Minkavlere om Mogens Jensens exit: - Pilen peger på statsministeren

Flere af regionens minkavlere mener, at den ulovlige minkaflivning også bør koste Mette Frederiksen jobbet som statsminister.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er fuldstændig ligeglad med, at Mogens Jensen har trukket sig.

For minkavler Christian Nordling har fødevareministerens afgang ikke den store betydning.

quote De er mere ligeglade end en senil, der har skidt i bukserne

Morten Teglgaard Pedersen, minkavler

Han mener, at minksagen skal have konsekvenser for Statsministeriet.

- For mig peger pilen på statsministeren. Det var hende, der kom med den udmelding på pressemødet, siger han.

- Hun har fjernet vores livsgrundlag

Christian Nordling bakkes op af flere kollegaer i minkbranchen.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at det ikke får konsekvenser for Frederiksen. Hun sidder sgu da for bordenden, når den slags beslutninger skal træffes. De har udmærket godt vidst, at de brød loven, de er bare mere ligeglade end en senil, der har skidt i bukserne, siger Morten Teglgaard Pedersen fra Strøby.

Artiklen fortsætter under billedet...

Morten Teglgaard Pedersen fra Strøby afliver sine mink.
Morten Teglgaard Pedersen fra Strøby afliver sine mink. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Også minkavler Kim Sørensen fra Svinninge er uforstående over for, at statsministeren stadig sidder ved roret.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at det er ham, og ikke Mette Frederiksen, der går. Hun har med et penselstrøg fjernet hele vores livsgrundlag,  siger han.

Venter på kompensation

Tidligere på ugen aflivede Christian Nordling fra Herlufmagle de sidste mink på hans gård. En minkgård, hans farfar startede i 1949 og som sidenhen er gået videre i generationer.

- Jeg er nødt til at kigge fremad nu. Jeg har aflivet den sidste mink, så nu må jeg finde ud af, hvordan jeg kommer videre.

Læs også
Fødevareminister Mogens Jensen trækker sig
Læs også
Fødevareminister Mogens Jensen trækker sig

Ligesom resten af landets minkavlere venter han på, at den varslede erstatningspakke for minkavlerne bliver forhandlet på plads i Folketinget.

- Jo før vi får en afklaring om erstatning og kompensation jo bedre. Men denne gang vil vi rigtig gerne have en ordentlig løsning. De skal ikke bare skynde sig at få et eller andet igennem, som så ikke er i orden, siger Christian Nordling.

Morten Teglgaard Pedersen venter ligeledes på at finde ud af, hvordan hans livsværk bliver kompenseret af staten.

- Han (Mogens Jensen, red.) har sin ministerpension, så hans fremtid er jo sikret. Jeg ved til gengæld ikke, hvad der skal ske med min, siger han.


Nyhedsoverblik