Høje energipriser: Så meget kan du spare med en varmepumpe

Varmepumper udnytter energien bedre end et gasfyr. Derfor har energikrisen gjort den økonomiske fordel større.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du har skiftet et gasfyr ud med en varmepumpe i begyndelsen af 2022, har du sparet op mod 15.600 kroner.

Det skriver interesseorganisationen Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

Energipriserne er over en bred kam – uanset om man bruger el eller gas – strøget i vejret efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Men en varmepumpe udnytter energien bedre end et gasfyr, og det betyder, at besparelsen er blevet større.

Det fortæller Kristian Rune Poulsen, der er chefkonsulent i Green Power Denmark.

Læs også
Premiere udskudt i et år - nu skal der spilles vinterrevy i Nykøbing Falster
Læs også
Premiere udskudt i et år - nu skal der spilles vinterrevy i Nykøbing Falster

- Selv om gasprisen og elprisen er steget cirka lige meget, bliver prisstigningen mindre for varmepumpen. Det skyldes, at den måske bruger en tredjedel eller en fjerdedel af den energi, et gasfyr bruger, siger han.

Steget rigtig meget

Ifølge Green Power Denmark er prisen på både el og gas steget omkring 250 procent på de europæiske energibørser i 2022.

Det betyder ifølge organisationens beregninger, at det kostede 28.726 kroner at varme et hus på 130 kvadratmeter op med naturgas.

Med en varmepumpe kostede det 13.136 kroner.

Læs også
Snart kan Danmarks største gasby blive opvarmet med vand fra undergrunden
Læs også
Snart kan Danmarks største gasby blive opvarmet med vand fra undergrunden

- Inden energikrisen var det en god idé at skifte fra et gasfyr til en varmepumpe. Den økonomiske fordel er kun blevet større, efterhånden som energipriserne er steget, siger Kristian Rune Poulsen.

Fjernvarme er bedst

Ifølge Kristian Rune Poulsen giver det især mening at overveje at investere i en varmepumpe, hvis man har et gasfyr og ikke kan blive koblet op på fjernvarmenettet.

Fjernvarme er den mest udbredte forsyningskilde til varme i Danmark. Det bruges i omkring to ud af tre boliger ifølge Danmarks Statistik.

I 2022 var der 176.240 bygninger, der blev opvarmet af en varmepumpe. Det var lige knap 32.500 mere end året før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Læs også
Dyr strøm får mange til at skrue stadig mere ned for forbruget
Læs også
Dyr strøm får mange til at skrue stadig mere ned for forbruget

Statistikken går tilbage til 2011. Antallet af varmepumper er steget hvert eneste år siden.

Omkring 370.000 bygninger bliver opvarmet af naturgas.


Nyhedsoverblik