Minister: - Vanvidskørsel er bundegoistisk og livsfarligt

Fartbøller kan se frem til fængsel og konfiskering af bil. Det er hovedelementerne i udspil mod vanvidskørsel, som regeringen har fremlagt torsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal slås hårdt ned over for bilister, der kører hensynsløst og bringer andre menneskers liv i fare.

De værste fartbøller skal direkte i fængsel. Og bilen, der bruges til såkaldt vanvidskørsel, skal konfiskeres. Uanset om bilen er ejet af en anden end føreren.

Politi
Læs også
Ældre ægtepar måtte springe for livet for at undgå vanvidsbilist
Politi
Læs også
Ældre ægtepar måtte springe for livet for at undgå vanvidsbilist

Det er nogle af de centrale dele af et udspil mod vanvidskørsel, som regeringen har præsenteret torsdag.

quote Vanvidskørsel er bundegoistisk, meningsløs og livsfarlig adfærd

Nick Hækkerup (S), justitsminister

- Vanvidskørsel er bundegoistisk, meningsløs og livsfarlig adfærd, som i for lang tid har fundet sted på de danske veje, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

- Derfor skal biler brugt til vanvidskørsel som hovedregel fremover beslaglægges på stedet, og bilistens kørekort skal inddrages med det samme. Uanset ejerforhold, siger han.

20 dages fængsel og frakendelse af kørekortet 

I dag kan politiet inddrage kørekortet på stedet, når en bilist, der træder alt for meget på speederen, stoppes. Men det skal altså fremover være et krav, at politiet inddrager kørekortet, mener regeringen.

Vanvidskørsel kom meget i fokus sidste år. Her mistede en 35-årig politibetjent, der ikke var på arbejde, livet på Langebro i København efter hensynsløs kørsel fra en anden bilist.

Står det til regeringen, ryger en bilist direkte i fængsel, første gang han eller hun kører alt for stærkt.

Regeringen foreslår ni indgreb mod vanvidskørsel

Her er hovedpunkterne i S-regeringens udspil "Vanvidskørsel skal stoppes".

 

Udspillet blev torsdag præsenteret på et pressemøde på Københavns Politigård med deltagelse af justitsminister Nick Hækkerup (S), transportminister Benny Engelbrecht (S) og skatteminister Morten Bødskov (S).

Udspillet skal nu forhandles med partierne i Folketinget. Her ventes der at være opbakning til et større indgreb. Regeringens ni forslag til at dæmpe såkaldt vanvidskørsel er:

 

1. Konfiskation af biler ved vanvidskørsel.
 

2. Styrket indsats mod stråmænd ved leasing.
 

3. Kortere sagsbehandlingstid i grove ATK-sager (automatisk trafikkontrol).
 

4. Styrket fokus på samarbejde mellem politiet og kommunerne om trafikmæssige foranstaltninger.

5. Øget kontrol med leasingselskaber i en afgiftsmæssig sammenhæng.
 

6. Skærpet straf ved høje hastighedsforseelser.
 

7. Skærpet straf ved kørsel efter frakendelse af førerretten som følge af vanvidskørsel.
 

8. Skærpet straf ved ulovlig kapkørsel og chikanekørsel, der hindrer politiets arbejde.
 

9. Eftersyn af strafniveauet i grove tilfælde af vanvidskørsel.
 

Kilde: Udspillet "Vanvidskørsel skal stoppes", Justitsministeriet.

Hastigheder over 200 kilometer i timen skal udløse 20 dages fængsel og en ubetinget frakendelse af kørekortet i minimum tre år, lyder det.

Hvis en bilist overskrider en hastighedsgrænse med 100 procent og samtidig kører mere end 100 kilometer i timen, har det samme konsekvens. I dag udløser det maksimalt en bøde og en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Flere eksempler her i regionen

Hos Sydsjælland og på Lolland-Falster er antallet af vanvidsbilister steget fra fra syv i 2015 til 36 sidste år, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

I slutningen af januar i år standsede politiets ATK-vogn biler i Glumsø. Hurtigste bil blev målt til at køre 106 kilometer i timen gennem den lille stationsby.

ATK Fartkontrol
Læs også
Betjent rystet over vanvidskørsel i lille by – det kan koste liv
ATK Fartkontrol
Læs også
Betjent rystet over vanvidskørsel i lille by – det kan koste liv

Hele 127 bilister ud af det samlede antal på 487 modtog en fartbøde efter kontrollen i byen. 16 fik et klip i kørekortet, og en enkelt skal op til en ny køreprøve.

I Midt- og Vestsjællands politikreds har man fra 2017 til 2018 oplevet en drastisk stigning fra tre tilfælde af vanvidsbilister til hele 54. Det faldt imidlertid til ti tilfælde i 2019.

I juli sidste år var en vanvidsbilist på spil i Gørlev. Her ramte en bilist flere bygninger og efterlod en tilskadekommen passager efter vanvidskørsel igennem Gørlev midtby. 

Efter ulykken flygtede føreren af bilen fra stedet, og han overlod sin kvæstede kammerat, en 20-årig mand fra Gørlev, fastklemt på bilens passagersæde.

Læs også
Ung mand efter vanvidskørsel: Min bil var stjålet, og jeg var på hospitalet
Læs også
Ung mand efter vanvidskørsel: Min bil var stjålet, og jeg var på hospitalet

Ud over sammenstyrtningsfare i den bygning, der var blevet ramt, blev de nærliggende ejendomme og butikker ramt af strømsvigt, da et elskab var blevet ødelagt under bilens vilde kørsel. Først flere timer efter uheldet var vejen forbi uheldsstedet i Gørlev genåbnet.

Ejeren af bilen hævdede, at han selv lå på hospitalet, da hændelsen skete, og at bilen var stjålet.

Grundigere kontrol med leasede biler

Når det gælder konfiskering af biler, der bruges til vanvidskørsel, skal det også ramme leasede biler.

quote Vi har set eksempler på, at vanvidsbilister har kørt rundt i store leasede biler

Morten Bødskov (S), skatteminister

- Vi har set eksempler på, at vanvidsbilister har kørt rundt i store leasede biler, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

- Derfor skal vi have strammet skruen over for branchen med grundigere kontrol.

- Vi giver samtidig en række leasingselskaber mulighed for at tjekke deres kunder mere grundigt, inden selskaberne udleverer dem nøglerne til en ny bil med en stor motor, siger Bødskov.

hastighedskontrol.jpg
Læs også
Kørte 223 km/t på motorvej: Politi kalder det vanvidskørsel
hastighedskontrol.jpg
Læs også
Kørte 223 km/t på motorvej: Politi kalder det vanvidskørsel

Fremover skal leasingselskaber have mulighed for at tjekke oplysninger om lejerens e-skatdata. Dermed minimeres risikoen for, at økonomisk dårligt stillede stråmænd kan lease biler.

Sådan definerer regeringen vanvidskørsel

Vanvidskørsel omfatter følgende forseelser, der anses for at være særligt alvorlige og farlige:
 

  • Kørsel der resulterer i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Det er omfattet af straffelovens § 241, 2. pkt.
     
  • Kørsel der uagtsom forvolder betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder. Det er omfattet af straffelovens § 249, 2. pkt.
     
  • Kørsel der forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. Det er omfattet af straffelovens § 252.
     
  • Særlig hensynsløs kørsel.
     
  • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel med over 100 km/t.
     
  • Kørsel med mindst 200 km/t uanset hastighedsgrænsen.
     
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00.
     

Kilde: Udspillet "Vanvidskørsel skal stoppes", Justitsministeriet.


Nyhedsoverblik