Josephine har haft massivt skolefravær i to år - forældre kritiserer skole for nøl

Josephine Frimann vil ikke i skole. Sådan har det været længe.

- Det er i hvert fald tre år nu, vi har råbt på hjælp, siger hendes mor, Rikke Raff Frimann.

Den ti-årige pige kan ikke rigtig selv sætte ord på, hvorfor hun ikke vil i skole, men har overfor sine forældre givet udtryk for, at der er for meget larm i klassen.

I stedet er Josephine derhjemme hver dag, og det har konsekvenser.

- Hun har ikke nogen omgang med veninderne mere. Hun er ti år gammel, hun skulle være ude og have en super barndom og lege med veninderne og gå til fritidsaktiviteter og gå i skole, og hun har ingenting, fortæller hendes mor.

Skolevægring blev værre og værre

Skolefraværet begyndte allerede i de helt små klasser og tog til i anden klasse. Her fik forældrene store problemer med at få Josephine afsted om morgenen.

- Hun blev ked af det, hun skreg, og hun lukkede sig inde. Jo mere, vi pressede på, jo værre blev de her udfald, fortæller Rikke Raff Frimann.

Karise Skole har opgjort Josephine Frimanns fravær i anden klasse til 28,7 procent over året, og skriver i en statusudtalelse, at året sluttede med, at hun slet ikke var i skole i juni måned. Det viser en aktindsigt TV2 ØST har fået hos Faxe Kommune.

Rikke Raff Frimann mener dog ikke, at den procentsats passer.

- Det er snarere over 50 procent, siger hun.

Året efter, i tredje klasse, kommer Josephine Frimann slet ikke i skole, fremgår det af statusudtalelsen. Det samme er tilfældet med dette skoleår, hvor Josephine burde gå i fjerde klasse, men foreløbig slet ikke har været i skole.

Føler sig ikke hørt

Josephines forældre er overbeviste om, at Josephine er autist, og at hendes skolevægring hænger sammen med det.  Deres to andre børn, to sønner,  er nemlig begge konstateret autister, og især den ene har haft en lang periode med skolevægring, inden han kom på en specialskole for autister.

Derfor synes Rikke Raff Frimann også, at de kender tegnene.

- Men der bliver ikke rigtig lyttet til, hvad vi, forældre siger. Der bliver kigget på, hvordan skolen siger, Josephine har det, når hun er i skole, men det er jo så bare ikke det billede, som vi ser.

På et møde på skolen i starten af anden klasse bliver den ene bror ellers også nævnt. I referatet fra mødet står der om Josephine: "En del fravær - kommer for sent. Samme historie som storebror".

Alligevel er det først to år senere, i september 2020, at der er lavet en pædagogisk-psykologisk vurdering, PPV, af Josephine.

Skolepsykologen skriver i papirerne, at hun deler forældrenes mistanke om autisme. Hun konkluderer, at Josephine "hurtigst muligt skal tilbage i skole", men også, at hun skal udredes i børnepsykiatrien.

Rikke Raff Frimann er glad for, at hun og hendes mand endelig får noget opbakning i deres fornemmelse af årsagen til Josephines skolevægring, men mener, PPV'en kommer alt for sent.

- Jeg synes, det er rigtig dårligt. Den skulle have været lavet for et par år siden. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke sætter skolepsykologen på et barn, der har så højt fravær.

- Det er offentligt omsorgssvigt

Samme undren har formanden for Landsforeningen Autisme.

-  Det synes jeg er meget svært at forstå, jeg synes faktisk, det er offentligt omsorgssvigt, siger Heidi Thamestrup.

- Den her pige kunne være blevet sendt til udredning, når hun ikke havde været i skole i få uger eller måneder, og så ville det have været meget nemmere at lave den rigtige indsats.

Heidi Thamestrup kender mange eksempler på børn, der ligesom Josephine Frimann har skolevægring. Hun efterlyser hurtigere handling fra de instanser, der skal hjælpe i den situation.

- Man siger faktisk, at når et barn ikke har været i skole i seks måneder, så bliver det meget sværere at få barnet tilbage i skole. Konsekvensen er, at den indsats, det relationsarbejde, der skal laves for at få barnet tilbage i skole, det bliver meget, meget sværere.

Skoleleder: En psykolog skal ikke på med det samme

På Karise Skole vil afdelingsleder, Kenneth Hansen ikke udtale sig om den konkrete sag, men vil gerne udtale sig om skolens fraværspolitik.

Er det normalt, at der kommer en psykolog på så sent, som der gør i Josephines sag?

- Jeg refererer ikke til den konkrete sag, men når vi arbejder med fravær, så er det ikke en psykolog, vi sætter på som det allerførste. Psykologer skal ikke på så tidligt i et forløb. Vi laver en række andre tiltag, før vi eventuelt kommer dertil, at vi sætter en psykolog på, siger afdelingslederen.

Her er der tale om massivt skolefravær, er det så ikke vigtigere at sætte ind noget tidligere med en afklaring af, hvad det skyldes?

- Det er altid vigtigt at lave tidlig indsats. Det forsøger vi at gøre i alle vores sager. Tid er en underlig faktor, og selvom nogle sager tager længere tid, end hvad vi ønsker, så er det fordi, der også sker andre ting, inden vi kommer til en eventuel afslutning af en sag.

Hvad kunne det være for nogle andre ting?

- Det kunne være, at vi bringer sagen op i vores tværsteam, hvor der både sidder sagsbehandlere og psykologer, sundhedsplejerske, lærere og skoleledelse. Det kunne også være forløb, hvor der er en pædagog i hjemmet for at finde ud af, hvorfor fraværet er opstået, siger Kenneth Hansen.

Josephine Frimanns fravær er da også blevet taget op på tværsmøder. Det skete første gang i starten af anden klasse, og der har også været en specialpædagog tilknyttet i nogle få uger sidste år i tredje klasse.

Hun gik med Josephine i skole et par timer hver uge, men det blev stoppet igen, selvom det ifølge Rikke Frimann fungerede ret godt.

Istedet satte skolen lærervikarer til at hente Josephine, og nu skulle hun afsted tre dage om ugen. Det reagerede Josephine hurtigt på,  og ville igen ikke afsted i skole.

Man kunne få den mistanke, at det handler om penge, gør det det?

- Nej, det gør det ikke. Vi tager udgangspunkt i barnet, og det er det, der er vores udgangspunkt hele tiden, siger Kenneth Hansen.

Josephine går stadigvæk ikke i skole

De sidste par uger har Karise Skole tilbudt Josephine hjemmeundervisning to timer om ugen. Men hvornår og hvordan, Josephine kan komme i skole igen, og hvilken skole, det skal være, er der endnu ikke taget stilling til.

- Det sidste, jeg har hørt, er, at de (skolen, red.) vil afvente, hvad børnepsykiatrien siger med hensyn til henvisning og udredning, men det kan jo tage lang tid, konstaterer Rikke Raff Frimann.

Imens kører Josephines barndom videre i samme rille, som det har gjort de sidste par år: hjemme i lejligheden i Karise.