Han var uopmærksom et øjeblik - pludselig havde 15-årig mistet pengene til julegaver

Lommetyvene er på spil i regionen. I første uge af december har politiet modtaget 20 anmeldelser om tyveri af primært punge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den travle julemåned december betyder høj aktivitet på forskellige forretningsstrøg og i indkøbscentre. Der skal både handles julegaver og -mad. Men det er ikke kun de handlende, der er midt i en travl måned.

Mange handlende sørger nemlig for ideelle forhold til langfingrede tyve. Det har givet en 15-årig dreng fra Haslev en ærgerlig og dyr lærestreg.

Kalenderen siger kun den 9. december, men antallet af anmeldelser vidner allerede om, at julemåneden er i gang. Midt- og Vestsjællands Politi meddeler, at det i bare den første uge af december har modtaget 20 anmeldelser om tyveri af primært punge, som de forurettede har fået stjålet fra lomme eller taske på indkøbsturen.

De 20 anmeldelser får Midt- og Vestsjællands Politi til at sende en advarsel ud: Pas på tyven og hold øje med pung, penge og PIN-koder.

Stjal sin egen chokolade
Læs også
Tyv begik indbrud – stjal sin egen plade chokolade
Stjal sin egen chokolade
Læs også
Tyv begik indbrud – stjal sin egen plade chokolade

Pungen snuppet under indkøbstur

Det er ikke kun Midt- og Vestsjællands Politi, der modtager anmeldelser fra borgere, der er løbet ind i en tyv på indkøbsturen. Familien Salee-Erlangsen fra Haslev har lige anmeldt en oplevelse, deres søn havde i mandags, til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Brian Salee-Erlangsen fortæller, at hans 15-årige søn fik stjålet 900 kroner fra sin pung under en indkøbstur i den lokale Netto.

- Vores knægt var nede at købe nogle ting. Da han så står og pakker sine varer, kommer han til at lægge sin pung på pakkebordet. Han kommer til at gå fra den, men vender hurtigt tilbage efter den, siger Brian Salee-Erlangsen og fortsætter:

- I mellemtiden har en kunde afleveret pungen til en kassemedarbejder, men inden er den altså blevet tømt for de 900 kroner, der var i den.

Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Chok: Kvinde vågnede til tyv i hjemmet
Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Chok: Kvinde vågnede til tyv i hjemmet

Han fortæller, at butikschefen har tjekket overvågningen, hvor man kan se en kunde tømme pungen, før den afleveres. Hele episoden har familien derfor anmeldt, men de har endnu ikke hørt noget, og pengene regner de med er tabt. Det var ellers penge, den 15-årige ville bruge på julegaver til familien.

- Det er rigtig ærgerligt og en dyr lærerstreg, siger Brian Salee-Erlangsen.

Politiet opfordrer til, at man holder godt øje med sine ting og holder øje med, at pinkoder ikke bliver afluret.
Politiet opfordrer til, at man holder godt øje med sine ting og holder øje med, at pinkoder ikke bliver afluret. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Vær opmærksom i bestemte situationer

Midt- og Vestsjællands Politi giver i en pressemeddelelse nogle gode råd til at undgå at blive lommetyvens næste offer. Ligesom kredsen på baggrund af anmeldelserne skriver nogle af de metoder, tyvene bruger, så man måske kan være heldig at ane uråd, før det er for sent.

Eksempelvis kan det være en god idé at være ekstra opmærksom, hvis der er skub og trængsel. Sådanne situationer bliver nemlig ofte udnyttet til at snuppe sager fra folks lommer, mens fokus er rettet mod skubberiet.

I supermarkeder er der også en risiko. Her skriver politiet, at tyvene ofte bruger afledende spørgsmål eller beder kunder om hjælp, så kunden forlader sin taske i indkøbsvognen eller har sit fokus rettet mod at hjælpe nogen. Og så er det i de få sekunder, hvor kunden er uopmærksom, at tyven eller en medsammensvoren slår til.

Gode råd for at undgå tyven

Politiet har sat nogle forholdsregler, man kan tage sig for at gøre arbejdsbetingelserne mere vanskelige for en tyv:

  • Hold en taske lukket og under konstant opsyn under indkøb, eller gå med den på armen i stedet for at anbringe den i for eksempel en indkøbsvogn
  • Gå ikke med din pung i baglommen eller en yderlomme på overtøjet. Anbring pungen i for eksempel en inderlomme på jakken eller en forlomme i bukserne
  • Undgå store pengebeløb i din pung eller taske. Brug betalingskort, og tag kun de betalings- og hævekort med, som du skal bruge
  • Skjul indtastning af PIN-koden, når du bruger dit betalingskort. Hold hånden for eller stil dig tæt op ad kortterminalen, så PIN-koden ikke kan aflures. Uden afluret PIN-kode er et betalingskort intet værd for en tyv

- Hvis et tyveri opdages under udførelsen, kan hjælp tilkaldes for eksempel ved at råbe op, så andre tilstedeværende bliver opmærksomme og kan komme til hjælp, ligesom tililende kan foretage vigtige observationer i forhold til mistænkte, skriver Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen.

Hvis man oplever et tyveri eller forsøg på det opfordrer politiet til, at man anmelder episoden i den politikreds, hvor tyveriet er foregået.


Nyhedsoverblik