Kandidattest afslører - vælgerne skal ikke forvente skattelettelser

Alle kandidater, der stiller op til kommunalvalget, har haft mulighed for at besvare kandidattesten, inden det blev vælgernes tur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne på Sjælland og øerne skal ikke forvente, at kommuneskatten bliver sat ned, når de nyvalgte byråd trækker i arbejdstøjet efter nytår. I hvert fald ikke hvis det står til kandidaterne, som har gennemført den store kandidattest.

quote Hvis vi kunne frigøre nogle ressourcer, så kommer vi til at bruge det på bedre service til borgerne

Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune

For i 11 ud af de 12 kommuner, som TV2 ØST dækker, har et flertal af kandidaterne selv trykket, at de enten er uenige eller helt uenige i, at der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Spørgsmålet er et af i alt 25 spørgsmål, der er en del af kandidattesten, som du selv kan prøve lige her.

Den socialdemokratiske borgmester i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov, har selv svaret i kandidattesten, at han er helt uenig i forhold til, at der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Læs også
Sådan tackler din kommune smitterisiko til valget
Læs også
Sådan tackler din kommune smitterisiko til valget

- Hvis vi kunne frigøre nogle ressourcer, så kommer vi til at bruge det på bedre service til borgerne. Vi har en lang række punkter i byrådet, hvor vi gerne vil forbedre vores service, og det er blandt andet i hjemmeplejen og i daginstitutionerne, men også i forhold til veje og general vedligeholdelse, siger Thomas Adelskov.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det samme gør sig gældende for Anette Mortensen (V), borgmester i Stevns Kommune, der ikke ser det som realistisk at sænke skatten, hvis nuværende serviceniveau skal bibeholdes. Hun har i øvrigt svaret uenig til spørgsmålet. Hvis du vil se, hvad kandidaterne har svaret til spørgsmålet, kan du finde svarene her.

Kun i Ringsted Kommune er der ikke noget flertal blandt kandidaterne for eller imod skattelettelser.

Stor interesse for kandidattest

Der er stor interesse for den personlige kandidattest forud for kommunal- og regionsrådsvalget.

Fredag den 5. november rundede testen en million gennemførte test, siden den blev offentliggjort torsdag 21. oktober.

Læs også
Sådan blev valgets taber borgmester i 2017: - Det er en svinestreg over alle svinestreger
Læs også
Sådan blev valgets taber borgmester i 2017: - Det er en svinestreg over alle svinestreger

Tallet forventes at stige endnu mere de sidste dage frem mod valget tirsdag den 16. november, hvor danskerne skal tage endeligt stilling.

Testen er blevet til i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, TV 2, Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Det Nordiske Mediehus, Megafon, Paqle og en række lokale medier.


Nyhedsoverblik