¨

Forsvarer efter hård dom til kroatisk familie – overvejer at få den i Højesteret

Kroatisk familie har fået en historisk høj straf ved landsretten for 22 hjemmerøverier. Nu overvejer forsvarer at søge om, at få sagen i Højesteret.

Michael Jørgensen (tv.) forsvarer for moren i den kroatiske familie, overvejer at søge om, at få sagen bragt i Højesteret. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Østre Landsret har tirsdag skærpet en dom fra byretten og idømt kroatisk brødrepar 16 års fængsel for 22 hjemmerøverier.

Røverierne blev udført på Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Jylland i perioden mellem 2015 til 2017. Deres forældre planlagde røverierne og er derfor idømt 12 års fængsel.

Alle fire fik lange straffe sidste år ved retten i Nykøbing Falster, men de ankede siden dommene. Dengang blev brødrene Toncek og Bernardo Mujagic på 24 og 21 år idømt fængsel i 15 år, som Østre Landsret altså har skærpet.

Forsvarer for moren: 12 år er en hård straf

Forældrene, Ljilana Mujagic og Santino Koren, blev også idømt 12 års fængsel i byretten.

- Det er en hård dom. Det er det. Det er mange år, man har idømt folk fængsel, siger advokat Michael Jørgensen, der er forsvarer for moren.

Det er en hård dom. Det er det

advokat Michael Jørgensen, forsvarer for moren

Sammen med faren blev hun idømt 12 års fængsel. Det får nu morens forsvarsadvokat til at overveje at ansøge om, at få sagen for Højesteret.

- Det er sådan, at den klient jeg havde, har ikke fysisk været nogen af stederne. Man mener, hun måske har deltaget i en form for planlægning, og der er 12 år en meget lang straf, så det vil jeg overveje nøje, siger Michael Jørgensen.

Det handler om forsæt

Forsvareren understreger, at det ikke handler så meget om straffens længde, men mere er et juridisk spørgsmål, der handler om, hvorvidt moren havde til hensigt at foretage handlingen.

- Det har ikke så meget med straffens længde at gøre, det handler om forsæt, altså den grad af deltagelse, hun har haft i selve episoderne. Om hun på nogen måde har anstiftet dem eller har gjort noget aktivt for at hjemmerøverierne skulle ske, eller om hun bare har haft en viden om det. Det er et ret principielt juridisk spørgsmål.

Det er Procesbevillingsnævnet, der har til opgave at træffe afgørelser om ansøgninger om appeltilladelse til Højesteret i civile sager og i straffesager.  

Mandag, da skyldsspørgsmålet blev afgjort, kendte et nævningeting både brødre og forældre skyldige i at have begået 22 hjemmerøverier over hele landet.

Brutale hjemmerøverier

Familien bosatte sig i Danmark i 2015 og opbevarede tyvekosterne på familiens bopæl.

De dømte gik typisk efter ældre eller syge personer, og i mange af tilfældene blev ofrene kneblet, slået og bundet.

I et af tilfældene brød de to brødre ind gennem en rude i Nykøbing Falster til to ældre personer, en mand og en kvinde, som blev frarøvet kontanter og smykker til en samlet værdi af 115.820 kroner.

Undervejs blev de to bagbundet med strips, fik viklet gaffatape om hovedet og en klud i munden.

Manden blev også tildelt knytnæveslag i ansigtet. Først fire timer senere fandt hjemmehjælpen dem bagbundet.

Frihedsberøvelse var skærpende omstændigheder

Ved skyldkendelsen mandag i Østre Landsret blev de frifundet for fire forhold, men samtidig tilføjede man den skærpende omstændighed, at frihedsberøvelsen i alle forholdene lå under paragraf 261, stk. 2.

Jeg er yderst tilfreds med dommen i dag

Charlotte Skovmand, anklager

Den bruges, hvis frihedsberøvelsen er sket for vindings skyld.

Derfor er det også en tilfreds anklager, der forlader retssalen.

- Jeg er yderst tilfreds med dommen i dag. Man kan sige, at de to, der har været ude og begå gerningerne og som også skal dømmes for frihedsberøvelse, de fik skærpet deres straf med et år. Dermed gør man brug af den skærpet strafferamme, så det er jeg meget tilfreds med, siger anklager Charlotte Skovmand.

Anklager gik efter 18 år

Anklageren gik ellers efter en endnu højere straf. På grund af sagens omfang og grovhed mente hun, at byrettens straf på 15 år burde skærpes, og derfor gik hun efter 18 års fængsel.

- Jeg gik efter 18 år, fordi 18 år er strafferammen. Hvis man tager 5,5 år for ét hjemmerøveri og plusser det op af, så har vi den strafferamme på grund af paragraf 88 blev 18 år, siger anklager Charlotte Skovmand.

- Derfor gik jeg efter 18 år, fordi jeg synes egentlig, at 22 hjemmerøverier honorerer til maxstraf. For vi har jo ikke noget fortilfælde.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App