Hold afstand - nu kommer der mere kontrol med barer og butikker

De kommende to uger skal coronasmitten bremses i butikker, restauranter, barer, slagterier og minkfarme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejdstilsynet fokuserer de næste to uger særligt på at forebygge coronasmitte på virksomheder i hele landet.

quote Nu sætter Arbejdstilsynet så ekstra ind for at understøtte og sikre, at det også sker i praksis

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

Omkring 50 tilsynsførende vil besøge butikker, restauranter, barer, slagterier og minkfarme. Særligt de to sidste erhverv har været ramt af den smitsomme virus.

Beskæftigelsesministeriet skriver i en pressemeddelelse, at brancherne er udvalgt på baggrund af "konkrete eksempler på smittespredning eller et stort antal kunder eller gæster, som gør det særligt udfordrende at forebygge smittespredning".

20200929-083735-l_73mb.jpg
Læs også
Feriepenge klar til at blive udbetalt: Så meget kan du få
20200929-083735-l_73mb.jpg
Læs også
Feriepenge klar til at blive udbetalt: Så meget kan du få

- Vi skal alle bidrage til at få situationen med corona under kontrol, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.

- På landets virksomheder har arbejdsgiverne et særligt ansvar for at sikre, at man efterlever retningslinjerne om at mindske smittespredningen. Nu sætter Arbejdstilsynet så ekstra ind for at understøtte og sikre, at det også sker i praksis, siger ministeren.

En million mink skal aflives

Meldingen kommer, samtidig med at aflivningen af omkring en million mink i Nordjylland ventes at gå i gang i denne uge.

Dyrene skal aflives på grund af coronasmitte. Der er konstateret coronasmitte på 41 farme. Og der er mistanke om smitte på 20 andre.

Op mod 100 nordjyske minkbesætninger med i alt omkring en million dyr skal aflives. Det skyldes, at også dyr på gårde i nærheden af farme, hvor der er konstateret smitte, skal aflives.

Restauranter og barer skal i øjeblikket lukke klokken 22 for at undgå smitte. Der gælder desuden særlige regler om brug af mundbind.

dc_ringsted.jpg
Læs også
Danish Crown lukker slagteri i Ringsted – 800 ansatte skal gå i isolation
dc_ringsted.jpg
Læs også
Danish Crown lukker slagteri i Ringsted – 800 ansatte skal gå i isolation

Og Danish Crown har tidligere under coronakrisen haft problemer med et smitteudbrud i virksomhedens slagteri i Ringsted.

Udbruddet var en overgang med til at placere Ringsted som en af de byer i Danmark med flest smittede i forhold til indbyggere.


Nyhedsoverblik