, da det ikke fremgår af den efterfølgende melding om erobringen.

Tirsdag d. 9. april

Cirka 08.30

Tyskland gennemfører endnu et faldskærms-angreb på Danmark. Der nedkastes faldskærmssoldater over Aalborg Lufthavn, som hurtigt indtages af soldaterne.

Tirsdag d. 9. april

08.30

Danmarks Radio, der indtil nu har sendt som normalt, afbryder programmet med en meddelelse om, at Tyskland har besat Danmark.

Tirsdag d. 9. april

08.30

Tyske tropper når Ringsted. Omkring 40 motorcykler med sidevogn og 12 lastvogne med op mod 150 soldater ankommer til byen. 

De kommer ad vejen fra Sorø og kører gennem Sct. Bendtsgade og Sct. Knudsgade til kasernen. Overgivelsen fandt sted uden ceremonier.

Soldaterne på kasernen stod i mindre grupper, da de tyske soldater tog opstilling i kasernegården. Garnisionskommandanten og byens borgmester holdt en konference i omkring en halv time med general Otto Roettig. 

Tirsdag d. 9. april

Cirka 09.00

De tilbageholdte soldater og civile på Masnedø-fortet frigives og må nu igen færdes frit på fortet. 

Tirsdag d. 9. april

09.45

De tyske soldater fortsætter mod Roskilde. Kun 12 mand efterlades i Ringsted.

Tirsdag d. 9. april

09.54

Kommandanten på Roskilde Kaserne får at vide, at de tyske soldater er på vej til byen.

Han beordrer derfor sine mænd ombord i de lastbiler, som kasernen har til rådighed.

Herefter kører de til Helsingør, hvor de kaprer en færge, som sejler dem til Sverige.

Soldater fra Roskilde kaprer færgen i Helsingør og flygter til Sverige. Foto: Ukendt fotograf

Tirsdag d. 9. april

11.25

Tyske repræsentanter godkender de taler, som kongen og statsministeren kort efter oplæser i radioen. Hermed får danskerne endelig at vide, hvad der er sket.

Tirsdag d. 9. april

22.15

Sjælland og øerne meldes helt besat af de tyske tropper, efter soldaterne når Helsingør. Dele af Lolland, Nordjylland samt Bornholm indtages først den 10. april.

KILDER

Denne tidslinje er skrevet i foråret 2020 på baggrund af en lang række skriftlige kilder. Kilderne er ofte indbyrdes umodstridende, da især mange øjenvidneberetninger først er indsamlet flere år efter begivenhederne fandt sted. Oplysninger og tidspunkter er som udgangspunkt bekræftet af både skriftlige danske og tyske kilder. Er der oplysninger, som ikke kan bekræftes fra begge sider (eksempelvis fordi den ene side ikke vidste noget eller tog fejl), så har vi fulgt den mest troværdige kilde. 

Især er der stor forvirring omkring de præcise tidsangivelser. Her har vi valgt at følge tidsangivelser fra de danske og tyske rapporter om forløbet af dagen. 

De vigtigste kilder bag denne tidslinje er: 

Operation Weserübung: Die Besetzung Norwegens und Dänemarks im II. Weltkrieg. Af Moritz Brand 

Originaldokumenter i Rigsarkivet og hos tyske historiske selskaber.

Danmark under den anden verdenskrig. Bind 1+2. Af Børge Outze. 

Før daggry. Danmark under den anden verdenskrig.  Af Børge Outze. 

Globetrotter. Af Jens Bjerre. 

Mytedannelser omkring den 9. april 1940. Af Bjørn Svensson 

Kalundborg i verdenskrigens skygge. Af Leif Sestoft. 

Generalrapporten om Flådens optegnelser op til den 9. april 1940. Orlogsbiblioteket. 

Angrebet på Masnedøfortet 9. april 1940. Af Knud B. Rasmussen.  

 

Denne fortælling er udarbejdet af:

Tekst og research: Jakob Olling

Billedresearch: Thomas Albrektsen

Programmering: Martin Hartmann

Grafik: Nick Abildgaard

Redaktør: Mathias Svane Kraft