Hver tredje taxa er forsvundet på Sjælland og øerne

Tre ud af ti taxaer på Sjælland udenfor hovedstadsområdet er forsvundet på bare fem år. Ny taxalov og færre kunder er en del af forklaringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad enten det er efter julefrokosten, fordi bilen er punkteret eller bussen ikke kører, så må borgere på store dele af Sjælland væbne sig med ekstra tålmodighed, når behovet opstår for en taxa.

På bare fem år er tre ud af ti taxaer forsvundet fra kommunerne i TV2 ØST's sendeområde. Det viser en opgørelse, som Danmarks Statistik har lavet for DR.

Imens er antallet af taxaer vokset i hovedstadsområdet.

- Vi oplever nedgang i kørsel generelt, siger taxachauffør Henrik Ørbæk, der til dagligt er kører taxa i Haslev i Faxe Kommune.

Artikel fortsætter under grafikken

To af tre taxaer forsvundet i Faxe

Faxe Kommune er det sted i regionen, hvor antallet af taxachauffører er faldet mest. Helt præcist med 67 procent, således at der i dag kun er 20 taxaer tilbage til kommunens indbyggere.

- Hovedårsagen er ganske simpelt, at Flextrafik er kommet ind og har taget al kørsel og al leveksistens for taxa. Vi har ingen muligheder for at byde ind på kommunal kørsel fordi priserne er så lave, siger Henrik Ørbæk.

Han peger på, at hvis chaufførerne havde nok opgaver i dagtimerne i løbet af ugen, ville der også være penge og chauffører nok til at køre i de travle weekender. Men det er der ikke, og derfor på Henrik Ørbæk ofte fortælle kunderne i weekenderne, at de må finde en anden måde at komme hjem på.

Artiklen fortsætter under billedet

- Vi oplever nedgang i kørsel generelt, siger taxachauffør Henrik Ørbæk, der til dagligt er kører taxa i Faxe.
- Vi oplever nedgang i kørsel generelt, siger taxachauffør Henrik Ørbæk, der til dagligt er kører taxa i Faxe. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

I starten af 2018 indgik den daværende regering sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en aftale om en ny taxilov. Mange i taxabranchen havde håbet på et opgør med det nuværende Flextrafik-system, men det udeblev.

Udfordringen med færre taxaer skal ifølge borgmester i Faxe, Ole Vive (V), findes i den måde borgerne bruger taxaerne på i dag:

- Oplevelsen er, at det især er i landdistrikerne og vores mindre byer er svært at få en taxa uden for normalt arbejdstid, og at Flextrafik har har taget over, siger borgmesteren.

Borgere har også selv et ansvar

På Christiansborg i folketinget er man opmærksom på problematikken. Både transportminister Benny Engelbrecht (S) og flere andre folketingspolitikere mener, det er noget man bør gøre noget ved:

- Jeg synes, det taler ned i den udfordring, vi har med øget centralisering og mindre offentlig transport. Det kommer ikke bag på mig, siger Tanja Larsson (S), som er medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer og selv bor i Faxe Ladeplads.

Artiklen fortsætter under billedet

Tanja Larsson (S), mener, der skal findes en løsning politisk, men opfordrer også borgerne til at huske at bruge taxaerne.
Tanja Larsson (S), mener, der skal findes en løsning politisk, men opfordrer også borgerne til at huske at bruge taxaerne. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Hun mener dog, at også borgerne har et ansvar for at man også kan få en taxa i landdistrikterne i fremtiden:

- Det kalder på, vi selvfølgelig skal finde en løsning. Her er jeg enig med vores transportminister. Det er rigtig dejligt han siger, der skal findes en løsning, siger Tanja Larsson, der selv er fra Faxe og fortsætter:

- Men jeg synes også, vi som beboere i landdistrikterne har et vist ansvar for at huske, at hvis der skal være liv i vores landdistrikter så skal vi også selv være med til at skabe det liv.

 


Nyhedsoverblik