Frygt for tomme børnehaver - mangel på pædagoger kan blive meget værre

Over hele landet er der stor mangel på pædagoger. Et problem, som kan frygtes at blive endnu værre, mener lokal formand for BUPL.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der mangler pædagoger på landets daginstitutioner og fritidsinstitutioner.

Faktisk er hvert tredje ledige job indenfor det seneste halve år, som ikke er blevet besat.
Et stort problem, som kun bliver værre af det faktum, at det kun er hver anden medarbejder i landets institutioner, som har en pædagoguddannelse.

Det oplyser BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, baseret på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

quote Grundet manglen på pædagoger, kan det være svært at håndtere børn med mange udfordringer institutionerne. Dette ender desværre ofte med at de børn, som ikke er særligt udfordrede, kommer til at blive overset, fordi der er for travlt

Betina Vincent Andersen, Formand, BUPL Sydøst

Ifølge Betina Vincent Andersen, som er formand i BUPL Sydøst, er det et stort problem, som kan frygtes at blive endnu værre, da manglen på pædagoger på institutionerne kan medføre, at flere vil søge væk fra faget og færre vil påbegynde en uddannelse.

- Hvis fagligheden på institutionen ikke er som forventet, eller vilkårene ikke er til stede for at løfte den faglige kvalitet, så rejser folk igen. 

Manglen på pædagoger har betydning for børns trivsel

Og det betyder, at der bliver for få til at løfte de faglige opgaver i institutionerne, mener hun. 

- Der er ikke nok uddannet personale. Mangel på pædagoger betyder, at den pædagogiske opgave ligger på få skuldre i forhold til det tværprofessionelle arbejde, samarbejdet med hjemmet og overgangen fra børnehave til skole. Det betyder, at arbejdsmiljøet presses yderligere.

Læs også
Familie fanget i kommunal spareøvelse: - Vi føler os som en kastebold
Læs også
Familie fanget i kommunal spareøvelse: - Vi føler os som en kastebold

Derudover frygter Betina Vincent Andersen for den konsekvens, pædagogmanglen har på børnenes trivsel.

- Ved mangel på pædagoger kan det være svært at håndtere den stigende mistrivsel blandt børn, og det har også indvirkning på den samlede børnegruppe. Netop, fordi vi er for få pædagoger.

Derfor mener hun, at det er et større problem for velfærdssamfundet, hvis der ikke findes en løsning på manglen på pædagoger. 

Pædagoger føler sig fagligt devalueret

Hun fortæller, at mange institutioner i området oplever, at et jobopslag kun medfører en ansøgning og andre gange ingen ansøgninger.

Netop udfordringen med at ansætte personale har flere institutioner forsøgt at imødekomme ved at søge skrive i opslaget at man søger enten en uddannet pædagog eller en pædagogisk assistent. 

Problemet er bare, at pædagogerne ofte ikke søger disse stillinger, fordi de føler sig fagligt devaluerede, mener Betina Vincent Andersen.

- Det afholder alle de pædagoger, som forventer et fagligt højt niveau, fra at søge på disse opslag. Ledelsen bør gøre sig klart, hvad de søger. Er det en pædagog eller en medhjælper? Forventningerne til de faglige opgaver og ansvar er meget forskellige, siger hun.

Behov for et løft af uddannelsen

Hos Kommunernes Landsorganisation, KL, kan man genkende billedet af at der mangler pædagoger. 

Og netop derfor ønsker man, at der bliver arbejdet på langsigtede løsninger, oplyser Kristian Heunicke, som er formand i Kommunernes Landsorganisation, i et skriftligt svar til TV2 Øst.

- En af vejene, vi skal gå, er, at vi som samfund tilbyder uddannelser af høj kvalitet på velfærdsområderne, som de studerende vil søge. Her er vi helt enige med BUPL i, at der i høj grad brug for et alvorligt løft af pædagoguddannelsen. 

221026 børn
Læs også
Pædagoger: 2.000 kroner mere i lønposen kan ikke løse alle problemer
221026 børn
Læs også
Pædagoger: 2.000 kroner mere i lønposen kan ikke løse alle problemer


Derudover pointerer han, at KL sammen med kommunerne for at flere pædagoger kommer op i tid, og bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

- Vi står lige nu med betydelige rekrutteringsudfordringer på velfærdsområderne. Derfor er det også er afgørende, at man finder nogle langsigtede løsninger, hvis vi skal sikre velfærden i fremtiden, siger Kristian Heunicke.




Nyhedsoverblik