Minister i samråd om skolefravær: - Vi kan ikke løse problemerne, hvis vi ikke kender baggrunden for dem

75.000 børn havde i skoleåret 2018/2019 én måneds fravær eller mere fra skolen. Det slog en rapport om skolefravær for nylig fast.

Fraværet dækker over mange ting - lige fra børn med handicap eller sygdom, som kræver indlæggelser, til børn med angst, psykiske udfordringer, social angst og funktionsnedsættelser.

- Vi er grundlæggende bekymret på rigtig mange børns vegne, sagde Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby (V), som torsdag havde indkaldt Børne- og undervisningsministeren til et samråd om skolefravær.

Ellen Trane mener, at 75.000 er et antal, der kræver handling - også fra politisk side.

- Det er vigtigt, at vi ikke bare kigger på tallene, men at vi også begynder at arbejde langt mere forebyggende og har nogle konkrete handlingsplaner for, hvornår vi sætter ind i hvilke tilfælde. Er det ved fem procents fravær, er det ved ti procents fravær, er det ved 15? Det virker ikke til, at der i dag er en systematik i forhold til, hvad man gør, sagde Ellen Trane Nørby (V).

Et af de 75.000 børn er 10-årige Josephine Frimann fra Karise, som vi har omtalt her på TV2 ØST.  Josephine har haft massivt skolefravær i to år. Hendes forældre forstår ikke, hvorfor Karise Skole ikke har sat ind med den rette hjælp og undersøgelse af hendes skolefravær for længst.

Venstres undervisningsordfører mener heller ikke, indsatserne er gode nok.

- Jeg tror, at man som minimum må forvente, at når vi er et velfærdssamfund, som det danske, at vi så ikke bare bliver ved med at tale om de her problemer, men at vi også går systematisk til værks i forhold til, hvordan vi kan få tallet ned, sagde Ellen Trane Nørby (V).

Ministeren vil afvente evalueringer

Børne- og undervisningsministeren anerkendte fuldstændig problemet.

- Fraværsprocenten er en indikator på, at nogle ting er ved at gå galt, og derfor et af de bedste redskaber, vi har, til at spotte, at her er nogle problemer, som vi skal have fat om tidligt, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

I forhold til spørgsmålet om, hvordan hun vil få antallet af børn med stort fravær ned, så havde ministeren ikke nogle nye initiativer med til samrådet.

Hun henviste istedet til de fraværsregler, der trådte i kraft sidste år, og som hun afventer en evaluering af i efteråret 2021.

De nye fraværsregler betyder blandt andet, at elevernes fravær måles hvert kvartal og ikke længere kun årligt. Hvis eleven har 15 procents fravær eller mere indenfor et kvartal, så skal skolelederen underrette kommunalbestyrelsen om det. Den underretning har kommunalbestyrelsen pligt til at reagere på.

Desuden pointerede ministeren, at regeringen har sat flere penge af til folkeskolen fra i år.

- Det økonomiske løft skal være med til, at der er flere lærere og pædagoger, og at eleverne får en bedre og mere motiverende undervisning, men også at der er mere plads til hvert enkelt barn, sagde Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Venstre: Der er brug for forhandlinger nu

Det stillede dog ikke Venstres undervisningsordfører tilfreds. 

- Jeg kan jo godt blive bekymret, når jeg hører nogle af ministerens svar. For hvis vi skal vente til 2021 på evalueringen af den lovgivning, vi lavede i relation til det ulovlige fravær, så kommer vi til at sidde her minimum én gang til med den risiko, at vi stadigvæk har 75.000 børn, der har mere end en måneds fravær, sagde Ellen Trane Nørby (V).

Ordføreren opfordrede Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at invitere til nogle forhandlinger om indsatser, der kan bringe antallet af børn med højt fravær ned.

- Der er behov for, at vi helt konkret sætter ind. Det gælder også på anti-mobbeområdet, som er en stor, medvirkende årsag til en lang række af de ulykkelige børneskæbner, som ligger bag ved tallet på de 75.000, sagde Venstres undervisningsordfører.

Men Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke tænkt sig at imødekomme Venstres ønske lige med det samme. Ministeren mener nemlig, det er vigtigt at afvente en række evalueringer af igangværende indsatser, før politikerne kan kigge på, hvilke løsninger, der skal til.

Det er dels en evaluering af de nye fraværsregler fra sidste år,  ministeren venter på, samt en evaluering af fjernundersviningen under coronanedlukningen af skolerne i foråret. Sidstnævnte kan måske afsløre, om nogle af de børn, der har højt fravær, har haft gavn af online-undervisningen.

Desuden er der netop uddelt 120 millioner kroner til 37 kommuner. Pengene skal bruges til behandlingsforløb til børn og unge i psykisk mistrivsel, i risiko for at udvikle en psykisk lidelse eller med begyndende symptomer på en psykisk lidelse.

Det initiativ vil ministeren også gerne se en evaluering af først.

- Vi kan ikke løse problemerne, hvis vi ikke kender baggrunden for dem, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Det er der dog ikke tid til at vente på, mener Ellen Trane Nørby (V). Hun efterlyste forhandlinger snarest. 

- Også før vi får det fulde overblik, for det får vi desværre nok aldrig, sluttede hun.