Frosten rammer landet – Falck går en travl weekend i møde

Falck regner med at få en travl weekend, fordi frosten giver glatte veje og biler, der har svært ved at starte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste ugers grå og regnvåde vejr er i denne weekend afløst af solskin og frostvejr flere steder.

Og det betyder, at man hos Falck spår en travl weekend.

- Problemerne starter allerede i indkørslen, når bilen ikke vil starte. Og på vejene er der mere trafik og større risiko for, at der sker uheld, siger driftsdirektør Gunnar Thykjær fra Falck Vejhjælp.

sne
Læs også
Vinterens første sne falder flere steder i landet fredag
sne
Læs også
Vinterens første sne falder flere steder i landet fredag

- Vi oplever altid, når den første frost og den første sne kommer, at folk lige skal vænne sig til forholdene. Så der er nogen, der kommer til at glide af vejen – eller endnu værre få et uheld.

Parker mod øst

Derfor er det også vigtigt at sikre sig, at bilen er klar til årets koldeste måneder.

- Når vi går ind i vintersæsonen, skal vi blandt andet være ekstra opmærksomme på, at batteriet er i god stand, at der er den rette mængde væske i bremsevæskeholderen, og at kølervæsken er korrekt frostsikret. Derudover er det vigtigt, at vi får skiftet til vinterdæk, så vi undgår problemer i glat føre, siger Gunnar Thykjær.

3_conny_k._hansen_-_kaarup_bakker_-_odsherred.jpeg
Læs også
Sådan sikrer du hus og sommerhus mod nattefrosten
3_conny_k._hansen_-_kaarup_bakker_-_odsherred.jpeg
Læs også
Sådan sikrer du hus og sommerhus mod nattefrosten

Der er dog også andre ting, du kan gøre for at komme lidt lettere igennem vinteren – også hvis uheldet er ude.

- Du kan med fordel parkere din bil imod øst, så morgenens stråler smelter rimfrosten, der er kommet over natten. Derudover er det en god ide at udstyre bilen med ekstra sprinklervæske, ligesom det er smart at medbringe et tæppe i tilfælde af motorstop, siger driftsdirektøren.

Gode råd til vinterbilisten:

  • Parker mod øst
  • Giv din lås oliespray, så den ikke fryser til
  • Smør dine gummilister med silikone, så de ikke fryser fast til bilens dør.
  • Medbringe en ekstra dunk sprinklervæske.
  • Hav en isskraber og en blød børste i bilen til at fjerne fast og løst sne.
  • Klargør dine lygter, så du bedre kan blive set.
  • Medbring tæpper i bilen, hvis du skulle få et motorstop.


Kilde: Falck


Nyhedsoverblik