Det er om at køre forsigtigt, hvis man skal ud i trafikken onsdag morgen.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har nemlig udsendt en advarsel om, at der er risiko for tæt tåge eller rimtåge med en sigtbarhed på under 100 meter i hele landet.
Advarslen gælder fra tidligt tirsdag aften til onsdag formiddag klokken 11.
DMI skriver, at tæt tåge eller rimtåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Instituttet anbefaler derfor, at man kører forsigtigt og er opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt.
DMI risiko for tæt tåge eller rimtåge : https://t.co/7kpLEKVvuL pic.twitter.com/2GPcNI053v
— DMI (@dmidk) March 2, 2021