Forhandlinger om vanvidsbilisme er i gang: – Lad kommunerne sætte hastighedsgrænserne

I Ringsted ræser motorcyklerne om kap landevejene, i Korsør kører de den forkerte vej rundt i rundkørslen, og i Glumsø kører hver fjerde for stærkt.

De fleste har oplevet hasarderet kørsel i trafikken, og episoderne er blevet så mange, at ordet vanvidsbilisme er blevet optaget i politikernes ordbog.

Regeringen har i sit udspil til politiforliget lagt op til flere fotovogne og bøder for for høj hastighed, men i SF mener man, at det er ikke nok til at komme problemet til livs. De vil give kommunerne mere selvbestemmelse.

- Vi vil gerne have flere færdselsbetjente og flere stærekasser. For mig er det helt centrale, at vi godt vil give kommunen lov til at sætte farten ned der, hvor, de synes, der er problemer, fortæller transportordfører i SF Anne Valentina, som også oplever, at trafiksikkerheden i hendes egen hjemby halter.

- Tæt på, hvor jeg bor, er der en landevej, hvor der cykler små skolebørn langs med. Der må man køre 80 kilometer i timen på et lille stykke på en 3-400 meter, og det er her på Lolland mellem Sakskøbing og Radsted. Her burde man justere hastighedsgrænsen, siger hun.

Tirsdag morgen klokken 10:30 var der møde i Transportministeriet, hvor transport- og justitsministeren sammen med to ordførere fra hvert parti fra yderste højre til yderste venstre drøftede, hvilke lovgivningstiltag regeringen burde implementere i deres vanvidskørselspakke.  

Mange tidligere eksempler

TV2 ØST har flere gange tidligere fortalt om vanvidskørsel fra flere steder i regionen.

I august i det nordlige Korsør blev det for meget for borgerne, der sammen gik imod vanvidsbilisme.

- Der bliver overhalet den forkerte vej i rundkørslen, der bliver overhalet over fuldt optrukket linje, så det er rigtig farlig kørsel, man ser, fortalte Mira Nielsen dengang.

Borgerne har dannet en gruppe på Facebook, som i skrivende stund har 898 medlemmer, hvor de sammen ønsker at få stoppet vanvidskørslen i byen.

Artiklen forsætter under videoen.

På Næstvedvej i Salling den 22. maj bad politiet om hjælp til at finde en sort Audi A4, som kørte venstre om et helleanlæg, så flere modkørende biler måtte undvige.

Tilbage i januar blev der i Glumsø på lidt over fem timer blitzet 127 bilister ud af et antal 487. Det svarer til, at 26 procent kørte for stærkt. Til TV2 ØST sagde lederen af færdselspolitiet ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Erik Mather:      

- ATK-vognen holdt lige ved et kryds på Nyvej, hvor der også er en fodgængerovergang. Alligevel blev der kørt alt, alt for stærkt. Det er stærkt bekymrende – og kan let komme til at betyde ulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne.

I juni blev historien om motorcyklister, der bruger de små landeveje i Snekkerup i Ringsted som racerbaner, fortalt.

- Jeg har filmet 27, og der har ikke været gengangere, så der er rigtig mange, der kommer her forbi, fortalte beboer i Snekkerup Michael Rosenmark, som havde stillet et kamera op for at dokumentere problemet.

I forbindelse med Snekkerup og motorcyklisterne, der ræsede afsted, blev problemet om kommunernes manglende beføjelser til at justere fartgrænserne taget op.  

- En af vores udfordringer er, at vi faktisk ikke kan gøre ret meget ved den her trafik, fortalte borgmester i Ringsted Henrik Hvidesten (V) dengang.

Men nu skal kommunerne ifølge SF selv kunne sætte fartgrænserne.

Kommunerne skal have selvbestemmelse

SF’s udspil lægger op til, at det er kommunerne selv, der ved, hvilke steder der er utrygge, og hvor der er større risiko for ulykker.

SF's rets- og landdistriktsordfører Karina Lorentzen understreger i en pressemeddelse, hvorfor det giver mening med mere selvbestemmelse til kommunerne. 

- Overalt i landet er der kommuner, som gerne vil sikre, at byer og landsbyer er trygge, men som ikke kan få lov af politiet. Vi vil give mere selvbestemmelse med hvilken slags trafik, der skal være i landsbyerne for dem, der har deres familier og hverdag der, siger hun og fortsætter.

- Der er hastighedsgrænserne et vigtigt instrument, som kommunerne i højere grad skal have lov til at tage i brug.

Som reglerne er i dag, kræver en hastighedsnedsættelse, at kommunen går til politiet og fortæller, hvor de mener, at der er et problem. For at kunne realisere det, kræver det, at der bliver lavet en form for fartdæmpende foranstaltning eksempelvis en stærekasse, et lyskryds eller en midterhelle.

Og det er her, at det vil gavne kommunerne, hvis man kunne dæmpe hastighedsgrænserne uden de fartdæmpende foranstaltninger.

- Hvis vi kunne skilte ned fra 80 til 60 kilometer i timen, uden det skulle følges op ad en fartdæmpende foranstaltning, så tror jeg, man vil se steder, hvor fartgrænsen bliver sat ned, fortæller borgmester i Ringsted Henrik Hvidesten (V).