Fratrådt formand beholder bestyrelsespost i Sund & Bælt

Selvom Per Christensen fratrådte sin stilling som formand hos 3F grundet mistillid, beholder han sin bestyrelsespost i Sund & Bælt, der står bag blandt andet Storebæltsbroen og Femernforbindelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidligere på ugen fratrådte Per Christensen sin stilling som formand i 3F.

Det sker ifølge DR.dk efter, at dagbladet BT kunne fortælle om et årelangt dobbeltliv med omfattende løgne over for flere familier.

quote Der er i den seneste tid sået stor tvivl om tilliden til Per Christensen

Tina Christensen, næstformand hos 3F

På baggrund af afsløringen blev 3F’s ledelse og Per Christensen enige om, at det er bedst for alle parter, hvis formanden stopper i 3F.

- Der er i den seneste tid sået stor tvivl om tilliden til Per Christensen som 3F’s formand. Der skal altid være endda meget stor tillid til personen i spidsen for vores fællesskab, og derfor er både vi og Per Christensen af den opfattelse, at det er bedst for 3F og vores medlemmer, at han nu stopper, udtaler 3F’s næstformand Tina Christensen i en pressemeddelelse.

Trods de nuværende omstændigheder har Per Christensen beholdt sin bestyrelsespost i det statsejede selskab Sund & Bælt, der står bag blandt andet Storebæltsbroen og Femernforbindelsen. Det skriver DR.dk.

Læs også
Falsk bankmand stjal 15.000 kroner fra 88-årig kvinde
Læs også
Falsk bankmand stjal 15.000 kroner fra 88-årig kvinde

Ifølge DR.dk giver den tidligere formands position i Sund & Bælt en årsløn på 314.000 kroner.

TV2 ØST har fredag aften forsøgt at få en kommentar fra Sund & Bælt, men det er ikke lykkedes.


Nyhedsoverblik