Det betyder, at husejere skal betale penge tilbage til kommunen, men nogle husejere skal betale, selvom de ikke har ejet huset i de år.
De mange boligejere har fået en såkaldt 2020-ejendomsvurdering. Den stærkt forsinkede ejendomsvurdering afgør skattebilletten de tre år. Dermed risikerer nogle husejere at betale grundskyld for de tidligere ejere, og nogle af disse kan være afgået ved døden efter hussalget.
Det skriver DR.
Situationen skaber frustration hos husejere i blandt andet Slagelse Kommune.
- I flere tilfælde er tidligere ejere afgået ved døden og boet for længst udleveret, og i andre tilfælde er sælger ligeglad med kravet og anser deres ejerforpligtigelse som værende ophørt ved handlens afslutning, skriver Slagelse Kommune til DR.
Kommunen har blandt andet oplevet at skulle sende en regning for årene 2021-2023 til en ny ejer, der først overtog ejendommen i maj i år. Den nye ejer skal derfor betale eller forsøge at indkræve tre års efterreguleringer uden selv at have været ejer i perioden.