Kommuner vil flytte 10. klasse væk fra folkeskolen

10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutning på folkeskolen, lyder det fra KL.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunerne vil flytte 10. klasse væk fra folkeskolen og over i ungdomsuddannelserne.

Sådan lyder et forslag fra Kommunernes Landsforening (KL), skriver Jyllands-Posten.

- Vi foreslår, at man laver 10. klasse om, så den får en anden rolle på de unges uddannelsesvej. 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutningen på folkeskolen, siger borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, til mediet.

Forslaget præsenteres mandag i forbindelse med kommuneforeningens børne- og ungetopmøde.

Vil gerne inspirere til nye veje

Baggrunden er ifølge Thomas Gyldal Petersen, at der er for mange unge, der bliver tabt i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

45.000 unge kommer ikke videre til uddannelse eller job, efter at de har forladt folkeskolen.

Læs også
Herlufsholm-student står frem med sin historie: - Skolen stod for det største svigt
Læs også
Herlufsholm-student står frem med sin historie: - Skolen stod for det største svigt

10. klasse skal ifølge kommuneforeningen stadig bestå som et tilbud, men det skal overflyttes til et andet regi end folkeskolen. Eksempelvis ungdomsuddannelser som gymnasier, HF samt erhvervsrettede uddannelser.

- Vi vil gerne inspirere til andre og nye veje ved at integrere 10. klasse på ungdomsuddannelserne, så man kan styrke praktikken og bygge bedre bro.

- Det kan for eksempel ske i tæt samarbejde med en erhvervsuddannelse, så undervisningen også kan blive lidt mere praktisk orienteret, og de unge kan få et blik for den vej, siger Thomas Gyldal Petersen.

Falder ikke i god jord hos skoleleder

Det skal ifølge KL-forslaget fortsat være muligt at kunne tage 10. klasse på efterskole.

Læs også
Tidligere rektor på Herlufsholm undskylder til kongehuset for svigt: - Det var en brøler af rang
Læs også
Tidligere rektor på Herlufsholm undskylder til kongehuset for svigt: - Det var en brøler af rang

Forslaget falder ikke i god jord hos formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

- Hvis man knytter 10. klasse op på ungdomsuddannelserne, bliver de mere målrettede, og det vil helt sikkert opleves som et pres for nogle af disse unge. Det øger ikke chancerne for at få flere i uddannelse, siger Claus Hjortdal til Jyllands-Posten.


Nyhedsoverblik