¨

Forældre får ekstraregning - dit barns vuggestueplads kan blive 6.340 kroner dyrere

Ved den nye finanslov kom der et mindstekrav for antallet af voksne i vuggestuer og børnehaver. Det betyder, at forældrebetalingen kan stige.

Arkivfoto. Foto: TV2

Det kan snart blive dyrere at være forældre med børn i børnehave eller vuggestue, når der bliver indført minimumsnormeringer.

Det skriver DR.

Beregninger, som tænketanken Kraka har udarbejdet for DR, viser, at politikerne sender en regning på 400 millioner kroner videre til forældrene. I gennemsnit svarer det til, at forældre skal betale 1.340 kroner mere om året for et barn i børnehave og 2.740 kroner ekstra for et barn i vuggestue.

Det var som en del af finansloven, som regeringen indgik med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, der kom et mindstekrav for antallet af voksne i vuggestuer og børnehaver.

Helt konkret betyder aftalen, at der til næste år bliver givet 500 millioner kroner mere til landets børnehaver og vuggestuer. Frem mod 2025 vokser det beløb til 1,6 milliarder kroner. Til den tid må der højst være tre børn pr. voksen i vuggestuer og seks børn pr. voksen i børnehaver.

Men de ekstra penge giver ifølge DR også en højere forældrebetaling, fordi kommunerne kan opkræve 25 procent af udgifterne til børnepasning i forældrebetaling.

Her i regionen er det især forældre i Sorø og Kalundborg kommuner, der kan komme til at betale mere for at have deres barn i en vuggestue. I Sorø Kommune kan forældrebetalingen stige til 6.340 kroner, mens beløbet i Kalundborg Kommune kan stige til 5.676 kroner.

Artiklen fortsætter under kortet.

Med hjælp fra Kraka har DR udarbejdet en oversigt over, som også kan ses herover for TV2 ØSTs sendeområde, hvor meget forældrebetalingen kan stige i landets kommuner, når der skal ansættes flere pædagoger for at leve op til mininimumsnormeringer.

De kommuner, som i dag har en dårlig normering, skal dermed ansætte flere pædagoer for at leve op til mindstekravet, hvilket udløser en højere forældrebetaling. Beregningen er foretaget ud fra de normeringer, som Danmark Statistik i dag opgør.

Artiklen fortsætter under videoen.

03:34

Video: Lise Lykkevad er bestemt ikke sikker på, at Viskinge Børnehave får glæde af de afsatte penge i forbindelse med minimumsnormeringer. 

Luk video

Minimumsnormeringer var et af de helt store i valgkampen, hvor mange tusinder gik på gaden i over 50 byer for at kæmpe for bedre forhold i danske daginstitutioner.

Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn pr. voksen i vuggestuer og seks børn p.r voksen i børnehaver.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App