Landsindsamling: Røde Kors efterspørger flere indsamlere på Sjælland

Røde Kors mangler indsamlere på Sjælland, når der på søndag afholdes landsindsamling i hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når Røde Kors på søndag banker på dørene for at samle penge ind, så kan det meget vel være, at der ikke kommer nogen forbi din bopæl.

For på nuværende tidspunkt mangler velgørenhedsorganisationen stadig 193 indsamlere på Sjælland.

- Hver eneste indsamler, der går med, og hver eneste rute, vi får dækket, gør en vigtig forskel. Der er lige nu mange katastrofer og konflikter omkring os, og det hele kan føles håbløst og ude af vores hænder. Men ved at melde dig som indsamler og gå med i tre timer, så kan du handle, siger generalsekretær Anders Ladekarl i en pressemeddelelse.

Læs også
Regeringen afsætter fem milliarder kroner til velfærd i 2030
Læs også
Regeringen afsætter fem milliarder kroner til velfærd i 2030

I år går pengene fra landsindsamlingen blandt andet til katastroferamte børn i Ukraine, Afghanistan og Yemen. Derudover samles der også penge ind til udsatte børn i Danmark.

Kan redde liv

På en indsamlingsrute bliver der smidt omkring 1.000 kroner i indsamlingsbøssen. Rundt regnet betyder det altså, at der vil blive samlet 193.000 kroner mindre ind, så længe der mangler indsamlere.

- Hver og en, som samler ind på søndag, gør en mærkbar forskel. Det kan give økonomisk trængte familier herhjemme et pusterum og redde liv for mennesker i krig og katastrofer verden over, lyder det videre fra Anders Ladekarl i pressemeddelelsen.

Du kan melde dig som indsamler på Røde Kors hjemmeside eller på telefonnummeret 70 10 00 00.

For 1.000 kroner kan Røde Kors give:

  • En hel måneds livreddende mad til 20 katastroferamte børn
  • 20 varme tæpper til børn og voksne på flugt
  • Akut lægehjælp til fire sårede, der har brug for en ambulance
  • Seks måneders støtte til et barn i en udsat familie i Danmark
  • En vigtig og oplevelsesrig dag på en ferielejr for tre udsatte børn i Danmark



Nyhedsoverblik