Laveste langtidsledighed i mere end 26 år

Ikke siden 1996 har der været så få langtidsledige, som der var i august. Danmark ligger også lavest i EU.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af langtidsledige er det laveste i 26 år. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Blot 13.100 langtidsledige var der registreret i august. Det er ikke set lavere siden 1996.

Det vidner også om, at det er gået stærkt på arbejdsmarkedet det seneste knap halvandet år. I april 2021 var der således 40.000 langtidsledige.

quote Dansk økonomi er godt rustet til at ride stormen af

Erik Bjørsted, cheføkonom, Dansk Metal.

- Den stærke genopretning efter coronakrisen betyder, at rigtig mange mennesker, der ellers tidligere har været berørt af ledighed i en lang periode, nu igen i stort omfang har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet, konstaterer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Spørger man Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos, spiller de mange reformer af dagpengesystemet også en rolle.

- Det har i den grad øget tilskyndelsen til at komme ud af dagpenge og i beskæftigelse.

- Og det ses i den lave langtidsledighed, mener han og fremhæver derudover den højkonjunktur, vi har været igennem, som en forklaring på, at det har været lettere at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

20210416-103841-L-1920x1280we
Læs også
Erhvervsliv ser ikke reformaftale fikse mangel på arbejdskraft
20210416-103841-L-1920x1280we
Læs også
Erhvervsliv ser ikke reformaftale fikse mangel på arbejdskraft

Spørgsmålet er så, om den lave langtidsledighed kan fortsætte i den kommende periode, hvor dansk økonomi efter alt at dømme får det svært.

Det mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, godt kan lade sig gøre.

- Dansk økonomi er godt rustet til at ride stormen af, og vi forventer ikke lige så lange ledighedskøer, som vi så under coronakrisen eller finanskrisen.

Læs også
Stor mangel på arbejdskraft - entreprenør vil lokke ledige til anlægsbranchen
Læs også
Stor mangel på arbejdskraft - entreprenør vil lokke ledige til anlægsbranchen

- Men det er vigtigt, at de mennesker, som mister deres arbejde, hurtigt får hjælp og bliver tilbudt relevant aktivering, skriver han i en kommentar.

Erik Bjørsted noterer sig desuden, at Danmark takket være et fleksibelt arbejdsmarked er det land i Europa, hvor der er færrest langtidsledige.

Langtidsledige defineres som personer, der har været ledige i mindst 80 procent af tiden de sidste 12 måneder.

En jobmatch-dag i Næstved Kommune skulle tidligere i år hjælpe lokale virksomheder med at finde nye medarbejdere. Se mere i videoen her: 

Entreprenør Claus Haxgart var med vil jobmatch-dagen.

Nyhedsoverblik