Halvt så mange kom hjem til indbrud ved jul og nytår

18. december til 3. januar blev der anmeldt 785 indbrud i boliger. Det er en halvering i forhold året før.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er aldrig rart at komme hjem til et indbrud, men i år indeholder tallene om indbrud i Danmark hen over jul og nytår også en god nyhed. De melder nemlig om langt færre indbrud end tidligere år.

Nærmere bestemt er der anmeldt 785 indbrud i boliger fra 18. december til og med 3. januar. Det er knap halvt så mange som samme periode året før, hvor der var 1530 anmeldelser.

De færre indbrud kan hovedsageligt tilskrives coronakrisen, som har holdt langt flere hjemme end normalt. Det vurderer politiinspektør Henrik Sønderby, der er leder af Nationalt Efterforskningscenter.

- Det giver sig selv, at hvis størstedelen af dem på villavejene eller i opgangen er hjemme, bliver det sværere for indbrudstyven at arbejde, siger han og peger også på en generel nedgang i indbrud de senere år:

- For ti år siden havde vi knap 45.000 anmeldelser om indbrud i privat beboelse. I år ender vi på knap 18.000. Så det er en markant nedgang.

Læs også
Mistænkeligt forhold bliver efterforsket som et indbrud 
Læs også
Mistænkeligt forhold bliver efterforsket som et indbrud 

Flest indbrud juledag

Juledag er med 80 anmeldelser landet over den dag i jule- og nytårsperioden, hvor der blev anmeldt flest indbrud.

Værst er det gået ud over Nordsjælland og Østjylland. Her er der i jule- og nytårsperioden anmeldt henholdsvis 120 og 118 indbrud. Ligesom forrige år var der også kun et enkelt indbrud på Bornholm i perioden.

Opgørelsen over antallet af indbrud dækker anmeldelser i private hjem såsom villa, lejligheder og landejendom, men også værelser. Politiet tager forbehold for efteranmeldelser og opdateringer.

Læs også
Meget færre indbrud juleaftensdag
Læs også
Meget færre indbrud juleaftensdag

Færre sigtes for indbrud

Mange indbrud bliver ikke opklaret, og før jul kritiserede Statsrevisorerne politiets indsats på indbrudsområdet.

I perioden 2016-2019 faldt antallet af sigtelser for indbrud i privat beboelse. Politiets sagsbehandlingstid steg, og politiets produktivitet har været faldende.

Henrik Sønderby fortæller, at politiet gerne ville have en større opklaringsprocent.

- Det arbejder vi løbende på. Men vi må også sige, at der har været en udvikling, hvor indbruddene er meget organiserede, og der er kommet flere udenlandske gerningsmænd til.

- Det har gjort efterforskningerne væsentligt mere komplekse. Derfor tager det også længere tid, siger han.


Nyhedsoverblik