Foto-konkurrence er i fuld gang - kan du tage det bedste rapsbillede?

Det er igen blevet tid til at knipse et flot billede af en rapsmark og deltage i TV2 ØSTs årlige foto-konkurrence.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De gule rapsmarker blomstrer mange steder i vores sendeområde netop nu. Traditionen tro har TV2 ØST skudt den årlige foto-konkurrence i gang, hvor det bedste raps-billede kåres. 

Flere end 20 personer har nu sendt deres bud på det bedste raps-billede, og du kan fortsat nå at deltage. Konkurrencen kører nemlig indtil 24. maj, og herefter kåres vinderen den 28. maj. 

Sådan deltager du:

Du kan deltage enten ved at:

Uanset hvordan du deler billedet med os, skal du huske at skrive, hvor billedet er taget - og gerne et par ord om, hvad der sker på billedet.

Vi er især på udkig efter kreative fortolkninger, så slip gerne fantasien løs og leg med motiv, størrelsesforhold og alt andet, du kan finde på. Tager du billedet med din mobiltelefon, så læg telefonen vandret.

I toppen af artiklen ses et af buddene på det bedste raps-billede. 

Om billedet skriver fotografen selv:

- Øverst i billedet lidt til højre ses stjernen Vega, nederst til venstre under stjernebilledet Cassiopeia ses vores nabogalakse Andromeda, og hen over hele marken som bølger smukt, ses vores smukke mælkevej med kernen, som var på vej op over horisonten.

Konkurrencebetingelser:

  • Billedet skal være fra i år og skal være taget i TV2 ØSTs sendeområde.

  • Billedet må gerne være redigeret, men der må ikke tilføjes eller fjernes elementer.

  • En rapsmark skal på en eller anden måde være repræsenteret.

  • Billedet skal være indsendt senest tirsdag den 24. maj klokken 12.00. Derefter udvælger vi de bedste, som vi lader TV2 ØSTs brugere stemme om.

  • Vinderen kåres den 28. maj. Præmien er en gavekurv med lækre råvarer fra forskellige producenter i regionen.

Marken ligger næsten lige ved siden af Valdemarsegnen nær Corselitze på Falster uden for Sønder Kirkeby.

Herunder kan du se sidste års vinder af konkurrencen: 

Vinder af rapsfoto
Foto: Lars Kleist




Nyhedsoverblik