Fem lange år var pludselig forbi, da danskerne klokken 20.30 den 4. maj 1945 kunne høre i radioen, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig.
Mørklægningsgardinerne blev revet ned, og man tændte lys i vinduerne for at fejre, at de mørke år var forbi. Det er siden blevet en tradition for mange at sætte lys i vinduerne om aftenen den 4. maj, og i år – 75 år efter Danmarks befrielse – er ingen undtagelse. Over 600 af jer har sendt os billeder og hilsener, som vi er meget taknemmelige for.
Tyskerne boede i stalden
Eva Sommer-Madsen har sendt os et billede af lys i vinduerne i sit hjem på Egeholm, en slægtsgård på hendes mands side, i Kastrup ved Vordingborg. Hendes svigerfar Arne Egholm Jørgensen, der i dag er tæt på 90 år, boede på gården dengang og var en dreng på 10-15 år under besættelsen.
- Det er ikke en tid, man taler meget om, siger Eva Sommer-Madsen, der mener, at tyskerne havde belejret sig på gården, sandsynligvis i stalden.
På jorden rundt om gården ned mod kasernen i Vordingborg havde tyskerne gravet skyttegrave, og området var fyldt med ståltrådsruller, som Eva Sommer-Madsens svigerfar og dennes far skulle ud og rydde op, da tyskerne overgav sig. Pludselig var de væk og efterlod sig et større oprydningsarbejde på marken.
Eva Sommer-Madsen har fået fortalt, at hendes svigerfar mødte tyskerne, når han skulle i skole inde i Vordingborg.
- Turen gik ad en sti over marken og forbi tyskernes skyttegrave, og her så han tyskere have besøg af damer. Det var en ubehagelig oplevelse for en stor dreng.
Turen gik ad en sti over marken og forbi tyskernes skyttegrave, og her så han tyskere have besøg af damer. Det var en ubehagelig oplevelse for en stor dreng
For Eva Sommer-Madsen, der også er byrådsmedlem for Venstre i Vordingborg, betyder frihed meget. Hun har besøgt Østtyskland flere gange og er også optaget af kvinder, der kommer hertil, som ikke har deres frihed.
- Vores frihed i Danmark er så indgroet, men vi glemmer det lidt. Måske er vi lidt forkælede. Derfor er det så vigtigt at huske og værne om vores frihed.
Eva Sommer-Madsen, der selv kommer fra Nordfalster, fortæller, at hendes egen far har fortalt meget om frihedsaftenen den 4. maj og om, hvordan de løb ud i haver og byer og fejrede aftenen, da Danmark blev frit. Så med tanke på friheden, faren og svigerfaren, tænder hun hvert år den 4. maj, lys i vinduerne på Egeholm.
Tandpine reddede farfar fra tyskerne
Sofie Janning mindes sin farfar ved at sætte lys i vinduerne i hjemmet i Korsør. Farfaren var politibetjent inden krigen og har gennem Sofie Jannings opvækst kunnet fortælle en særlig beretning fra krigens tid. Han havde – held i uheld – tandpine og var hjemme fra arbejde, da tyskerne overtog det danske politi, så han undgik selv at blive taget af tyskerne.
Da han hørte om hændelsen gik han under jorden, fik et nyt navn og et arbejde som landbrugsmedhjælper. Otto Mørch blev senere folketingspolitiker for Socialdemokratiet, og Sofie Janning fortæller, at han var drevet af blandt andet oplevelserne under krigen. Der var meget at kæmpe for og blev også kaldt ”lille Stauning”. Som ældste barnebarn har Sofie Janning ofte fået historien fortalt af sin farfar, og hun er i dag selv optaget af politik.
Familien fejrede 4. maj over telefonen
Sofie Jannings far kom til verden få måneder inden befrielsen i 1945, og ifølge Sofie Janning blev han taget op af sin vugge og kom med på armen, ud i gaderne og jublede med alle andre, da Danmark atter blev frit. Faren var da også med på højtaler på telefonen mandag aften, så familien sammen kunne fejre aftenen for befrielsen. Historien om farfaren gives nu videre til Sofie Jannings 10-årige datter, der undrede sig noget over udtrykket ”at gå under jorden”.
For Sofie Janning er 4. maj en hyldest til friheden.
- Frihed og solidaritet hænger sammen og er meget vigtigt i situationen lige nu som under krigen. Det er mange af de samme følelser, der er i spil, og vi rykker sammen i bussen – på afstand – og står sammen som mennesker. Vi må ikke glemme, hvad vi kommer fra, og hvorfor vi står, hvor vi gør i dag.
Flere farbrødre i modstandsbevægelsen
Christina Sørup Jessen fra Rødby har sendt os et billede fra den 4. maj med et lys tændt på et chatol, hvor der også ligger et armbind. Hun kendte godt historien om farbroren, der var frihedskæmper, men hun blev lidt overrasket, da hun for nylig i selskab med sine tre drenge ringede til sin mor for at høre mere om armbindet. Det viste sig, at alle tre farbrødre til Christina Sørup Jessen havde været i modstandsbevægelsen under krigen.
Hendes farmor og farfar havde hotel i Svendborg og her holdt de tre brødre møder på loftet med andre fra modstandsbevægelsen. Noget, som deres far dog bad dem om at tone ned, da tyskerne belejrede hotellet, og familien blev tildelt soveværelse og dagligstue at opholde sig i. Her kom tyskerne tit bragende ind, så farfaren måtte bede dem gå igen. Ifølge Christina Sørup Jessen måtte farfaren sleske lidt for tyskerne for, at familien kunne få lov at bo på hotellet. Hendes egen far kom til verden under krigen i 1942, og bedsteforældrene drev senere Hotel Rødby.
Særlig bryllupsdag
Men, Christina Sørup Jessens mor har flere historier at fortælle fra krigen. Hun kom til verden den 19. juli 1945, og kort forinden var hendes mor og far – Christina Sørup Jessens mormor og morfar – blevet gift ved kongebrev. Mormoren var kun 17 år gammel og altså gravid med Christina Sørup Jessens mor, så parret kunne ikke vente med at gifte sig.
Datoen for brylluppet blev sat – den 4. maj 1945.
Der blev dobbeltfestet den aften i forsamlingshuset i Jungshoved, hvor bryllupsgæsterne også kunne fejre befrielsen af Danmark.
- Så der blev dobbeltfestet den aften i forsamlingshuset i Jungshoved, hvor bryllupsgæsterne også kunne fejre befrielsen af Danmark, siger Christina Sørup Jessen. En dejlig dag at have bryllupsdag på.
Som historielærer i grundskolen har hun ofte undervist i 2. verdenskrig. Og som mor til tre drenge er det også vigtigt at give historien videre, selvom de unge ind i mellem spørger, hvorfor de skal høre om en begivenhed, der ligger så langt tilbage. Men, det er ikke en tid, vi må glemme, synes Christina Sørup Jessen.
- Vi er nødt til at kende historien for, at vi ikke skal begå de samme fejl, lyder budskabet fra Christina Sørup Jessen, der altså selv for nylig er blevet klogere på sin egen fortid.
Se de flotte billeder fra andre egne af regionen her:
