Kinesiske kokke bliver udnyttet og underbetalt på danske restauranter

I blandt andet Ringsted og Slagelse er restauranter blevet politianmeldt i 2018 og 2019 for at udnytte kinesiske kokke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kokke fra Kina bliver udnyttet på sushi- og kina-restauranter over hele Danmark under forhold, som myndighederne mistænker for at være “systematisk menneskehandel”.

Det skriver Fagbladet 3F.

Politibil.jpg
Læs også
Kinesisk ægtepar mistænkes for menneskehandel og lønsnyd
Politibil.jpg
Læs også
Kinesisk ægtepar mistænkes for menneskehandel og lønsnyd

Hundredvis af kinesiske kokke kommer til Danmark gennem den såkaldte beløbsordning, der ellers skulle beskytte det danske arbejdsmarked mod social dumping.

Hvad er reglerne for udenlandsk arbejdskraft i Danmark?

  • Borgere, der kommer fra EU, kan arbejde i Danmark på grund af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed.
     
  • Borgere fra lande uden for EU skal arbejde gennem bestemte ordninger, bl.a. beløbsordningen. Ifølge den nuværende ordning kan borgere uden for EU arbejde i Danmark, hvis de har en løn på minimum 418.000 kroner årligt.
     

Kilde: nyidanmark.dk

Restaurantejere i Slagelse og Ringsted politianmeldt

Ordningen går ud på, at borgere uden for EU kun kan få arbejde i Danmark, hvis deres arbejdsgiver vil give dem over 35.582 kroner i månedsløn.

Men på sushirestauranter og kinesiske spisesteder over hele landet bliver ordningen misbrugt til at ansætte kinesiske kokke, der typisk arbejder over 12 timer om dagen med én eller to månedlige fridage til 7-9.000 kroner om måneden efter skat. Det svarer til en timeløn på 20-25 kroner.

Læs også
30 år i Slagelse:
Restaurant takker borgere med gratis buffet
Læs også
30 år i Slagelse:
Restaurant takker borgere med gratis buffet

De kinesiske kokke, der arbejder på ulovlige vilkår, findes i sushi-kæder og kinesiske køkkener over hele landet, viser dokumenter, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Her fremgår det, at restaurantejere i byer som Ringsted, Køge, Varde, Grindsted, Hillerød, Helsingør, Grenå, Holstebro og Slagelse alle blev politianmeldt i 2018 og 2019 for at udnytte kinesiske kokke på beløbsordningen i deres sushi- eller kina-restauranter.

Udlændinge skal tjene 35.500 kroner på beløbsordning

Der er stort behov for udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mange kommer til landet på beløbsordningen.

 

I de seneste år er antallet af kinesiske kokke på den såkaldte beløbsordningen nærmest eksploderet. I 2010 arbejdede 22 kinesere i hoteller og restauranter i Danmark. I 2018 var antallet steget til 582.

 

For at borgere uden for EU-lande kan arbejde i Danmark, skal der en gyldig arbejds- og opholdstilladelse til.

 

Den kan blandt andet søges efter beløbsordningen. Ordningen har til formål at sikre højt kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft.

 

Her er reglerne for ordningen:

  • Per 1. januar 2019 skal minimumslønnen efter beløbsordningen være 426.985,09 kroner - cirka 35.500 kroner om måneden.
  • Minimumslønnen dækker kun over grundløn, indbetaling til arbejdsmarkedspension og udbetalte feriepenge.
  • Lønnen op til beløbsgrænsen skal udbetales til en dansk bankkonto.
  • Man skal ansættes under danske forhold - hvilket betyder, at løn, ferieforhold, opsigelsesvarsler og lignende, må ikke være ringere end det normale på det fagområde, hvor man skal arbejde.
  • Det kræver ikke en bestemt uddannelse, og jobbet behøver ikke være inden for et bestemt fag eller erhverv.

 

Kilder: Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)


Nyhedsoverblik