Ukonkret, uden indhold, fup, vås og spin.
Sådan lyder ordene om statsminister Mette Frederiksens nytårstale dagen derpå. De kommer fra både borgere, oppositionspartier og politiske kommentatorer, som sender skarp kritik af Mette Frederiksens retorik - især omkring afskaffelse af helligdag.
Men krise, globalisering og forsvaret var ikke de eneste emner, som Mette Frederiksen berørte i sin nytårstale.
I slutningen af nytårstalen omtalte Mette Frederiksen også erhvervsuddannelserne.
- Erhvervsuddannelserne skal være førstevalget for mange flere, lød det blandt andet.
- Jer, der er lidt oppe i årene, kan huske mesterlæren. En faglært uddannelse uden en masse bøger, men til gengæld sidemandsoplæring. Mindre teori. Mere praksis. Det vil vi gerne give de unge meget bedre mulighed for, sagde hun videre.
- Vi skal vise vores børn og unge, at vi tror på dem. At vi vil dem. At vi behøver dem. Vigtigere opgave får vi voksne aldrig.
Direktør på ZBC: - Det er udtryk for, at man vil gøre noget
At statsminister Mette Frederiksen overhovedet omtaler erhvervsuddannelserne i sin nytårstale, bliver hilst velkommen hos direktøren for ZBC, Zealand Business College, der driver uddannelsessteder i Holbæk, Roskilde, Ringsted, Næstved, Køge, Slagelse, Kalundborg og Vordingborg.
- At det fylder så meget, som det gør i nytårstalen, og som det har gjort i selve regeringsgrundlaget, tager jeg som et klart udtryk for, at man vil gøre noget ved den mangel, der er på arbejdskraft på erhvervsuddannelserne, siger Michael Kaas-Andersen til TV2 ØST.
Han erklærer sig enig i, at erhvervsuddannelserne skal være førstevalget for flere.
- Det kan jeg kun være enig i. Vi har været inde i en udvikling, hvor stadig flere tager en gymnasieuddannelse og stadig færre tager en erhvervsuddannelse. Vi har en accelererende mangel på kvalificeret arbejdskraft – både i industrien og på velfærdsområdet.
- Det er jo ikke kun os, men også Danmark som samfund, hvis vi fortsat skal være produktionsland, der producerer til andre og finansiere vores velfærd, så er det på høje tid, der bliver gjort noget.
Der skal komme nogle konkrete reformtiltag, som gør, at optagene kan være anderledes
Direktøren mener ikke, at Mette Frederiksen nødvendigvis behøver at være mere konkret i sin nytårstale - så længe de konkrete tiltag kommer på anden vis:
- Jeg tror ikke, det kommer af sig selv. Der skal komme nogle konkrete reformtiltag, som gør, at optagene kan være anderledes. Og så venter jeg selvfølgelig i spænding på den kommende finanslov, som vi forhåbentlig ser i januar eller februar. Der forventer jeg, at man vil se de første initiativer, der vil være med til at skabe nogle bedre vilkår for erhvervsrettet uddannelser.
Organisation: - Der er brug for handling
SMVdanmark, en organisation for mindre virksomheder som blandt andet håndværksfirmaer, så dog gerne, at der havde været flere konkrete tiltag i nytårstalen.
De har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at der de næste ti år bliver 80.000 færre med en erhvervsuddannelse på arbejdsmarkedet.
- Hver dag, vi går i seng, er der 20 færre med en erhvervsuddannelse, end da vi stod op, siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent og uddannelsesansvarlig i SMVdanmark.
- Erhvervsuddannelser er noget, som allerede i regeringsgrundlaget fyldte en del. Vi er nok der efterhånden, hvor vi ikke har brug for flere overordnede ønsker, men vi har brug for noget mere konkret.
- Vi ved jo, at det regeringsgrundlag, de har lavet, er meget ambitiøst. Historisk set er det aldrig alt i regeringsgrundlaget, der bliver gennemført. Det er nu, der er brug for handling. Det, vi savner er, at hun (statsminister, red.) ville opstille nogle konkrete mål.
Behov for flere penge
Regeringen kunne eksempelvis have hævet bevillingen til erhvervsuddannelserne, påpeger organisationen.
- Du kan ikke sikre kvalitet, hvis ikke der er penge nok. Der er brug for flere ressourcer. Erhvervsuddannelser står i en perfekt storm med stigende energipriser samtidig med færre elever.
Du kan ikke sikre kvalitet, hvis ikke der er penge nok. Der er brug for flere ressourcer
Derfor mener organisationen, at erhvervsuddannelserne som minimum har brug for en milliard kroner.
- Det skal gå til bedre lærere, udstyr og materialer. Vi oplever, at nogle af de maskiner, som de studerende arbejder med på uddannelserne, er forældet maskiner fra 80’erne, så det betyder, at de ikke kender den nye teknologi ude på arbejdsmarkedet. Vi ville gerne have det omvendt, at det er eleverne, der bliver ambassadører for den nye teknologi, siger Kasper Munk Rasmussen.
- Vi snakker meget om, at flere faglærte er det vigtigste, men det afspejler sig ikke i den måde, pengene er blevet brugt i uddannelsessystemet.
Mere fokus på de voksne
Både hos SMVdanmark og ZBC mener de, at der - også politisk - bør være mere fokus på at også flere voksne tager en erhvervsuddannelse.
- Vi vil gerne advare imod, at det kun er de unge, der skal tage en erhvervsuddannelse. Det kan også være et andet valg. Vi skal have fat i flere, siger chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen.
Også direktør for ZBC så gerne, at man fjernede nogle af de barrierer, der er for, at voksne kan tage en erhvervsuddannelse.
- Vi er nødt til at give bedre muligheder for de voksne, der har været væk længe fra erhvervsuddannelser, som for eksempel ikke har haft dansk eller matematik siden folkeskolen. De har brug for mere tid, siger Michael Kaas-Andersen.
Mette Frederiksen snakkede ellers meget om børn og unge i sin tale og nævnte blandt andet, at "vi har skabt en folkeskole, der lægger stor vægt på det boglige."
- Det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet, lød det fra Mette Frederiksen.
- Og det er jeg også enig i. Men mange af de børn og unge, man har tabt på gulvet, er også voksne nu. Der er en stor generation, som ikke har kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet, siger ZBC-direktør Michael Kaas-Andersen.