Historisk høj straf - landsretten skærper dom mod hjemmerøvere

Et brødrepar skal 16 år i fængsel for at have udført 22 hjemmerøverier. Deres forældre får 12 års fængsel. Alle dømte bliver udvist af Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et hjemmerøveri giver normalt op til 5,5 års i fængsel. Men hvor høj straf giver 22 hjemmerøverier?

Det spørgsmål har Østre Landsret i dag taget stilling til.

Landsretten har idømt to kroatiske brødre Toncek og Bernardo Mujagic 16 års fængsel for at have udført 22 hjemmerøverier på Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Jylland i perioden mellem 2015 til 2017.

Nu er flere af familie-medlemmerne altså dømt for anden gang for et stort antal hjemmerøverier og indbrud. Mange af dem er begået her i regionen. Blandt andet et i Skellebjerg ved Dianalund, hvor det gik ud over en ældre kvinde og hendes datter.

my_post_copy_2.jpg
Læs også
Anklager kræver 18 års fængsel til hjemmerøvere
my_post_copy_2.jpg
Læs også
Anklager kræver 18 års fængsel til hjemmerøvere

Forældre får 12 år

De to brødres forældre, Ljilana Mujagic og Santino Koren, får 12 års fængsel for at have været med til at planlægge de mange hjemmerøverier og for at få del i udbyttet fra dem. 

Den sidste dømte i sagen, en bekendt af familien, er blevet kendt skyldig i tre hjemmerøverier og skal otte år i fængsel.

my_post_copy_2.jpg
Læs også
Landsretten har talt - kroatisk familie kendt skyldig i flere hjemmerøverier
my_post_copy_2.jpg
Læs også
Landsretten har talt - kroatisk familie kendt skyldig i flere hjemmerøverier

De udvises alle af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

SÅDAN LØD SKYLDKENDELSEN:

  • En 38-årig mand er kendt skyldig i tre hjemmerøverier. Det er vennen af familien.
  • En 49-årig mand - faren i familien - er kendt skyldig i 22 hjemmerøverier og 11 indbrud
  • En 24-årig mand - den ældste søn - er kendt skyldig i 22 hjemmerøverier og 11 indbrud.
  • En 21-årig mand - den yngste søn - er kendt skyldig i 22 hjemmerøverier og 11 indbrud.
  • En 52-årig kvinde - moren i familien - er kendt skyldig i 22 hjemmerøverier og 11 indbrud.

Skærpet byrettens dom

I byretten blev de to brødre idømt en fængselsstraf på 15 år. Forældrene, der ikke har været med til selve udførelsen af hjemmerøverierne, men har medvirket ved at deltage i planlægningen samt har taget del i udbyttet fra røverierne, fik 12 års fængsel.

En ven af familien, der er kendt skyldig i at have begået tre hjemmerøverier, fik 8 års fængsel.

Alle blev udvist af Danmark for bestandig. 

Dermed har Østre Landsret skærpet byrettens linje og tildelt er års fængsel mere til brødreparet og uddelt samme hårde fængselsstraffe til forældre og ven af familien på henholdsvis 12 og 8 år.


Nyhedsoverblik