Kilometerlange køer til lokale museer og parker: - Det går forrygende

Efter et forår med afstand, sprit og forsamlingsforbud strømmer folk nu ud for at få en på opleveren. Det kan mærkes hos museer og forlystelsesparker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det minder lidt om morgentrafikken på Køge Bugt Motorvejen.

Det er bare knap så kedeligt.

- Da vi fik at vide af ham den lokale deroppe, at køen er halvanden kilometer lang, så tænkte jeg: Ved du hvad, vi sætter os her og drikker en øl i stedet. Så får vi lidt sjovt ud af køen samtidig, siger Kent Killerhertz fra København.

Læs også
Mundbind kan give fyldte rutsjebaner i forlystelsesparker
Læs også
Mundbind kan give fyldte rutsjebaner i forlystelsesparker

quote Normalt er der et <em>flow </em>ned til Knuthenborg, men altså det her er jo fuldstændig vanvittigt

Steen Nordli Hansen fra Hunseby

Fire kilometer lang kø til Knuthenborg Safaripark

Og man skulle finde en passende mængde tålmodighed frem, hvis man skulle besøge den lollandske savanne i dag.

- Normalt er der et flow ned til Knuthenborg, men altså det her er jo fuldstændig vanvittigt, siger Steen Nordli Hansen fra Hunseby.

Så vanvittigt, at selv Lolland Kommune advarer om risiko for kødannelse ved Knuthenborg Safaripark.

De lokale har fat i noget - for de sidste dage er det strømmet ind med gæster i Knuthenborg Safaripark.

- Jeg synes jo, at det er rigtig positivt. Det er fantastisk, at folk sætter pris på specielt elefanterne, som trækker rigtig meget nu, men også at folk kan lide at være her. Det er jo kun dejligt, siger Christoffer Knuth, direktør for Knuthenborg Safaripark.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Efter forårssæsonen blev sparket til hjørne af coronavirussen, tager gæsterne nu revanche.

Priserne er sænket til det halve, og fire nye elefanter er et godt trækplaster for alle de danskere der i år holder ferie i Danmark.

Her kan du se en vejledende liste over de steder i vores region, som tilbyder halv pris:

Grafik: Nick Abildgaard.

Rekordsæson på Geocenter Møns Klint

På Geocenter Møns Klint er køen kortere, men parkeringspladsen alligevel pakket.

Artiklen fortsætter under billedet.

Parkeringspladsen ved Geocenter Møn er godt fyldt op onsdag. Tirsdag havde centret et rekordhøjt antal gæster.
Parkeringspladsen ved Geocenter Møn er godt fyldt op onsdag. Tirsdag havde centret et rekordhøjt antal gæster. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Her er billetpriserne også halveret. Og så er der langt flere danske gæster end normalt, som besøger udstillingen.

quote Det bliver den bedste højsæson, siden vi åbnede

Nils Natorp, direktør på Geocenter Møns Klint

- Det er jo sådan, at danskerne er blevet i Danmark. Samtidig er der lukket op for tyskerne og Holland – dem håber vi kommer lidt senere, og så vi får faktisk en helt formidabel sæson. Det bliver den bedste højsæson, siden vi åbnede. Det kan vi allerede se nu, siger direktør Nils Natorp.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det bliver den bedste højsæson i år på GeoCenter Møn, fortæller direktør Nils Natorp.
Det bliver den bedste højsæson i år på GeoCenter Møn, fortæller direktør Nils Natorp. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Faktisk er det lidt af et rekordår på GeoCenter Møn.

- Den absolutte rekord med gæster i udstillingen havde vi faktisk i går med 1.400 gæster indenfor. Det er 200 mere, end der har været nogensinde tidligere, så det er helt overvældende, og vi arbejder alt, hvad vi kan for at give gæsterne en god oplevelse, siger Nils Natorp.

Gæsterne kommer trods bekymring

I Krokodille Zoo på Falster har de ikke slået rekorder - endnu - men:

- Det går forrygende, siger Viktor Vest, dyrepasser hos Krokodille Zoo.

Læs også
Sommerpakke deler vandene - forlystelsespark kalder den konkurrenceforvridende
Læs også
Sommerpakke deler vandene - forlystelsespark kalder den konkurrenceforvridende

Efter et særdeles stille forår har alligatorer og skildpadder igen udsigt til masser gæster.

- Det har jo været ret kedeligt derhjemme, da børnehaven har været lukket, og de ikke kunne brænde energi af, så det er dejligt at komme ud at opleve noget igen, siger Casper Jacobsen, der er en af dagens besøgende.

- Vi er gået fra ingen gæster til toppen af det, vi kan præstere om sommeren, så det er vi jo superglade for. Vi var jo lidt nervøse for, hvad sker der, når vi åbner op. Men gæsterne kommer, og det går rigtig godt, siger dyrepasser Viktor Vest.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge dyrepasser Viktor Vest fra Krokodille Zoo går det over al forventning med besøgstallet efter coronakrisen.
Ifølge dyrepasser Viktor Vest fra Krokodille Zoo går det over al forventning med besøgstallet efter coronakrisen. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Tilbage ved Lollands pt. største trafikale knudepunkt, går det stadig langsomt.

- Når man er i godt selskab, gør det ikke noget, siger Sarah Rasch.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sarah Rasch bruger ventetiden i bilen på at høre høj musik med sin kæreste og venner.
Sarah Rasch bruger ventetiden i bilen på at høre høj musik med sin kæreste og venner. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Hvad laver I i bilen, mens I venter?

- Hører høj musik, griner og synger. Vi havde brug for at komme lidt væk hjemmefra.


Nyhedsoverblik