Mejetærskere på overarbejde inden regnbyger sætter ind

Slutspurten er sat ind for at sikre det sidste af årets høst, inden regnen kommer tirsdag. Allerede nu har det dog været en høst over middel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mejetærskere landet over er sendt på overarbejde for at få høsten i hus, inden der er varslet regnbyger fra på tirsdag.

- Når der er udsigt til regnvejr, tager landmændene de sene timer i brug. Det er vi også klar til at håndtere, siger koncerndirektør Niels Søren Rasmussen fra grovvareselskabet DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab).

quote Det tegner til at blive en høst over middel, både når vi snakker udbytte og kvalitet

Niels Søren Rasmussen, koncerndirektør, DLG

På syv dage har grovvareselskabet DLG sat ny rekord og fået én million ton korn på lager. Selskabet aftager cirka halvdelen af alle de afgrøder, som danske landmænd sælger.

Landmændene bringer kornet ind til forskellige lagre rundt omkring i landet.

- Så gælder det for os om at tage imod i dag- og aftentimerne. Om natten kører vi så kornet fra de forskellige pladser ud til havneanlæg og foderfabrikker, siger Niels Søren Rasmussen.

Han anslår, at 80 til 85 procent af høsten på landsplan er i hus.

En høst over middel

I Nord- og Vestjylland mangler der stadig lidt, og her får man ifølge direktøren særligt travlt de kommende dage. Kvaliteten af kornet er ifølge Niels Søren Rasmussen god.

- Det tegner til at blive en høst over middel, både når vi snakker udbytte og kvalitet, siger han.

skildpadden_foran_mejetaerskeren.jpg
Læs også
Høsten blev stoppet brat – af kæmpe skildpadde, der var løbet hjemmefra
skildpadden_foran_mejetaerskeren.jpg
Læs også
Høsten blev stoppet brat – af kæmpe skildpadde, der var løbet hjemmefra

Vejret har ellers været temmelig omskifteligt.

- Det har været et år præget af store vejrmæssige udsving. Vi har haft meget våde perioder, og så har vi haft en tør periode her til sidst, forklarer Niels Søren Rasmussen.

Det varme vejr har sørget for, at afgrøderne er tørre, så landmænd og grovvareselskaber ikke skal bruge energi på det.

Corona skyld i dårlig malt-sæson

Selv om høsten ifølge direktøren tegner til at blive over middel, er der dog en enkelt afgrøde, som er ramt af efterdønningerne fra coronakrisen.

- Maltbyg er jo en del af den danske kornproduktion. Og den pris vi har lige nu på maltbyg, ligger noget lavere end normalt, lyder det.

- Det skyldes, at bryggeriernes efterspørgsel efter maltbyg har været lavere som følge af corona. Der har ikke været den samme efterspørgsel efter øl fra festivaler, barer og restauranter, siger Niels Søren Rasmussen.

20050416-231807-4_23mb.jpg
Læs også
Coronavirus og samarbejdsproblemer giver røde tal hos stort bryggeri
20050416-231807-4_23mb.jpg
Læs også
Coronavirus og samarbejdsproblemer giver røde tal hos stort bryggeri

 Han håber og tror dog på, at priserne på maltbyg retter sig senere på året.


Nyhedsoverblik