Lokale projekter får del i pengeregn fra statslig pulje

Flere projekter her fra regionen har fået tildelt penge fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Over tre millioner kroner bliver nu delt ud til flere områder og øer i Region Sjælland.

Pengene kommer fra Erhvervsministeriets Landdistrikspulje, som lokale projekter har kunnet søge om midler fra.

Her i regionen er det blandt andet Odsherred, Stevns og Vordingborg Kommuner, som får støtte til projekter, mens øer som Orø og Omø også har fået grønt lys til deres ansøgninger.

Erhvervsminister Simon Kollerup udtaler i en pressemeddelelse, at puljen i denne omgang har været målrettet grøn omstilling og bæredygtig udvikling ude i landdistrikterne.  

Tang af typen Gracilaria
Læs også
Tangfarm på vej i Odsherred - den første af sin slags i Europa
Tang af typen Gracilaria
Læs også
Tangfarm på vej i Odsherred - den første af sin slags i Europa

- Det gavner nemlig både klimaet, virksomheder, arbejdspladser og livet i landdistrikterne og på de danske småøer. De små lokalsamfund har før bevist, at de med blandt andet stærkt sammenhold og deres unikke kendskab til deres område kan trække Danmark i en mere grøn og bæredygtig retning – og samtidig skabe gode arbejdspladser og sunde virksomheder.

41 ud af 104 ansøgere har fået støtte

Der var i alt 104 ansøgere fra hele landet til Landdistrikspuljen. 41 projekter har fået tilsagn om støtte på samlet 10,1 millioner kroner.

GRAFIK: Oversigt over, hvilke projekter fra landdistrikerne der har fået støtte. Læs mere om hver enkelt projekt her.

Et af de projekter, der har fået tilsagn om flest penge, er Partnerskabet for Ressource Eksperimentarium, som er fra Odsherred Kommune. De har fået tilskud på 340.000 kroner. Projektet handler om, at kommunen gerne vil blive bedre til at recirkulere affald fra byggematerialer og møbler på en måde, der sikrer, at de anvendes til samme formål, som de oprindeligt er lavet til.

Tang i kofoder
Læs også
Kan tang i køernes foder få dem til bøvse og prutte mindre til fordel for klimaet?
Tang i kofoder
Læs også
Kan tang i køernes foder få dem til bøvse og prutte mindre til fordel for klimaet?

Projektet vil samtidig ansætte borgere på kanten af samfundet.

GRAFIK: Se hvilke øer her i regionen, har får tilskud til projekter. Læs mere om hver enkelt projekt her.

Lolland Kommune har også fået tilskud på 412.000 kroner til et projekt, der skal understøtte den grønne omstilling i turismebranchen.


Nyhedsoverblik