Giftig plante blomstrer i grøftekanterne - det skal du passe på

En stor og giftig plante pryder lige nu grøftekanterne i Danmark. den kan give store udslæt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en stor og livskraftig skærmplante, kendt for sin grøn-gule farve, de smukke, gule blomster, en kantet stængel og ægformede blade med takker.

Planten hedder egentlig bare 'Pastinak', men kaldes af de fleste danskere for 'Vild Pastinak' for at adskille den fra den spiselige variant 'Almindelig Pastinak' .

Spiselig er den nemlig bestemt ikke, og selvom den er både flot, livskraftig og fristende at plukke til en buket, så er det bedst at lade være med at plukke planten til buketten derhjemme.

Vild Pastinak står ofte sammen med planter, man kunne være fristet til at snuppe til en buket vilde blomster. En af planterne i denne grøftekant er giftig.
Vild Pastinak står ofte sammen med planter, man kunne være fristet til at snuppe til en buket vilde blomster. En af planterne i denne grøftekant er giftig. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

Planten er yderst almindelig på Sjælland, og den indeholder den samme plantegift som Kæmpe Bjørneklo - og lige nu findes den i stor stil i landsdelens grøfter.

Den blev for alvor kendt i vores region i 2019, hvor en gruppe børn fra Høng Privatskole legede i Høng Skov, og kom i kontakt med planten. Her fik flere børn efterfølgende alvorlige sår og blærer på arme, ben og hænder. Det gjaldt blandt andet en dreng, TV2 ØST mødte efterfølgende, og som du kan se i videoen herunder.

Siden 2019 er hele området omkring legepladsen i skoven i Høng blevet slået tæt, så der ikke er Vild Pastinak at finde der.

Skaber problemer

Myndighederne har flere gange advaret mod planten, der især vokser i grøftekanter og andre steder, hvor mennesker ofte arbejder.

- Pastinak er giftig, men den skaber ikke problemer for hjemmehørende arter i samme omfang som andre invasive arter. Derfor er der heller ikke en lovgivning som med Kæmpe Bjørneklo, som forpligter brugere eller ejere af et areal at bekæmpe arten, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan, siger Peter Lyhne Højberg, der er fuldmægtig i Miljøstyrelsen.

En grøftekant fuld af Vild Pastinak.
En grøftekant fuld af Vild Pastinak. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

Han oplyser, at opfordringen omkring skærmplanten i Danmark er, at borgerne skal lære planten at kende - ligesom vi for eksempel lærer at passe på brændenælder, hvepse og brandmænd i havet.

Vild Pastinak
Læs også
Flot grøftekantsplante kan give alvorlige forbrændingssår - nu advarer kommune
Vild Pastinak
Læs også
Flot grøftekantsplante kan give alvorlige forbrændingssår - nu advarer kommune

- Planten er over hele landet, og den har været her i mange år. Der er ikke en national strategi for planten, og vi holder ikke systematisk øje med, om den er i vækst eller er for nedadgående, siger han.

Stænglerne til vild pastinak er kraftige, og bærer både de store blomsterskærme og de kraftige blade. Vild pastinak kan blive halvanden meter høj.
Stænglerne til vild pastinak er kraftige, og bærer både de store blomsterskærme og de kraftige blade. Vild pastinak kan blive halvanden meter høj. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

Søges ofte på Sjælland

Mens der ikke findes nationale tal, så viser en opgørelse af antallet af søgninger på Google på Vild Pastinak via værktøjet Google Trends dog, at det er i Region Sjælland, at der søges allermest på planten, tæt forfulgt af Region Hovedstaden. Færrest søgninger er der i Region Syddanmark.

En ofte brugt søgeterm sammen med 'Vild Pastinak' er 'sår' - og det kan skyldes, at kontakt med planten kan give store blærer og brandsårslignende sår.

Læs også
Advarer mod vild pastinak - undgå for alt i verden plantesaften
Læs også
Advarer mod vild pastinak - undgå for alt i verden plantesaften

Sårene fremkaldes af plantens gift furanocumarim. Når den kommer på huden, så kan det i kontakt med sollys udløse reaktionen, der giver sår. Disse sår kan være lang tid om at hele, og kan være smertefulde. Derfor anbefales det også at dække sin hud helt, når man arbejder med vild pastinak - og bagefter skylle huden grundigt i vand. Får man det på huden, så er anbefalingen ikke at blive udsat for sollys i en uge efter kontakten, og eventuelt kontakte sin læge.

Drengen Bertram Jørgensen fra Høng viser nogle af de skader frem, som han i 2019 fik, da han rørte Vild Pastinak. Arkivfoto.
Drengen Bertram Jørgensen fra Høng viser nogle af de skader frem, som han i 2019 fik, da han rørte Vild Pastinak. Arkivfoto. Foto: TV2 ØST

Har man vild pastinak, så er det en god ide at fjerne dem før de går i blomst - eller i hvert fald før de smider deres frø.

Læs også
Bertram fik sår og blærer af giftig plante - nu kan han ikke gå normalt
Læs også
Bertram fik sår og blærer af giftig plante - nu kan han ikke gå normalt

- Har man dem i haven, så vælg en overskyet dag, tag handsker, lange bukser og en langærmet trøje på, og gå så ud med en spade. Så kan man, inden planten blomstrer,  rodstikke dem - det vil sige skære deres rod over under vækstpunktet. . Det er en skærmplante med mange frø, men det kan godt lade sig gøre at slippe af med dem på ens grund, siger Peter Lyhne Højberg.


Nyhedsoverblik