Kolleger indhyllet i hjemmestrik og tæpper er formentlig ikke et særsyn i disse uger, hvor det er blevet koldt både ude og inde, mens vi er på arbejde.
Siden oktober har det været et krav, at temperaturen skulle sænkes til 19 grader i offentlige bygninger med få undtagelser. Mange private arbejdspladser har fulgt trop.
En af de arbejdspladser, hvor medarbejderne er begyndt at kunne mærke kulden, er Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg.
Det fortæller Jette Bøgvad, der er overassistent på Hjemmeværnskommandoens kontor.
- Vi mærker det, når vi sidder stille og arbejder. Især på hænderne, fortæller hun.
Kulden kan mærkes nu
Selvom der har været skruet ned for temperaturen siden oktober, er det de seneste 14 dage, det for alvor er begyndt at kunne mærkes, fortæller Jette Bøgvad.
- Den kommer sådan snigende den der kulde. Det følger jo årstiden, og de andre år har man også kunne mærke det, men jeg kan godt mærke i år, at der ikke er den fulde varme på radiatoren mere, og at vi ikke bare kan skrue op, som vi har kunnet før, siger hun.
Jette Bøgvad fornemmer også, at der er forskel på, hvem på arbejdspladsen, der fryser mest.
- Jeg skal ikke generalisere, men jeg tror, det oftest er os piger, der fryser. På vores arbejdsplads går de fleste mænd i uniform og kan bedre regulere. Jeg har aldrig gået i sweater før, men det er jeg da begyndt at gøre for ikke at blive kold, fortæller hun.
For koldt til komforten
Det er netop ved stillesiddende arbejde som eksempelvis kontorarbejde, at de lavere temperaturer kan mærkes, fordi man nedsætter kroppens energiomsætning - eller med andre ord - varmeomsætning ved at sidde stille i længere tid.
Det fortæller Jørn Toftum, der er forsker i blandt andet temperaturpåvirkning ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Han er ikke i tvivl om, at de lavere temperaturer påvirker komforten for mange medarbejderne negativt.
- Selvfølgelig har det nogle konsekvenser på komforten. Vi vil helst have nogle lidt højere temperaturer, når vi sidder, som mange af os gør, i et stillesiddende arbejde. Det kan være ubehageligt, siger han.
Forståelse for besparelsen
Men det er ifølge Jørn Toftum en rimelig temperatursænkning især set i forhold til den energibesparelse, man opnår med det.
- Tommelfingerreglen er, at man sparer seks procent på energiregningen for hver grad, man kan sænke. Så hvis man går fra 22 til 19 grader, så er det jo 18 procentpoint, og det er vigtig at have med, siger han og fortsætter:
- Der er ingen tvivl om, at det ikke er behageligt, men det er heller ikke ekstremt. Der er ikke nogen af os, der får forfrysninger af at gå på arbejde i 19 grader, uanset hvor stille vi sidder.
Hos Hjemmeværnskommandoens medarbejdere er der også fuld forståelse for beslutningen om at skrue ned. Det fortæller Joan Schack, der er tillidsrepræsentant for medarbejderne.
- Jeg hører fra medarbejderne, at de skal vænne sig til, at vi som kontorfolk skal til at have mere tøj på, når vi er på arbejde. Samtidig oplever jeg også, at alle er med på præmissen om, at der skal skrues ned, og hvorfor man gør det, siger hun.
Kan påvirke vores præstation
Men hvordan påvirker de koldere temperaturer egentlig vores effektivitet på arbejdet?
Ifølge Jørn Toftum kan kolde temperaturer både være godt og skidt for vores præstation. Det handler om, hvor kolde vi bliver.
- Vi ved ud fra flere forskellige studier, at der er en sammenhæng mellem temperatur og den mentale præstation. Den kurve topper omkring de 21 grader. Vi kan bedst lide at have et lidt køligt hoved, når vi skal lave et mentalt arbejde, men vi skal helst ikke føle, at vi er kolde, så falder effektiviteten, siger han og fortsætter:
- Ved lavere temperaturer begynder vi i første omgang at føle os lidt kolde, og hvis det bliver for ubehageligt, så bliver det svært at fokusere på det, man skal, når man er på arbejde.
Til den kølige side
Arbejder man primært på kontor, som Jette Bøgvad og hendes kolleger i Hjemmeværnskommandoen, så er den optimale temperatur mellem 20 og 22 grader.
Men det svinger ifølge Jørn Toftum lidt, alt efter hvilket synspunkt, man indtager.
- Der er to ting, der strider lidt imod hinanden. For i forhold til komforten siger vi, at det skal være omkring de 22 grader, men for den optimale præstation, der ligger det lidt lavere. Lige under 21 grader. Så hvis man er arbejdsgiver, skulle det være lidt koldere, men hvis det er af hensyn til medarbejderne, skal det være lidt varmere, siger han og tilføjer:
- Men 19 grader er helt klart på den kølige side. Også hvor det begynder at gå udover effektiviteten med nogle få procent.
Så det, at man har besluttet at skrue ned til 19 grader, kan betyde mindre effektivitet. Men ikke i stor grad, forklarer Jørn Toftum.
- Hvis vi siger, at vores relative effektivitet er på 100 procent ved 21 grader, så ligger den tættere på de 95 ved 19 grader. Måske lidt højere, siger han og tilføjer:
- Men man skal selvfølgelig også se på det fysiologiske aspekt. Hvis man begynder at synes, det er møgubehageligt at være der, så tager det også noget fra vores koncentration. Så har man ikke lyst til at lave det, man laver, og man har ikke lyst til at være der.
Kvinder fryser mere
Hvordan vi oplever temperaturskift er også vidt forskellig fra person til person. Ifølge Jørn Toftum viser forskning, at kvinder eksempelvis ofte hurtigere vil komme til at fryse end mænd vil.
Det handler ifølge ham blandt andet om, at kvinder typisk har en lavere forbrænding og en lavere energiomsætning end mænd har.
Derudover handler det også om, at vi som mennesker har forskellige præferencer og kropstyper, men det handler faktisk også om, hvad vi er vant til, forklarer Jørn Toftum.
- Hvis man er vant til at gå i højere temperaturer, så foretrækker man også højere temperaturer. Hvis man for eksempel går i en bygning, som altid er klimakontrolleret, og der altid er 22 grader, så er man vant til, at der er den temperatur, og så er det den, man foretrækker.
- Hvis man vinterbader, ser det ud til, at man foretrækker en lavere temperatur, eller hvis man er vant til at arbejde på et slagteri eller varelager eller andet med lavere temperatur, så ser det også ud til, at man foretrækker lavere temperaturer, siger han.
Hjemmestrik hjælper
Hos Hjemmeværnskommandoen har man løst problematikken med kuldefølelsen med hjemmestrik til hele afdelingen.
- Jeg så et opslag på HK Stats hjemmeside omkring strikkede pulsvarmere. Her var der strikkekit til det, og jeg tænkte, det var en god løsning og bestilte det og garn hjem til kollegerne her i afdelingen. Og så gik min mor ellers i gang med at strikke de her pulsvarmere med HK Stats logo, som vi kan varme os med, fortæller Jette Bøgvad.
Ifølge tillidsrepræsentant Joan Schack er pulsvarmerne blevet et stort hit.
- Jettes flotte initiativ er ikke bare for sjov. Det gør faktisk en forskel og er en ret effektiv måde at holde varmen på, siger hun.
Ifølge Jørn Toftum er det en god idé selv at finde på den slags løsninger, så længe det ikke er urimelig temperaturændringer, vi udsættes for.
- Vi kan ikke ændre på bygningerne eller temperaturen, for det er jo det, der er udgangspunktet. Så må vi kigge på os selv og se, hvad vi selv kan gøre. Måske tage varmt undertøj på, hvis man kan holde det ud, eller noget varmere. Nogle firmaer har købt tæpper, nogle bruger håndledsvarmere, så sådan nogle små tricks kan man afbøde med. Og så er det godt at komme op at gå, så man får hævet sin varmeproduktion, siger han.
Flyt varmen til den enkelte
Derudover påpeger Jørn Toftum, at man kan vælge at investere i andre løsninger, som kan varme den enkelte medarbejder, mens temperaturen i selve kontorlokalet kan holdes lav.
- Nogle steder har man i stedet for at styre indeklimaet i hele bygningen gået over til at styre det mere lokalt. For eksempel med stole med varme og kølefunktion i. Det har vi kolleger i USA, der har forsøgt sig meget med. Så i stedet for at køle ned eller varme op i stor volumen, kan man have det køligt i hele bygningen og i stedet tilføre varmen til personen, hvor personen er, siger han.
Ifølge Jørn Toftum kan man blandt andet få flere forskellige kontorartikler med infrarød i, som kan bruges til at varme den enkelte medarbejder.
En løsning, som tillidsrepræsentanten hos Hjemmeværnskommandoen godt kunne blive fortaler for.
- Det er interessant, og det kunne godt være en mulighed her hos os, hvor lokalerne, vi sidder i, er meget store, siger Joan Schack.