Kig op - her kan du se de nye kampfly

Søndag viser Danmark officielt to nye F35 kampfly frem for offentligheden. De vil kunne ses i store dele af regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kan du godt lide fly - og synes du det kunne være spændende at se noget af Danmarks fineste og dyreste elektronik i form af de spritnye kampfly F35? 

Så giver det mening at lægge hovedet tilbage søndag formiddag.

Her vil ét af de nye fly nemlig passere hen over landsdelen.

Det oplyser Flyvevåbenet på Facebook.

Her vil det passere

Flyet, der vil passere hen over landsdelen starter faktisk sin promenadetur over Bornholm klokken 10.40.

Men den vil komme ind over Møns Klint klokken 11.00, fortsætte til Næstved klokken 11.06 og flyve over Haslev til København, hvor det vil passere 11.15. 

Sådan vil flyene flyve efter planen. Billedet er hentet den 30/9 2023.
Sådan vil flyene flyve efter planen. Billedet er hentet den 30/9 2023. Foto: Screenshot fra Flyvevåbenet.

Derfra vil det flyve over Nordsjælland til Kalundborg, hvor det vil passere klokken 11.29, og faktisk vil det mødes med endnu et kampfly klokken 11.29, der vil følges med flyet tilbage mod Flyvestation Skrydstrup.

Læs også
Faldskærmsspringer fanget i træ
Læs også
Faldskærmsspringer fanget i træ

Flyvevåbenet oplyser, at flyvehøjden bliver så lav som regler og vejret tillader. 

Samtidig understreger de, at ruten kan blive lavet om, hvis vejret eller for eksempel anden flytrafik gør det nødvendigt.

Har kostet 14,2 milliarder kroner

Man kan følge planerne på den officielle hjemmeside med ruten, som de offentliggør her - flyene vil ikke være synlige på civile programmer, der følger flytrafikken.

Også tidligere har kampfly fløjet hen over vores region. Her ses sporene fra to kampfly ved en tidligere lejlighed.
Også tidligere har kampfly fløjet hen over vores region. Her ses sporene fra to kampfly ved en tidligere lejlighed. Foto: Martin Jakobsen - TV2 ØST

Danmark overtog officielt de to fly sammen med to andre fly den 14. september, og flyvningen gennemføres som udgangspunkt som led i en sag med åbent hus for offentligheden på flyvepladsen.

Læs også
Lilla gadelamper vækker undren
Læs også
Lilla gadelamper vækker undren

Danmark har betalt 14,2 milliarder kroner for de 27 nye kampfly, som vi har købt. De er produceret af Lockheed Martin, og kommer ifølge Flyvevåbenet direkte fra samlebåndet her. 

Det er meningen, at de nye kampfly skal være helt indfaset i Danmark i 2027.


Nyhedsoverblik