Stigende renter og galopperende energipriser har lagt en markant dæmper på mange familiers forbrug og på store dele af boligmarkedet.
Men hvor mange boligejere og -købere oplever stillestående eller faldende priser, er billedet helt anderledes, når det kommer til landbrugsjord.
Lige nu stiger jordpriserne nemlig, og tendensen vil fortsætte i hvert fald et halvt til et helt år endnu, spår Berg Risager. Han er landbrugsmægler i Nybolig Landbrug med afdelinger på både Sjælland og i Nykøbing Falster.
I Slagelse og Næstved kan vi slet ikke skaffe al den jord, der efterspørges
Det skriver Dagbladet Effektivt Landbrug.
Det største prishop ses ifølge Berg Risager i Vest- og Nordjylland, men det skyldes især, at priserne helt generelt ligger på et højere niveau på Sjælland og Lolland-Falster. Her ligger prislejet typisk mellem 280.000 og 350.000 kroner per hektar (100 gange 100 meter, red.).
- Der er jo en grænse for, hvor høje priserne kan blive, så priserne er helt naturligt mere stabile på Sjælland og Lolland-Falster – men de er dog opadgående i en hel del områder. I Slagelse og Næstved kan vi for eksempel slet ikke skaffe al den jord, der efterspørges, siger Berg Risager til TV2 ØST.
Trækker på stor egenkapital
Vi har flere gange hørt, hvordan også landbruget rammes af energikrisen og problemer med at få leveret forskellige typer varer, landmændene har brug for. Brændstof er blandt andet blevet mærkbart dyrere, mens flere typer gødning er sværere at få fat på.
At den generelle nedgang på boligmarkedet ikke smitter af på landbrugsmarkedet er ifølge Berg Risager især, at køberne af landbrugsjord ofte har en stor egenkapital, de kan trække på.
- Så det har ingen betydning for de her købere, når renterne stiger. Hvis de skulle ned og låne pengene i banken ville det ikke kunne lade sig gøre, men de her købere har allerede pengene, forklarer han.
Der er derfor en stor omsættelighed i landbrugsjord, og mange landmænd ser en god forretning i at udvide med flere hektar, så længe det er jord, der ligger strategisk godt.
- Logistik, logistik, logistik. Det er det, det handler om. Flere er villige til at betale en høj pris, hvis de får mulighed for at opkøbe det jord, der ligger geografisk rigtigt for deres forretning.
- Køberne står simpelthen i kø.
Mere jord skaber bedre forretning
Det handler i bund og grund om at effektivisere, for som Berg Risager understreger, så har mange landmænd i forvejen de maskiner, det kræver, for at drive sin forretning.
- Det skaber jo ikke større maskinomkostninger at opkøbe mere jord. Selvfølgelig er der noget drift og vedligeholdelse, men ellers er en mejetærsker ligeglad med, om den skal køre 800 eller 1000 hektar, forklarer han.
Dermed får landmændene en bedre udnyttelse af deres materiel, desto mere jord de har. Samtidig er det ifølge Berg Risager også nemmere at sælge sin jord igen, jo mere man har af den.
Ifølge landbrugsmægleren er det altså blevet lidt en trend at købe så meget jord som muligt - og det er ikke noget, der vil ændre sig lige foreløbigt.
Berg Risager kan dog godt bekymre sig over, hvad der sker om et halvt til et helt år, hvis købernes egenkapital slipper op – men han forventer ikke, at det vil få markant betydning for udviklingen på markedet.
- Jordværdierne falder generelt ikke på samme måde som på boliger. Vi vil formentlig se en afmatning i markedet, men vi får ikke en decideret rutsjebanetur, siger han.