Idrætslivet ser frem til en mere normal hverdag med lempede kontrolkrav

Fast kontrol af coronapasset har været en byrde, siger DGI, der glæder sig over indførelse af stikprøvekontrol.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu bliver det lidt nemmere at spille håndbold og gå til badminton.

Nattens forhandlinger på Christiansborg om en yderligere genåbning af Danmark bød nemlig på godt nyt for de frivillige foreninger.

Alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige er blevet enige om, at kontrollen med coronapasset lempes.  

quote Den her periode med fast kontrol har været en tung byrde

Nicolai Stokholm, direktør, DGI Midt- og Vestsjælland

Det betyder, at det nu bliver muligt for biblioteker og frivillige foreninger kun at foretage én daglig stikprøvekontrol af alle de personer, der er til stede på det pågældende tidspunkt.

Og den nyhed er de glade for hos DGI Midt- og Vestsjælland.

- Selvfølgelig er vi det. Den her periode med fast kontrol har været en tung byrde. Det her er endnu et skridt mod det normale. Nu bliver det nemmere for os, lyder det fra direktør Nicolai Stokholm.

De tidligere restriktioner betød, at alle skulle fremvise et gyldigt coronapas, inden der måtte udøves idræt.

- Nogle har valgt ikke at genåbne, fordi det har været for svært for dem. Det er besværligt og tungt at pålægge frivillige at skulle kontrollere medlemmerne, lyder det fra direktøren. 

Sådan bliver et sogn automatisk lukket ned

Hvis et sogn opfylder alle disse tre kriterier, bliver det automatisk lukket ned:

• Mindst 500 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage

• Mindst 20 smittede personer de seneste syv dage

• Positivprocent på mindst 2,5 procent de seneste syv dage

Opfordrer fortsat til fuld kontrol af coronapas

Meldingen om, at idrætsforeninger nu kan nøjes med at lave stikprøvekontroller af medlemmerne, får dog en blandet modtagelse hos Holbæk Gymnastikforening.

- Det letter jo vores arbejde, for det har kostet tid, og nogle medlemmer har stillet sig uforstående over for det, men i forhold til smittetrykket er det ikke godt, siger formand Lone Nygaard.

Incidenstallet i Holbæk ligger tirsdag på 151,2. Det betyder, at der i hele kommunen er 151,2 smittede pr. 100.000 indbygger. 

Ingen sogne I Holbæk Kommune er på nuværende tidspunkt lukket ned, men ifølge en oversigt på TV2 opfylder fem sogne ét af i alt tre krav, som gør, at et område automatisk lukkes ned.

Læs også
Hjemmearbejdende skal gradvist tilbage på kontoret
Læs også
Hjemmearbejdende skal gradvist tilbage på kontoret

- Selvom man nu kan nøjes med at have stikprøvekontroller, så opfordrer jeg til, at man fortsat kontrollerer alle, lyder det fra Lone Nygaard.

- Jeg tror, at alle er ærlige om, at de er sunde og raske, men jeg tænker, at det er for alles skyld – for at passe på hinanden.

Ansvaret for gennemførelsen af den daglige stikprøvekontrol ligger hos den, der har rådighed over det lokale, som aktiviteten foregår i. Stikprøvekontrollen kan dog efter aftale varetages af andre – eksempelvis foreningen eller kommunen. Det oplyser Justitsministeriet


Nyhedsoverblik