Få overblikket: Her må du gerne gå på isen

Her kan du få et overblik over søer i det område, TV2 ØST dækker, hvor isen er tyk nok til skøjteløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kolde vejr i februar er flere steder resulteret i så tyk is på søerne, at man nu kan finde skøjterne frem.

Kommunerne holder løbende øje med, hvor tyk isen er på de lokale søer, og i to af de 12 kommuner TV2 ØST dækker, kan man nu komme ud at skøjte.

I Slagelse Kommune er der nu fire søer, hvor isen er så tyk, at den er sikker at bevæge sig ud på. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Det drejer sig om Svanesøen i anlægget i Slagelse, Lovsøen og Tårnborg Søen i Korsør og Guldagergaard i Skælskør.

Artiklen fortsætter under opslaget:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Også i Holbæk er det muligt at komme ud at skøjte, her er tre søer frosset så meget til, at man kan gå ud på isen.

I Holbæk Kommune kan man skøjte i Timianparken og Østre Anlæg i Holbæk by, og så kan man også komme ud på isen på Skarresøs nordøstlige ende ved Jyderup, men her skal man holde sig inden for afmærkningen.

Artiklen fortsætter under opslaget:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Her må man væbne sig med tålmodighed

Det er dog langt fra alle søer på Sydsjælland og Sydhavsøerne, hvor isen er sikker nok til færdsel. Derfor er det vigtigt at holde øje med skiltning der viser, om isen er tyk nok til at bære, når man går ud på den.

Af Lolland Kommunes hjemmeside fremgår det, at det endnu ikke er sikkert at færdes på nogen af søerne i kommunen. Park og Vej laver en ny måling af isens tykkelse på mandag den 15. februar.

Artiklen fortsætter under kortet.

Den 11. februar har Gulborgsund Kommune skrevet et opslag på deres Facebook-side, hvoraf det fremgår, at det endnu ikke er sikkert at bevæge sig ud på isen på de søer, kommunen måler på.

- Vi måler hver dag, hvor tyk isen er på en række udvalgte søer i kommunen. Indtil videre er isen ikke tyk nok til at gå ud på, skrev de.

- Så længe frosten bliver her, så fortsætter vi med at måle istykkelsen hver dag, og vi skal selvfølgelig nok give besked, hvis isen rammer de magiske 13 centimers tykkelse, skrev komunnen. 

Artiklen fortsætter under opslaget:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Vordingborg Kommune er isen ikke tyk nok på nogle af de søer, kommunen måler på, til at man kan begive sig ud på den. Det skriver kommunen på deres hjemmeside, som de løbende opdaterer med informationer, hvis isen bliver sikker på nogle af de lokale søer. 

Næstved Kommune oplyser til TV2 ØST, at man også her holder øje med, hvor tyk isen bliver udvalgte søer, og at kommunen i uge 7 vil opdatere deres hjemmeside med informationer om målingerne. 

Læs også
Få steder kan man bevæge sig ud på isen, men vær forsigtig
Læs også
Få steder kan man bevæge sig ud på isen, men vær forsigtig

Den 11. februar skrev Faxe Kommune på deres Facebook side, at isen endnu ikke er tyk nok, til at man kan gå ud på den.

- Vi måler og måler - men endnu er isen altså alt for tynd til at bære i gadekær og søer og andre fristende vandhuller, skrev de.

Artiklen fortsætter under opslaget: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Stevns Kommunes Facebook-side skrev kommunen den 9. februar, at al færdsel på isen i kommunen er forbudt. 

- Stevns Kommune sætter ikke forbudsskilte op, hvor der er vand, så færdsel på isen sker på dit eget ansvar, skrev de. 

Artiklen fortsætter under opslaget: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Ringsted Kommune kan man også finde informationer om isens tykkelse på de lokale søer på deres hjemmeside. Der er endnu ikke registreret søer, hvor isen er tyk nok til at kunne bære folk. 

Det samme gælder for Kalundborg Kommune. Her kan man på hjemmesiden se, hvilke steder isen er over 13 centimeter tyk og dermed kan frigives til færdsel. 

Sorø Kommune skriver på deres Facebook-side, at der bliver holdt øje med tykkelsen på isen. Her melder Park og Vej at al færdsel på is på søer, gadekær, vandløb og lignende er forbudt. 

- Med mindre andet er skiltet på stedet. HVIS isen frigives, vil der blive skiltet. Al færdsel på frigivet is sker på eget ansvar, skriver de. 

Artiklen fortsætter under opslaget.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Odsherred Kommune skriver på deres hjemmeside, at det fortsat er farligt at bevæge sig ud på isen på søer og vandløb. Kommunen opfordrer alle til at blive på land, til de blå skilte med ”Færdsel på isen er tilladt” er sat op.

Sådan forebygger du ulykker på isen:

  • Gå aldrig alene ud på isen
  • Børn skal altid følges med en voksen
  • Tal med dine børn om isen og dens farer
  • Hold øje med skilte, der fortæller, om isen er sikker
  • Se dig for! Isen er altid svagere ved pæle, stolper, udløb, siv, sunde, kanter, våger, broer og badebroer

Hvis du falder gennem isen

  • Beskyt dig selv i faldet
  • Undgå at få hovedet under vand
  • Undgå panik og få styr på din vejrtrækning
  • Råb efter hjælp!
  • Søg tilbage til det sted, hvor du faldt i og sæt albuerne på isen
  • Lav svømmetag med benene, spark bagud og kravl op på isen
  • Mav dig fremad mod land til isen igen kan bære
  • Spar på kræfterne, hvis du ikke kan komme op
  • Bevæg dig mindst muligt

Hvis du skal hjælpe en, der er faldet gennem isen

  • Ring 1-1-2
  • Gå ikke tæt på vågen, så falder du selv i
  • Læg dig ned på maven
  • Kast en redningskrans eller andet redningsudstyr og hold fast i linen
  • Brug en gren eller et halstørklæde i mangel af redningsudstyr


Nyhedsoverblik