Regeringen har ifølge Berlingske meddelt De Konservative, at partiet ikke længere er en del af forhandlingerne om den store udligningsreform, der blev præsenteret tidligere i januar. Ifølge Finansministeriet er Liberal Alliance også ude for nu.
Udligningsreformen skal ændre det system, der sender milliarder af kroner fra rige kommuner til fattige kommuner. I regeringens udspil står det klart, at Konservativt-ledede kommuner er nogle af dem, der skal betale mere.
- Vi har bare fået at vide, at regeringen forhandler videre med nogle andre partier, og at vi ikke bliver en del af den her reform, siger Rasmus Jarlov (K) til Berlingske.
Frygter for konservative kommuner
Rasmus Jarlov (K), der er sit partis finansordfører, fortæller til avisen, at han ikke har fået nogen årsag at vide af regeringen. Og at partiet nu frygter, at de kommuner, der har konservative borgmestre, ikke bliver repræsenteret i forhandlingerne.
- Vi frygter lidt, at det med Venstre og Socialdemokratiet ved forhandlingsbordet bliver to ulve og et får, der skal stemme om, hvad de skal have til aftensmad, og at man så bare bliver enige om, at de konservative kommuner er nemme ofre, siger Rasmus Jarlov til Berlingske.
Finansminister Nicolai Wammen (S) skriver i en kommentar, at regeringen vil fortsætte forhandlingerne med de partier, man efter de indledende forhandlinger er tættest på.
- Det betyder også, at vi i første omgang ikke har flere møder med De Konservative og Liberal Alliance, skriver ministeren.
Flere penge fra øst mod vest i Danmark
Den kommunale udligning er et betændt område politisk, fordi det rammer borgmestre af alle politiske observanser. Og derfor vil udløse frustration.
I regeringens udspil lægges der op til, at omfordelingen stiger med 1,4 milliarder kroner fra de nuværende 18,5 milliarder kroner, der er niveauet for nuværende.
I grove træk vil udspillet sende flere penge fra øst mod vest i Danmark. Men det er blevet kritiseret for at tilgodese kommuner i eksempelvis Københavnsområdet med socialdemokratiske borgmestre.
Flere konservative borgmestre - blandt andre Hans Toft fra Gentofte - har kritiseret udspillet voldsomt.
- Regeringen ser overhovedet ikke på de rådighedsbeløb, de enkelte borgere har - og det er en virkelig vigtig faktor. Derfor øger de forskellen mere, hvis vi skal afgive flere penge til andre kommuner.
- Der må være en grænse for, hvor meget vi skal betale til andre kommuner. Jeg mener allerede, at vi betaler nok, har han tidligere sagt til Ritzau.
Regeringen forhandler nu sit udspil med Folketingets partier. De Radikale har tidligere understreget, at de mener det er afgørende, at der kan nås et bredt flertal om en eventuelt aftale.
Regeringens udspil til en udligningsreform i hovedtræk
- Forslag, der får Danmark til at hænge bedre sammen:
Én fælles landsudligning. Hovedstadsudligning og provinsudligning afskaffes.
Nyt hovedstadstilskud målrettet udsatte hovedstadskommuner.
Én milliard kroner målrettet udsatte yderkommuner.
Et knæk i selskabsskatteudligningen.
Øget refusion i dyre socialsager.
- Forslag, der giver luft i budgettet til ekstra velfærd:
Reform af styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
- Forslag, der skaber en mere retfærdig udligning:
Loft over rabat til de mest velhavende kommuner i overudligningsordning.
Flere penge til kommuner med mange svage ældre.
Større vægt på sociale udgiftsbehov.
Boligkriterier skal følge med udviklingen.
Au pairer skal ikke udløse tilskud.
Kommuner, som skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op.
Rimelig overgang til nyt system.
- Forslag, der løser bundne opgaver:
Kriterie for faldende indbyggertal stabiliseres.
Beskæftigelsestilskuddet omlægges til generel udligning.
Justering af udlændingeudligningen.
Datagrundlaget gøres mere robust med reformen.
Bagudrettet kompensation for skævhed i udligningen.
Kilde: Udspillet "Råd til velfærd i alle kommuner - mere retfærdig udligning", Social- og Indenrigsministeriet.