I alt 300 flere betjente og 20 nærenheder er opskriften på regeringens udspil til en ny flerårig plan for dansk politi.
Den plan er formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening, John Hansen, glad for.
- Det er en styrkelse af det nære politi. Vi skal tilbage til borgerne, hvor vi møder dem i øjenhøjde og måske har mere tid til at gå ud og tale med folk, hvor vi ikke nødvendigvis skal videre i alt hast, siger han.
Vi skal tilbage til borgerne, hvor vi møder dem i øjenhøjde
De 20 nærenheder fordeles lige mellem Øst- og Vestdanmark. De skal oprettes steder, hvor der er langt til en eksisterende politistation, og så skal nogle oprettes i særlig udsatte boligområder. Regeringen har endnu ikke oplyst præcist, hvor enhederne skal være.
- Vi ved ikke, hvor de her nærenheder eventuelt skal fordeles. Vi kan se, at vi skal tilføres 150 betjente i nærområderne, og det er noget, vi har efterspurgt gennem flere år, hvor vi skal arbejde os tilbage til kredsreformen, hvor der var mere tid til borgerne, end der hidtil har været, siger John Hansen, der selv nævner Slagelse og Korsør som mulige steder i vores landsdel.
Med i udspillet er også en halvering af Rigspolitiet, der har 2.000 ansatte.
Her er et overblik over de 23 punkter, som regeringen foreslår med udspillet til et nyt politiforlig.
- 20 nye nærpolitienheder:
Oprettelse af 20 nye nærpolitienheder placeret geografisk spredt i hele landet, så politiet bliver mere fysisk tilgængeligt og kommer tættere på borgerne lokalt.
- 150 ekstra lokalbetjente:
110 lokalbetjente kobles til de 20 nye nærpolitienheder. Yderligere 40 lokalbetjente tilføres i 2024, så der på landsplan vil være cirka 550 dedikerede lokalbetjente i 2024.
- Flere politiopgaver skal løses tættere på borgerne:
150 operative politibetjente til at løse flere politiopgaver i kredsene, herunder styrke straffesagsbehandlingen.
- Mere tillid og plads til politifagligheden:
Der skal være mindre detailstyring og mere plads til lokal ledelse og politifagligheden.
- Styrket lokalt handlerum i politikredsene:
Det lokale handlerum i kredsene skal styrkes, hvilket betyder mere synlighed og ansvar for de lokale politidirektører.
- Ny national efterforskningsenhed:
De mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer samles i en national efterforskningsenhed.
- Ny politiuddannelse til civile efterforskere:
Der oprettes en ny politiuddannelse til civile efterforskere for at styrke politiets efterforskning af den komplekse kriminalitet.
- Flere underretninger om hvidvask skal føre til sager:
Hvidvasksekretariatet får bedre og mere effektive it-værktøjer til at identificere og videreformidle relevante hvidvaskunderretninger.
- Fast track-ordning ved mistænkelige transaktioner:
Der skal være bedre muligheder for at beslaglægge større pengebeløb eller værdier fra kriminalitet ved særligt mistænkelige transaktioner.
- Bedre værn mod it-relateret kriminalitet:
Modernisering af de lovgivningsmæssige rammer, så politiet eksempelvis gives mulighed for at skaffe sig adgang til og overvåge servere, der misbruges af kriminelle.
- Ny digital politipatrulje:
En "digital patruljeenhed" skal sikre politiets synlighed på nettet og understøtte efterforskning af strafbare forhold på nettet.
- Flere hænder til behandling af straffesager i anklagemyndigheden:
Flere ressourcer til anklagemyndigheden skal sikre flere hænder til at behandle de mange straffesager, så sagsbunkerne og sagsbehandlingstiden kan nedbringes.
- Flere hænder til behandling af straffesager i politiet:
Flere dedikerede politibetjente og civile medarbejdere til straffesagsbehandling i politiet, så sagsbunkerne og sagsbehandlingstiden kan nedbringes.
- Nye værktøjer til at prioritere sager om it-relateret økonomisk kriminalitet:
Politiet og anklagemyndigheden skal have bedre muligheder for efterforskningsmæssig prioritering af it-relateret økonomisk kriminalitet.
- Hurtigere sagsbehandling i hele straffesagskæden:
Der igangsættes et arbejde, der skal identificere konkrete tiltag, som kan styrke sagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden.
- Et rigspoliti med fokus på kerneopgaverne:
Rigspolitiet skal fokusere på de klassiske styrelsesopgaver som øverste politimyndighed. Tilbageværende funktioner og opgaver skal tilføre politikredsene reel merværdi.
- Ressourcer fra Rigspolitiet til det borgernære politiarbejde i politikredsene - i alt 300 betjente:
Der flyttes ressourcer fra Rigspolitiet til politikredsene, så det borgernære politiarbejde i politikredsene kan styrkes med 300 operative politibetjente.
- Et slankere rigspoliti bidrager til at styrke indsatsen mod den svære kriminalitet:
En stor del af politiets efterforskningsmæssige specialkompetencer, der i dag er placeret i Rigspolitiet, udskilles og forenes i den nye enhed.
- Mere sikker drift af politiets it:
Fusion mellem dele af politiets it-organisation og Statens It. Fusionen skal sikre mere moderne og tidssvarende drift af politiets it-systemer.
- 300 ekstra politibetjente i 2022:
Politiet styrkes ved at uddanne 150 ekstra politistuderende årligt i 2021 og 2022. Det vil sige i alt en stigning på 300 ekstra politibetjente i den samlede politistyrke.
- Modernisering af de nordatlantiske politikredse:
Renovering af bygningsmasse og anskaffelse af nyt materiel, så de fysiske rammer for effektiv, tryghedsskabende politibetjening er til stede.
- Ny enhed mod seksuelle overgreb mod børn i Grønland:
Der oprettes en dedikeret enhed i Grønlands Politi, som skal sikre en bedre håndtering af de børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb.
- Bedre og mere sikker it-understøttelse:
Der afsættes midler til, at der i flerårsaftaleperioden kan tages helt nødvendige skridt til at modernisere politiets og anklagemyndighedens it.
Kilde: Justitsministeriet.
/ritzau/
Tid til opklaringsarbejde
Siden 2007, hvor antallet af politikredse blev reduceret fra 54 til 12, er der forsvundet flere end 85 lokale politistationer.
Ifølge John Hansen kan det have stor betydning, at politiet bliver mere forankrede lokalt.
- Det er klart, at hvis man er i et nærområde og får kendskab til lokalbefolkningen, det kan være den lokale kiosk, postmanden, viceværter og lignende, så får man jo også skabt en relation mellem nærbetjenten og de forskellige aktører. Og det er min erfaring, at det skaber udvikling og muligheder for opklaring, siger han.
John Hansen håber på, at det kan give mere tid til at tale med borgere, så betjente ikke bare skal videre fra tur til tur.
- Borgerne har den opfattelse, at politiet ved en masse, men det gør vi nødvendigvis ikke, før vi kommer ud og spørger til forskellige ting – det vi kalder godt gammeldags opklaringsarbejde, som vi skaber gennem opbygning af relationer, lyder det.
Håber på faglig inddragelse
Nu skal regeringen finde et flertal for at kunne gennemføre udspillet. Her er John Hansen fortrøstningsfuld.
- Jeg tror, det kommer til at gå ret stærkt. Det er nogenlunde konsensus blandt partierne helt fra Enhedslisten til Nye Borgerlige, som alle har interesse i at styrke det borgernære enheder, og det giver rigtig god mening, siger han.
Han har et håb for forhandlingerne om, hvordan udspillet skal føres ud i virkeligheden.
- Jeg håber vores stedlige ledelser bliver inddraget i, hvordan og hvorledes de her nærenheder skal placeres, således det bliver en faglig vurdering og ikke en politisk. Det skal give mening for befolkningen og kriminalitetsudviklingen geografisk, lyder det.
På Justitsministeriets hjemmeside kan man finde hele udspillet.