Markeder og festivaler holder vejret: - Vi nærmer os det tidspunkt, hvor vi er nødt til at træffe en beslutning

Det fornyede udbrud af coronavirus gør livet svært for en række festivaler og markeder i vores område, der ikke ved, om de får lov til at gennemføre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi lurepasser lidt. Men personligt kan jeg godt være bekymret for, om vi kan gennemføre vores klassiske festival i Store bededagsferien.

Sådan siger Leif Chortzen fra Døllefjelde-Musse Marked, der står til at blive afholdt den første weekend i maj.

Det traditionsrige marked på Lolland tiltrækker normalt op mod 100.000 mennesker i løbet af de tre dage. Det afholdes med en lang række kræmmerboder, tivoli, madboder og ikke mindst den traditionelle damefrokost på programmet.

quote Vi håber, at vaccinerne kan gøre en forskel

Frank Villumsen, festivalchef, Vilde Vulkaner

Sidste år blev markedet først udskudt til efteråret og siden helt aflyst.

- Det er svært at forestille sig et Døllefjelde-Musse Marked uden en damefrokost og med ensrettede stier forbi kræmmerboderne. Men vi nærmer os et punkt, hvor vi snart må tage stilling til, om vi tør gå videre med planlægningen. Om det så skal udskydes til efteråret eller helt aflyses som et alternativ, ved jeg ikke, siger Leif Chortzen.

Han understreger dog, at det er markedets bestyrelse, der skal træffe afgørelse i sagen.

Vilde Vulkaner venter med afgørelse

Også festivalen for børn i klubber og SFO'er, Vilde Vulkaner i Vordingborg, er i en venteposition i forhold til at planlægge årets arrangement.

- Vi er endnu ikke der, hvor vi er nødt til at træffe en beslutning. Vi afholder først arrangementet til sommer, og så vi kan vente indtil foråret med at melde noget ud, alt efter hvad anbefalingerne er der, siger festivalchef Frank Villumsen.

Læs også
Må undvære Dølle: - Det kunne ellers ikke være mere perfekt vejr
Læs også
Må undvære Dølle: - Det kunne ellers ikke være mere perfekt vejr

Han oplyser dog, at festivalen holder skarpt øje med situationen.

- Vi følger myndighedernes anbefalinger. Vi håber, at vaccinerne kan gøre en forskel, så vi afventer de næste måneder for at se, om det ændrer situationen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det tidligere ud, når Vilde Vulkaner åbnede. Arkivfoto.
Sådan så det tidligere ud, når Vilde Vulkaner åbnede. Arkivfoto.

Musikprogram kun skrevet med blyant

Han oplyser dog, at festivalen endnu ikke har faste aftaler på plads om musik og anden underholdning til årets arrangement.

- Vi har en række følere ude, men vi tør ikke lave faste kontrakter, før vi har en afklaring. De er skrevet med blyant så at sige. Men ellers arbejder vi efter, at festivalen kan gennemføres. Det er det, som vi håber på, siger han.

Læs også
Vilde Vulkaner er skudt i gang - blev udsolgt på rekordtid
Læs også
Vilde Vulkaner er skudt i gang - blev udsolgt på rekordtid

Møde mandag

Bestyrelsen bag Vig-festivalen, der normalt afholdes i juli måned, havde mandag aften et møde, hvor situationen også blev vendt. 

- Vi har ikke en dag, hvor vi er nødt til at vide om vi kan fortsætte eller om der skal aflyses. Vi planlægger 100 procent efter, at vi kan holde festivalen som planlagt. Heldigvis er der lang tid til sommer, og vi sætter vores lid til vaccinationerne, siger Lars Gjerlufsen, der er formand for festivalen, til TV2 ØST.

Han oplyser at festivalen har sat ekstra midler af i budgettet til at håndtere forholdsregler mod corona-smitte, uden at de har sat navn på, hvad pengene præcis skal bruges til. 

- I løbet af foråret kan vi godt blive presset. Men lige nu mærker vi det jo kun som besværligt i forhold til vores planlægningsarbejde, siger Lars Gjerlufsen. 

Ifølge Leif Chortzen fra Døllefjelde-Musse Marked er det især Roskilde Festival, som andre ser mod lige nu.

- Kan Roskilde i juni lave et arrangement, der overholder reglerne og ligner en normal Roskilde Festival, så kan vi også. Men lige nu er der jo ingen af os festivaler, der på nuværende tidspunkt aner noget som helst, siger han.


Nyhedsoverblik