Heunicke: Smitsom virusvariant kan medføre nye restriktioner

Sundhedsministeren vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med nye eller forlængede restriktioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil ikke afvise, at mere smitsom coronavirus kan føre til nye restriktioner.

Det siger han i et skriftligt svar til TV2.

Heunicke vil således ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at indføre nye restriktioner eller at forlænge de nuværende restriktioner mod coronavirus.

Det vil ifølge Heunicke afhænge af, hvordan en mere smitsom virusvariant, der vurderes at have spredt sig til op mod 800 danskere, udvikler sig.

Meldingen kommer, efter at Statens Serum Institut (SSI) lørdag har offentliggjort en ny risikovurdering.

Her fremgår det, at der de seneste uger er registreret et stigende antal tilfælde af en ny og mere smitsom variant af coronavirus, der menes at have sin oprindelse i Storbritannien.

Hvis spredningen "som forventet" fortsætter, er det ifølge SSI usikkert, om de nuværende restriktioner er nok til at holde epidemien under kontrol.

Spredningen vil betyde, "at vi skal styrke vore smitteforebyggende tiltag eller fastholde dem i længere tid for at holde epidemien under kontrol", står der i risikovurderingen.



Nyhedsoverblik