Hvis du hørte mange korte klokkeslag fra din nærmeste kirke lørdag aften, så skyldtes det, at det nu er pinse.
En af kirkens helt store højtider, som for de fleste måske ikke fylder så meget andet end et par rare fridage.
Men hvad er pinsen egentlig? Hvorfor hedder det pinse? Og hvor og hvordan fejrer man det? Det har TV2 ØST spurgt kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer om.
Hvad er pinsen?
Selve navnet for de næste to helligdage kommer af det græske ord for 50. Pinsen falder nemlig 50 dage efter påsken, som er der, hvor Guds søn, Jesus, bliver korsfæstet.
Og her skete der ifølge Det Nye Testamente noget betydningsfuldt.
- Det forbindes til historien fra apostlenes gerning i Det Nye Testamente, hvor disciplene sidder i Jerusalem og er bange, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre.
- Så kommer Helligånden over dem, og det beskrives som tunger af ild, der satte sig på hovederne af dem. De får ånden, bliver inspirerede og begynder at prædike. De finder ud af, at de skal sprede budskabet om, at Gud er med os, når vi forkynder hans ord, fortæller Rasmus H.C. Dreyer og fortsætter:
- Historien i Det Nye Testamente er så, at pludselig forstår de her mange folkeslag i Jerusalem, der taler alle mulige sprog, det, de disciple siger. Man overskrider de barrierer, der er imellem os.
- Det er blevet udlagt som kirkens fødselsdag, fordi det er der, de disciple går ud og forkynder – og det er jo dét, kirkens opgave er – at forkynde budskabet om, at Jesus var Guds søn. Så pinsen er Helligåndens komme og kirkens fødselsdag.
Hvorfor er pinsen vigtig?
Ifølge kirkehistorikeren er pinsen en lidt overset begivenhed iblandt den brede danske befolkning, men en af de helt store begivenheder i kirken.
Det skyldes, at Guds tilstedeværelse gennem Helligånden åbenbarede sig i pinsen, forklarer Rasmus H.C. Dreyer.
- Vi kender Gud som skaberen og far gennem julen og fødslen af hans søn Jesus. I påsken handler det om, hvad han gør for os, ved at sende sin søn. I Kristi Himmelfart rejser han tilbage til sin far, Kristus bliver en del af Gud igen, men hvordan skal Gud så være nærværende alle steder, gennem alle tider på én og samme gang? Det har han lovet at være igennem sin ånd, Helligånden, som kommer til pinse, siger han.
Der er en nær forbindelse mellem forårsvejret, Helligånden, den klare luft og pinsesolens dans
Netop Guds måde at være for os på forskellig vis er ifølge Rasmus H.C. Dreyer særligt ved kristendommen.
- Den kristne religion har jo treenigheden som sit kendetegn. Gud er ikke en gud, der er afsondret og væk fra os, men en gud, der er nær os, og han er blevet inkarneret i Jesus, men er også iblandt mennesker usynligt til alle tider, og det er han i kraft af Helligånden, siger han.
Hvordan fejres pinsen?
For nogen bliver pinsen blot fejret med pinsefrokost eller som en miniferie, men i kirken er pinsen ifølge Rasmus H.C. Dreyer en fest, der fejres over tre dage.
- Det begynder allerede lørdag aften, hvor man – i hvert fald i købstæderne – kimer med klokkerne i en hel time. Her i Sorø, hvor jeg bor, er det en tilbagevendende begivenhed, at folk spørger i facebookgrupper, hvorfor klokkerne kimer.
- Men det er fordi klokkerne er en måde at skildre Helligånden på. Den her usynlige lyd, at luften omkring os er levende og klinger, det er et billede på, at Gud er usynligt til stede hos os, fortæller han.
- Det gør man så ekstra tydeligt op til pinse ved at kime med klokkerne i rigtig lang tid. Nu er Helligånden meget intenst til stede. Det er noget, mange nok har mødt, men nok ikke kender meningen med.
Efter klokkekimen kommer pinsedag, der byder på ekstra festlige gudstjenester med salmer af en særlig digter:
- Man synger ofte salmer af Grundtvig til pinsegudstjenesterne, fordi han er en af de danske digtere, der er kendt for at være særligt optaget af Helligånden. Det kunne være salmer som Du som går ud fra den levende gud, Talsmand som på jorderige – talsmand er et andet navn for Helligånden - og så I alt sin glans nu stråler solen, fortæller Rasmus H.C. Dreyer.
Forbindelsen til pinsesolens dans
Kirkens tredagsfejring af pinsen slutter i lidt utraditionelle rammer anden pinsedag.
- Det er efterhånden en tradition, at der er friluftsgudstjenester anden pinsedag, fortæller Rasmus H.C. Dreyer.
Årsagen til, at der med årene er kommet en tradition for at holde gudstjenester udendørs i pinsen, er ifølge ham, at der er i kristendommen en opfattet forbindelse mellem Helligånden og naturen.
- Normalt forbinder vi kirken med noget, der er indenfor, men pinsen er forbundet med Helligånden, der kommer ned fra himlen og er i luften, så derfor går vi også ud. Og så er det jo også den bedste tid på foråret, siger han og fortsætter:
- Der er en nær forbindelse mellem forårsvejret, Helligånden, den klare luft og pinsesolens dans, der giver det her særlige lys. Det er gennem tiden blevet tolket som et guddommeligt tegn.
- Så der er en forbindelse i dansk tradition mellem naturen, sommerlyset og pinsen. Det sætter man så handling bag ved at gå ud i naturen og holde gudstjenesten uden for den ene dag om året.
Har du lyst til at deltage i en friluftsgudstjeneste anden pinsedag, så er der mulighed for det flere steder her i regionen. Blandt andet i Kærehaveskoven i Ringsted, på Kartoffelmarken ved Sørbymagle Kirke, Slagelse eller ved Kongsgaardens eng i Vester Broby, Sorø.
På folkekirkens kirkekalender kan man finde flere lignende arrangementer.