På et lager i Høje Taastrup ligger over 100 prøver af undergrunden i Stenlille fremme på bordene.
Forskere fra GEUS er i fuld gang med at undersøge, om sandlagene og lerlagene egner sig til at lagre CO2.
- Jeg synes, det er rigtig spændende, for det er en helt ny måde, vi nu skal bruge undergrunden på, siger Niels Hemmingsen Schovsbo, der er seniorforsker i GEUS.
Det er politisk vedtaget, at der skal pumpes CO2 ned i den danske undergrund. Det er et led i planen for at nå de danske klimamål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.
På et tidligere oliefelt i Nordsøen er der netop givet tilladelse til det første danske pilotprojekt indenfor CO2-lagring. Men også her i regionen skal der være CO2-lagre i undergrunden.
I øjeblikket er tre mulige lokationer her i regionen ved at blive undersøgt nærmere ved Stenlille, Havnsø og Rødby.
- Det er jo helt nyt, at vi skal til at lave CO2-lagring i Danmark, så det er ganske banebrydende, siger Henrik Sulsbrück, der er kontorchef i Energistyrelsen.
Flydende CO2 skal pumpes ned i undergrunden
Det er meningen, at man skal lagre CO2, som er fanget fra store udledere som kraftværker eller fabrikker. Herefter skal CO2'en under tryk, så den bliver flydende og dermed kan opbevares og transporteres i store containere til et CO2-lager.
Ved lageret bliver CO2’en pumpet ned i undergrunden, hvor den flydende CO2 vil fordele sig i mellemrum i sandsten, og ovenfor skal lerlaget forhindre, at det siver op igen.
Forskere har været i gang med at undersøge de mulige lokationer for kommende CO2-lagre i flere måneder.
Først med specielle lastbiler og små rystelser, der skulle måle de forskellige lag i undergrunden. Herefter med undergrundsboringer, som nu er ved at blive undersøgt nærmere.
Velegnet lerlag
I Stenlille har Gas Storage Denmark drevet gaslager de seneste 30 år. Derfor har forskerne allerede et stort kendskab til undergrunden netop her, og ifølge forskerne er lerlaget ved Stenlille særdeles vedegnet til et CO2-lager.
- I Stenlille-området og på store dele af Sjælland, er der et tykt lerlag, der vil fungere som et meget effektivt segl i forhold til at holde på den komprimerede CO2 i reservoiret nedenunder, forklarer Niels Hemmingsen Schovsbo.
På gaslageret i Stenlille afventer man spændt forskernes resultater. De håber, at de kan gå i gang med at lagre den første CO2 om tre år.
- Det er jo rigtig spændende, for vi vil jo alle sammen gerne være med til den grønne omstilling, og så er det jo super fint rent faktisk at få fingrene ned i noget, hvor man kan være med til at gøre en forskel, siger Martin Patrong, der er senioringeniør hos Gas Storage Denmark.
Men burde vi ikke stoppe med at udlede CO2 i stedet for at lagre det?
- Jo, det skal vi også. Men der er bare nogle områder, hvor det er svært at slippe helt for udledninger for eksempel cementproduktion og biogasanlæg, så der er masser af områder, hvor det er relevant, selvom vi selvfølgelig også skal reducere alt det, vi kan, fastslår Martin Patrong.