Rundt omkring i kommunerne steg udgifterne sidste år.
I alt brugte kommunerne 2,5 procent mere sidste år - svarende til 9,3 milliarder kroner - i forhold til udgifterne i 2021.
Det vil sige, at kommunerne i 2022 havde udgifter for 388,6 milliarder kroner.
Det viser kommunernes regnskabstal hos Danmarks Statistik.
Ni ud af ti overskred budget
Skoler og tilbud til ældre var det, som kommunerne brugte flest penge på. På den måde ser det ud lige som tidligere år.
Men ifølge Kommunernes Landsforening (KL) brugte kommunerne flere penge end tidligere på for eksempel at hjælpere borgere med fysiske handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn.
Regnskabstallene viser ifølge KL, at knap ni ud af ti kommuner overskred budgettet for det såkaldt specialiserede socialområde i 2022.
Det er særligt udgifter til voksenområdet og botilbud, der stiger.
I alt brugte kommunerne sidste år 1,7 milliarder kroner mere på området end året før ifølge KL.
- Kommunerne prioriterer år efter år det specialiserede socialområde, siger Martin Damm (V), der er formand for KL, i en pressemeddelelse.
- Men når udgifterne vokser så markant, er vi nødt til at foretage benhårde prioriteringer for at få enderne til at mødes, siger han.
Pengene er ikke fulgt med
Fra kommunerne har det de senere år lydt, at udgifterne på det specialiserede socialområde stiger, uden at der er fulgt ekstra penge med.
Ifølge KL har landets kommuner siden 2018 løftet det specialiserede socialområde med fire milliarder kroner.
- Det betyder, at andre velfærdsområder bliver nedprioriteret for at følge med, siger Martin Damm.
- Vi kan ikke blive ved med at forlænge verden med brædder. Kommunernes økonomi er presset til bristepunktet, siger han.
Sideløbende har kommunerne dog fået hård kritik for behandlingen af blandt andet borgere med handicap og deres familier.
Blandt andet er kritikken kommet fra et borgerinitiativ, der skriver under hashtagget #enmillionstemmer, som er startet af en gruppe pårørende for at sætte fokus på problemerne.
Gruppen mener blandt andet, der er for stor forskel på, hvor meget hjælp man får fra kommune til kommune. Og at afgørelser på området alt for ofte kun er baseret på økonomi.
Sænk forventninger til service
Ifølge KL handler det blandt andet om, at borgernes forventninger til serviceniveauet skal sænkes.
- Vi vil ikke stå som skurken, mens regeringen lover guld og grønne skove, og vi ikke har en jordisk chance for at levere det lovede inden for de rammer, som regeringen fastsætter, siger Martin Damm.
Ifølge Roger Buch, kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), afspejler de stigende udgifter på socialområdet, at der i samfundet kommer flere med handicap og psykiske lidelser.
Imens er pengene ikke fulgt med udviklingen.
- I virkeligheden har kommunerne de samme økonomiske ressourcer og relativt set de samme mandskabsressourcer som for 35 år siden.
- Samtidig vokser opgaverne i den offentlige sektor - eksempelvis med flere ældre, flere handicappede, flere børn i skoler og daginstitutioner, siger han.