Her bor de frækkeste og mest kedelige danskere

Danmarks mest kinky by er blevet kåret, efter Nordens største sexshop Sinful har analyseret alle årets ordrer. Der er tale om en lille sjællandsk by.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De mest kinky indbyggere finder man i Hårlev på Sydsjælland.

Her er der er blevet købt 2,39 gange så meget fetish-sexlegetøj i forhold til landsgennemsnittet.

Det har Nordens største sexshop, Sinful, fundet ud af, efter de har analyseret alle årets ordrer.

SEXUGE.jpg
Læs også
Stor rapport afslører danskernes sexvaner anno 2019
SEXUGE.jpg
Læs også
Stor rapport afslører danskernes sexvaner anno 2019

Danskerne køber mere bæredygtigt sexlegetøj

Med en stigning på over 60 procent inden for bæredygtigt sexlegetøj, har danskerne for alvor fået øjnene op for, at man sagtens kan nyde de frække nattetimer i den grønne ånd. Hos Sinful er det netop kategorien med de bæredygtige produkter, der er steget mest i løbet af hele året.

quote Vi kan tydeligt mærke, at der har været en stigende interesse for vores bæredygtige produkter

Tonny Andersen, CEO hos Sinful

- Vi kan tydeligt mærke, at der har været en stigende interesse for vores bæredygtige produkter. Det gælder både genopladelige vibratorer, dildoer, penisringe og onaniprodukter til mænd, men også økologisk glidecreme og massageolie, fortæller Tonny Andersen, CEO hos Sinful.

Det er især indbyggerne i Esbjerg, der er vilde med Sinfuls bæredygtige produkter. Faktisk er Esbjerg den by, hvor der er blevet købt mest bæredygtigt sexlegetøj sammenholdt med antallet af indbyggere. På anden- og tredjepladsen kommer henholdsvis Jyllinge og Valby, mens ingen fynske byer er repræsenteret blandt de 30 mest bæredygtige byer.

FAKTA:

ÅRETS MEST KINKY BY: HÅRLEV

Den by, hvor der bliver købt mest fetish sexlegetøj per indbygger, er i den sydsjællandske by Hårlev.

 

ÅRETS FRÆKKESTE BY: AALBORG

Ved at kigge på, hvor der bliver købt mest sexlegetøj per indbygger, har Sinful fundet ud af, at Aalborg er den frækkeste by i Danmark.
 

ÅRETS KEDELIGSTE BY: RUNGSTED KYST

Rungsted Kyst er beliggende i det berømte whiskybælte i Nordsjælland. Området dækker også Gentofte, der var sidste års mest kedelige by i Danmark.

 

ÅRETS MEST BÆREDYGTIGE BY: ESBJERG

Salget af Sinfuls bæredygtige produkter er steget med mere end 60 procent sammenlignet med sidste år. 

Her bor de mest kedelige danskere

Med en sexfaktor på 1,80 er Aalborg den frækkeste by i Danmark. Sexfaktoren beskriver, hvor mange gange der er købt sexlegetøj i forhold til landsgennemsnittet. Hele top-10-listen er generelt domineret af midt- og nordjyske byer, mens Valby, på en syvendeplads, repræsenterer Sjælland.

For andet år i træk ligger årets kedeligst by i whiskybæltet. Sidste år indtog Gentofte den triste sidsteplads, men i år er det indbyggerne i Rungsted Kyst, der har købt mindst sexlegetøj.

Gratis_kondomer.jpg
Læs også
Unge på Sjælland dumper i sikker sex-analyse
Gratis_kondomer.jpg
Læs også
Unge på Sjælland dumper i sikker sex-analyse

Sinfuls salgstal afslører en masse sjove og skæve betragtninger om danskernes sexliv. Der er blandt andet købt glidecreme svarende til 91 bagagerum i en Peugeot 208, og så har Sinful solgt dildoer, der svarer til en længde på over 10 kilometer, når man lægger dem i forlængelse af hinanden. 

Michael og Camilla er desuden navnene på de personer, der i løbet af året har købt mest sexlegetøj hos Sinful. Top-10-listen indeholder også andre kendte navne som Morten, Lars, Louise og Pernille.


Nyhedsoverblik