Gratis eller nedsat pris over Storebælt er ikke nok - elbiler skal være billigere

Tirsdag forslog V og R, at det skal være billigere eller gratis at krydse Storebæltsbroen i en elbil. Men det er ikke nok, mener flere borgere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal være gratis eller væsentlige billigere at køre el-biler over Storebælt, sådan lyder et forslag fra Venstre og de radikale venstre.

Forslagene kommer som et led i energiaftalen fra 2018, hvor man vil afsætte 100 millioner kroner årligt til grøn omstilling i transportsektoren.

Storebæltsbroens betalingsanlæg
Læs også
V og R vil gøre det billigt eller helt gratis at køre over Storebælt i elbil
Storebæltsbroens betalingsanlæg
Læs også
V og R vil gøre det billigt eller helt gratis at køre over Storebælt i elbil

quote Det kræver ikke så meget

Sofie Carsten Nielsen (R), politisk ordfører

Samtidig vil de gøre det gratis at oplade ved standerne frem til 2024 og ikke mindst sænke afgifterne.

- Det synes vi er noget, der vil være helt oplagt at gøre nu. Og vi kan gøre det nu. Det kræver ikke så meget. Det er sådan set bare at komme i gang, siger Sofie Carsten Nielsen (R), politisk ordfører.

Bilhandler: Det vil give salg af elbiler et boost

Hos Schultz automobiler i Slagelse bliver forslaget godt modtaget.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Det kræver ikke så meget. Det er sådan set bare at komme i gang, siger Sofie Carsten Nielsen (R), politisk ordfører.
- Det kræver ikke så meget. Det er sådan set bare at komme i gang, siger Sofie Carsten Nielsen (R), politisk ordfører. Foto: TV2 ØST

Sidste år blev der solgt 5.524 elbiler på landsplan – det er fire gange så meget i forhold til 2018.

Omkring 10 af dem solgte forhandleren her, og han mener forslaget vil give salget af el-biler et boost:

- Jo mere faste rammer, vi får over, hvad det vil koste i fremtiden at køre i en elbil, og hvad man får ud af sin investering, jo flere vil købe elbiler. Det betyder meget. Det er det, der i dag holder folk lidt tilbage, siger Michael Schulz, indehaver af Schulz Automobiler i Slagelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Michael Schulz, indehaver af Schulz Automobiler i Slagelse, mener forslaget vil få flere forbrugere til at købe elbiler.
Michael Schulz, indehaver af Schulz Automobiler i Slagelse, mener forslaget vil få flere forbrugere til at købe elbiler. Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

Det handler om opladningsmuligheder

Spørger man bilisterne på vejene, er der delte meninger om det nye forslag.

quote Som udgangspunkt synes jeg, det er en god idé

Mia Østergaard fra Frederiksberg

- Som udgangspunkt synes jeg, det er en god idé. Jeg ved bare ikke nok om, hvorvidt det er der, vi miljømæssigt gør det meste, siger Mia Østergaard fra Frederiksberg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mia Østergaard fra Frederiksberg synes som udgangspunkt forslaget er en god idé, men mener der bør gøres mere for miljøet.
Mia Østergaard fra Frederiksberg synes som udgangspunkt forslaget er en god idé, men mener der bør gøres mere for miljøet. Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

Kunne du overveje at købe en elbil?

- Ja, det kunne jeg helt sikkert. Det handler meget om opladningsmuligheder og hvor meget, den kan køre.

De burde også sænke prisen på en elbil

Men flere bilister påpeger også, at det ikke er nok kun at gøre det billigere at køre over Storebæltsbroen, men at politikerne er nødt til generelt at gøre det billigere at have og købe en elbil.

- Det er fint nok, men de skal jo gøre det billigere i anskaffelse og årlige omkostninger. Broafgift er jo lige meget, siger Brian Tofdum fra Røde Kro.

Artiklen fortsætter under billedet.

Brian Tofdum mener politikerne også bør gøre det billigere at købe og have en elbil.
Brian Tofdum mener politikerne også bør gøre det billigere at købe og have en elbil. Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

quote Jeg synes, idéen er god nok, men de skulle koncentrere sig om, at bilerne blev lidt billigere

Maia Wennerström

Maia Wennerström er i dag ude for at kigge efter en ny bil. Men det er ikke en elbil, hun har i sigte.

Hvorfor ikke en elbil?

- Måske fordi de er noget dyrere. Den anden er lidt mere inden for mit prisniveau, siger Maia Wennerström.

Artiklen fortsætter under billedet.

Maia Wennerström er på udkig efter en ny bil, men har fravalgt en elbil, fordi den er for dyr.
Maia Wennerström er på udkig efter en ny bil, men har fravalgt en elbil, fordi den er for dyr. Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

Hun hilser det nye forslag velkommen, men undrer sig over, at politikerne ikke generelt gør det billigere for forbrugerene at købe en elbil: 

- Jeg synes, idéen er god nok, men de skulle koncentrere sig om, at elbilerne blev lidt billigere. De siger, de nyere biler er bedre for miljøet, men så synes jeg også, de skulle tænke på prisen, så alle havde råd til at købe en ny miljørigtig bil.


Nyhedsoverblik