Fredagens regn gav oversvømmelser - her kom der mest 

Det blev den østlige del af vores område, der fik mest regn under uvejret fredag. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regnen stod ned i stænger, og tordenbrageme rullede særdeles støjende ud over den østlige del af Sydsjælland, da vores område fredag blev ramt af voldsomt regn og skybrud. 

Helt overordnet på Stevns og derudover især i området omkring Tureby, Haslev og Dalby kom der særdeles store mængder regn under uvejret.

Det oplyser DMI til TV2 ØST dagen derpå. 

- Det kom altså virkelig meget regn - og det var især på Stevns og i området omkring Stevns, at der kom megen regn, siver vagtchef Henning Gisselø fra DMI til TV2 ØST. 

Artiklen fortsætter under kortet.

Sådan ser nedbørsmængderne ud over Danmark fredag ifølge DMI. Kortet bringes efter aftale med DMI.
Sådan ser nedbørsmængderne ud over Danmark fredag ifølge DMI. Kortet bringes efter aftale med DMI. Foto: DMI

Pumper måtte i brug

Regnen førte til, at brandvæsenet måtte indsættes flere steder i Faxe kommune for at pumpe vand væk. Blandt andet stod der 10 centimeter vand inde i huset på ejendomme i Dalby, og i en række kommuner blev der sat skilte på vejene, der advarede bilister mod oversvømmede veje. Det skete blandt andet i Karise og Sneslev. 

Læs også
Varslet om en sjaskvåd fredag er virkelighed – bro og huse i Faxe er oversvømmet
Læs også
Varslet om en sjaskvåd fredag er virkelighed – bro og huse i Faxe er oversvømmet

Der er langt mellem DMIs målestationer, men mest nedbør blev målt ved Herfølge nord for Haslev, hvor der blev målt 51,5 milimeter nedbør under regnvejret. 

- Regnen startede nede over Falster og Møn og trak få op over Stevns, snittede Hornsherred og vestegnen på vej mod nord, fortæller vagtchefen. 


Nyhedsoverblik