Lønningerne kan ikke følge med priserne

Dansk Arbejdsgiverforenings tal viser lønstigninger på 3,5 procent. Det er lavere end inflationen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om lønnen er steget pænt for de fleste hen over det seneste år, er det langt fra nok til at følge med den galopperende inflation.

Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at de private lønninger i 3. kvartal var 3,5 procent højere end i samme kvartal året forinden.

Det er væsentligt lavere end de godt ni procent, som inflationen udgjorde i samme tidsrum. Dermed har mange danskere oplevet en markant udhuling af deres løn.

quote Reallønnen er slået fire et halvt år tilbage. Det må siges at være en kraftig tilbagegang

Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank.

- Det betyder, at reallønnen faldt med hele fem procent, hvilket formentlig er tæt på det største fald i købekraften, vi har været udsat for siden Anden Verdenskrig, konstaterer Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

- Reallønnen er slået fire et halvt år tilbage. Det må siges at være en kraftig tilbagegang, siger han.

I Dansk Arbejdsgiverforening fremhæver cheføkonom Anders Borup Christensen, at lønmodtagerne de seneste 20 år har oplevet en årlig reallønsfremgang på 1,2 procent.

Og så konstaterer han, at den afdæmpede lønudvikling er med til at holde dansk økonomi på et holdbart spor.

20220906-131756-L-4618x3079ma
Læs også
Prishop: Hæver prisen på strøm med over 100 procent
20220906-131756-L-4618x3079ma
Læs også
Prishop: Hæver prisen på strøm med over 100 procent

- Dagens lyntal peger på, at vi indtil videre har undgået en ødelæggende løn- og prisspiral, hvor pris- og lønstigninger jager hinanden i opadgående retning.

- En løn- og prisspiral vil svække konkurrenceevnen og koste arbejdspladser og er hverken til gavn for virksomheder eller lønmodtagere, siger han i en kommentar.

Dansk Arbejdsgiverforening er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked inden for blandt andet industri, handel, transport, service og byggeri.


Nyhedsoverblik