Godt nyt for elbiler - nu kommer der 1000 ekstra ladestandere til regionen

Ladeoperatøren Clever vil etablere flere end 1.000 offentlige ladepunkter til elbiler i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden udgangen af 2025 vil ladeoperatøren Clever etablere over 10.000 offentlige ladepunkter i hele landet.

Flere end 1.000 af dem bliver sat op i Region Sjælland.

Det oplyser virksomheden Clever i en pressemeddelelse.

Det kommer til gavn for både andelshavere med elbil og andre elbilister, der til dagligt bruger tiden på de sjællandske veje.

- Hele andelstanken i energisektoren opstod jo på grund af behovet for at få infrastruktur ud i hele landet. Først drejede det sig om el, så bredbånd og nu ladepunkter til elbilen, siger Casper Kirketerp-Møller, der er direktør for Clever.

- Det er vigtigt for os, at investeringen, vi laver i fremtidens ladenetværk, også skaber stor værdi hos de sjællandske andelshavere, der er med til at gøre investeringen mulig, siger Casper Kirketerp-Møller.

VIDEO: Elbilisterne tager godt imod de nye ladere. Hør mere her:

 

Midt i politiske forhandlinger

Udmeldingen fra Clever kommer midt i de politiske forhandlinger på Christiansborg om, hvordan vi får flere elbiler på vejene.

quote Vi kommer med den her udmelding for at betrygge sjællænderne i, at de roligt kan købe en elbil

Casper Kirketerp-Møller, direktør for Clever

Her har en af politikernes bekymringer været, hvordan man sikrer gode lademuligheder til hele landet, så skiftet til elbil bliver så nemt som muligt.

- Vi kommer med denne udmelding for at betrygge sjællænderne i, at de roligt kan købe en elbil. Vi og andre aktører på markedet skal nok sikre, at lademulighederne er i top i hele landet. Så skal politikerne bare sørge for, at bilen og strømmen bliver så billig som muligt, så flest mulige danskere tager det grønne bilvalg, siger direktør Casper Kirketerp-Møller.

Fakta:

  • Clever har i dag opsat omkring 170 ladepunkter i Region Sjælland. Clevers ambition om at etablere flere end 1.000 nye, offentlige ladepunkter i regionen inden udgangen af 2025 svarer altså til mere end en femdobling.  
  • Clevers investering i nye ladepunkter i Region Sjælland vil både føre til nye lynladepunkter, normalladepunkter og hurtigladepunkter i regionen.
  • Normal- og hurtigopladning går op til 50 kW, mens lynopladning i dag går op til 350 kW.
  • Clever er en af Danmarks største ladeoperatører. Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).

Offentlig opladning skal supplere hjemmeopladning på Sjælland

Clever har i dag opsat omkring 170 ladepunkter i Region Sjælland og med annonceringen af de nye sjællandske ladepunkter vil det tal næsten femdobles. Det er særligt godt nyt for de sjællandske elbilister, der bruger meget tid på vejene og har brug for nem opladning for at komme hurtigt videre på resten af turen.

mathias_loevgreen_bojesenritzau_scanpix_2.jpg
Læs også
Cyklistforbundet vil have gratis ladestandere til elcykler
mathias_loevgreen_bojesenritzau_scanpix_2.jpg
Læs også
Cyklistforbundet vil have gratis ladestandere til elcykler

Men de nye, offentlige ladepunkter er kun en del af Clevers strategi for at sikre lademuligheder til de sjællandske elbilister. De skal suppleres med ladebokse til hjemmeopladning. 

- Det er også vigtigt at slå fast, at de offentlige ladepunkter kun er en del af løsningen. Rygraden i omstillingen til elbiler er hjemmeopladning med egen ladeboks, hvilket for de fleste sjællandske husejere vil være den foretrukne løsning, siger Casper Kirketerp-Møller.  

quote Med en ladeboks derhjemme kan bilen nemlig lade om natten, mens man sover

Casper Kirketerp-Møller, direktør for Clever

- Med en ladeboks derhjemme kan bilen nemlig lade om natten, mens man sover, og mens strømmen er grønnest og billigst. På den måde kommer hjemmeopladning os alle til gode.

Udover de flere end 1.000 ladepunkter i Region Sjælland vil Clever også etablere et stort antal nye ladepunkter i Region Hovedstaden, hvor behovet for offentlig opladning er større, da flere bor i etageboliger uden mulighed for hjemmeopladning.


Nyhedsoverblik